Kickstart din IT karriere med en elevplads hos BILA
Hvis du leder efter en uddannelse, hvor du bliver en del af en fantastisk virksomhed med højt til loftet og en spændende IT-driftsorganisation? Så er du måske BILAs nye IT-supportelev eller Datateknikerelev, infrastruktur.

Din rolle
Du vil komme til at indgå i et team på 9 mand, som har et godt og tæt samarbejde, og hvor der er højt til loftet. De daglige opgaver, som du vil blive stillet overfor, vil være brugersupport, klargøring af computere og telefoner til nye medarbejdere. Desuden vil du få kontakt til vores leverandører af IT-udstyr, da du også skal bestille varer hjem. Herudover er der løbende IT-projekter som du også vil blive involveret i.

Din læretid vil være en afveksling mellem skoleophold og praktikforløb ved BILA.

Du vil blandt andet komme til at lære at:

- Lave telefonsupport til alle brugere i BILA Group

- Håndtere supportopgaver i vores support-portal
- Varetage brugeradministration
- Derudover vil du også komme til at deltage i forskellige udviklingsopgaver i afdelingen.

Hvad vi forventer af dig?
Først og fremmest at du har interesse for IT branchen. Vi forventer, at du har gennemført GF1 på EUD eller en EUX. Din baggrund er ikke afgørende. Vi vægter din personlighed samt motivation så vi er sikre på, at du bliver det bedste match til vores allerede velfungerende IT team.
Det er vigtigt for os, at du er en holdspiller, der naturligt involverer dine kollegaer i dine opgaver, så vi på den måde kan hjælpe hinanden. Du vil gerne udfordres og lære nyt, men formår også selv at opsøge opgaver og drive egne opgaver i mål. Du er ansvarsbevidst og møder til tiden. Du er åben, positiv og serviceminded og bidrager selvfølgelig med godt humør – på den måde vil du også passe ind i vores IT-team.
Du skal have kørekort, så du kan komme rundt til sites i hele landet. BILA stiller selvfølgelig bil til rådighed.

For at finde ud af om BILA og du er det rigtige match, så tilbydes du en uges praktik, så vi kan se hinanden an, inden vi indgår en uddannelsesaftale. Så send din ansøgning allerede i dag

BILA A/S blev grundlagt i 1988 med hovedkontor i Nykøbing Mors. Hovedkontoret ligger stadig på Mors, men vi er vækstet kraftigt gennem årene og har nu lokationer i Aalborg, Ballerup, Fårevejle, Herning, Mariager, Randers, Skive, Silkeborg, Svendborg, Sønderborg, Thisted og Vemmelev.

BILA A/S er en del af BILA Group, som også består af DAN Palletiser, Kilde Automation, PJM og REO-PACK. Vi opererer inden for fire forretningsområder: Automation, End of Line, Products og Global Service. 

Om jobbet

Jobtitel
Kickstart din IT karriere med en elevplads hos BILA

Stillingstype
Læreplads

Arbejdssted
Nykøbing Mors

Ansøgningsfrist 30-06-2024

Søg stillingen



Kontakt

Peter Bjørndal 
IT Manager
5035 7141