Project Assistant til BILA End of Line
Skinner dit servicegen åbenlyst igennem, og vil du være en nøglespiller i at sikre, at vores automatiseringsprojekter til kunder over hele verden gennemføres succesfuldt? Så har vi muligvis din næste udfordring.

I BILA End of Line lever vi af at sælge, designe og bygge kundetilpassede End of Line automatiseringsløsninger til kunder over hele verden. Vi har hele tiden flere projekter igang, og derfor søger vi nu en serviceminded Project Assistant, der kan hjælpe vores projektledere med at drive projekterne sikkert i mål.

Om stillingen

Som Project Assistant har du en vigtig supporterende rolle i udførelsen af vores projekter, der spænder fra en enkeltstående maskine til store og komplette automatiseringsanlæg, der skal i drift på den anden side af jorden. Du arbejder tæt sammen med projektlederne og projektteamets medlemmer for at sikre fremdriften i vores projekter for vores kunder til aftalt tid, kvalitet og økonomi.

Stillingen er nyoprettet, så du skal være indstillet og klar på, at vi sammen skal finde melodien og skære arbejdsopgaverne til, så de giver mest mulig værdi for alle parter. Vi forestiller os, at dine opgaver vil omfatte følgende:

  • Koordinere rejseaktiviteter for projektteamet, herunder booking af fly, hoteller, rejseforsikringer, transport, m.m.
  • Assistere med lette projektopgaver i projekterne
  • Deltage i projektteamsmøder, udarbejde mødereferater, og evt. booke forplejning ved kundemøder
  • Hjælpe med at koordinere og opsætte projektmøder og styregruppemøder
  • Hjælpe med projektkommunikation, projektstatusrapportering og præsentationer
  • Opdatere/gennemgå specifikationer og dokumentation med fokus på det skriftlige
  • Forskellige administrative opgaver ifbm. projketer f.eks. oprettelse af indkøbsordrer, håndtering af fakturaer og logistik, opsætning af projektmappestruktur i SharePoint, og projektoprettelse i Navision (ERP-system)

Om dig

Du har minimum et par års relevant erhvervserfaring i administrative eller junior projektledelsesroller. Som person tager du naturligt ansvar og er løsningsorienteret, og du formår at skabe systemer og struktur, hvor der ingen er. Dit servicegen skinner åbenlyst igennem, du er en dygtig kommunikator, og du er en sand teamplayer, som bidrager aktivt til at skabe et positivt arbejdsmiljø – vi lykkes sammen.

Kvalifikationer:

  • Erfaring fra en lignende stilling er en fordel
  • Erfaring med MS Project, SharePoint og Navision er en fordel
  • Du er serviceminded og du begår dig godt på tværs af en organisation
  • Du arbejder systematisk og struktureret
  • Du har evnen til at håndtere flere opgaver med stor detaljeringsgrad uden at miste overblikket
  • Du besidder stærke kommunikative evner både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk
  • Du er proaktiv og løsningsorienteret, hvor andre ser forhindringer

Vi tilbyder

Vores medarbejdere er omdrejningspunktet for at skabe de automatiseringsløsninger, som vores kunder efterspørger, og derfor gør vi vores bedste for at skabe optimale rammer for din trivsel og udvikling. Du får en dynamisk hverdag, hvor vi hele tiden drives af at blive bedre. Dette vil stille krav til din fleksibilitet og evne til at være omstillingsparat, samt sikre dig et afvekslende og spændende job. Sidst, men bestemt ikke mindst, så kan vi tilbyde nogle fantastiske kollegaer, der glæder sig til at tage godt imod dig.

Sådan ansøger du

Har du spørgsmål til stillingen, så tøv ikke med at kontakte vores Head of Projects, Kim Ostenfeld, på telefon +45 2259 1155.

Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater og lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat. Så send gerne din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

BILA A/S blev grundlagt i 1988 med hovedkontor i Nykøbing Mors. Hovedkontoret ligger stadig på Mors, men vi er vækstet kraftigt gennem årene og har nu lokationer i Aalborg, Ballerup, Fårevejle, Herning, Mariager, Randers, Skive, Silkeborg, Svendborg, Sønderborg, Thisted og Vemmelev.

BILA A/S er en del af BILA Group, som også består af DAN Palletiser, Kilde Automation, PJM og REO-PACK. Vi opererer inden for fire forretningsområder: Automation, End of Line, Products og Global Service. 

Om jobbet

Jobtitel
Project Assistant til BILA End of Line

Stillingstype
Fuldtid

Arbejdssted
Mariager

Ansøgningsfrist 02-06-2024

Søg stillingen



Kontakt

Kim Ostenfeld 
Head of Projects
+45 2259 1155