Project Manager til BILA End of Line
Har du projektlederværktøjskassen i orden, og er du verdensmester i tidsplaner og budget? Kan du navigere i store projekter med mange bolde i luften? Så læs med her, for så er du måske den Project Manager, vi leder efter til BILA End of Line.

I BILA End of Line lever vi af at sælge, designe og bygge komplette end-of-line automatiseringsløsninger til kunder over hele verden. Vi er på en vækstrejse, og vores projekter vokser i mængde, størrelse og kompleksitet. Derfor søger vi nu en erfaren Project Manager, der kan bidrage til vores fortsatte succes.

Om stillingen

Som Project Manager får du en hverdag med stor indflydelse på egne rammer og opgaver. Du får ansvaret for gennemførelse af kundespecifikke projekter, og du kommer til at være med i hele processen, fra nogle af de indledende kundebesøg, tilbud, udviklingsfasen, konstruktionsopgaver, montering, involvering af BILA Service, aflevering og ibrugtagning hos kunden. Du får en bred og forskelligartet berøringsflade, og en af dine fornemmeste opgaver vil være at aflevere projekterne professionelt, til den aftalte tid og indenfor den givne økonomiske ramme.

Eksempler på opgaver og ansvarsområder:

  • Deltage som beslutningsmyndig i salgs- og kalkulationsfasen
  • Ledelse af projektteams og koordinering med eksterne underleverandører
  • Ansvar for projektleverancen, herunder økonomi, tidsplan og kvalitet
  • Ansvar for eksekveringsprocessen og fuldt rapporteringsansvar for projektet
  • Ansvar for gennemførsel af FAT og SAT til godkendelse ved kunden
  • Sikre projektafslutning og overdragelse til vores interne serviceorganisation

Om dig

Du kan din ABC inden for projektledelse og ved, at dine vigtigste værktøjer i dine projekter er din tidsplan og dit budget. Som person tager du naturligt ansvar, er proaktiv og løsningsorienteret – også i modvind. Du tænker langsigtet og er god til at håndtere komplekse projekter med sans for de kritiske detaljer uden at miste overblikket. Du forstår dig på mennesker, og bruger dine analytiske og kommunikative evner til at skabe overblik, ejerskab og motivation i projektteams, samt tillid og tryghed hos kunden.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Har erfaring med projektledelse/projektstyring inden for automations-/maskinbyggebranchen
  • Arbejder struktureret og udviser god beslutningskraft
  • Er lydende dansk og engelsk i skrift og tale
  • Er kompetent IT-bruger i MS Office og Projects, projektstyringssystemer og gerne kendskab til ERP-system (Navision)
  • Med fordel har en relevant håndværksmæssig baggrund - ikke et krav

Vi tilbyder

Vores medarbejdere er omdrejningspunktet for at skabe de automatiseringsløsninger, som vores kunder efterspørger, og derfor gør vi vores bedste for at skabe optimale rammer for din trivsel og udvikling. Du får en dynamisk hverdag, hvor vi hele tiden drives af at blive bedre. Du har alle muligheder for at tage og få ansvar, og du vil opleve frihed under ansvar, samarbejde, åbenhed og masser af muligheder for sparring. Sidst, men bestemt ikke mindst, så kan vi tilbyde nogle fantastiske kollegaer, der glæder sig til at tage godt imod dig.

Sådan ansøger du

Har du spørgsmål til stillingen, så tøv ikke med at kontakte vores Head of Projects, Kim Ostenfeld, på telefon +45 2259 1155.

Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater og lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat. Så send gerne din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

BILA A/S blev grundlagt i 1988 med hovedkontor i Nykøbing Mors. Hovedkontoret ligger stadig på Mors, men vi er vækstet kraftigt gennem årene og har nu lokationer i Aalborg, Ballerup, Fårevejle, Herning, Mariager, Randers, Skive, Silkeborg, Svendborg, Sønderborg, Thisted og Vemmelev.

BILA A/S er en del af BILA Group, som også består af DAN Palletiser, Kilde Automation, PJM og REO-PACK. Vi opererer inden for fire forretningsområder: Automation, End of Line, Products og Global Service. 

Om jobbet

Jobtitel
Project Manager til BILA End of Line

Stillingstype
Fuldtid

Arbejdssted
Mariager

Ansøgningsfrist 20-05-2024

Søg stillingen



Kontakt

Kim Ostenfeld 
Head of Projects
+45 2259 1155