Psykolog søges til kræftrådgivningen i Herning

Psykolog søges til kræftrådgivningen i Herning

En unik mulighed for dig der ønsker at arbejde i det sundhedspsykologiske område. Vi søger en rådgiver med psykologfaglig baggrund, som kan indgå i vores tværfaglige team. Hovedopgaven vil være psykosocial rådgivning til kræftpatienter, pårørende og efterlevende. Der er tale om en fast stilling på 30 timer om ugen med mulighed for flere timer i en periode.

Om Kræftrådgivningen i Herning
Vi tilbyder samtaler alle hverdage med og uden tidsbestilling til kræftpatienter, pårørende og efterlevende. Der er tale om enkelte samtaler eller korte samtaleforløb. Derudover har vi en lang række tilbud i rådgivningen, herunder individuelle samtaler, familiesamtaler, samtalegrupper, netværk og aktiviteter. Udover rådgivningen i Herning dækker vi også lokale rådgivningstilbud i Viborg, Skive, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing og Tarm. I tilknytning til rådgivningen hører også ca. 80 frivillige, som hjælper med at drive rådgivningens mange tilbud og aktiviteter. Alle rådgivere varetager understøttelse af vores mange og uundværlige frivillige.

Om teamet
Vi er i alt 9 ansatte med forskellige faglige baggrunde: psykologer, socialrådgivere, sygeplejersker med relevante terapeutiske efteruddannelser, 1 administrativ medarbejder og 1 rådgivningsleder. Vi er ambitiøse og engagerede i at yde en kompetent og faglig høj kvalitet i vores rådgivningsarbejde. Derfor prioriteres intern sparring, supervision og refleksion højt. Vi er et team, som sætter kollegialt nærvær og støtte i højsædet. Vi prioriterer ofte at dele arbejdsopgaverne på tværs af teamet. Ligeledes er humor og lethed noget, vi har fokus på, som en nødvendig del af et sundt arbejdsmiljø i et til tider udfordrende arbejdsfelt.

Om jobbet 
Som psykolog og rådgiver skal du primært varetage følgende opgaver:

  • Psykosocial rådgivning af kræftramte, pårørende og efterlevende. Rådgivningen kan foregå som enkelte samtaler eller kortere forløb op til 5 samtaler.
  • Grupper, kursusforløb og undervisning.
  • Koordinering og sparring af frivillige.
  • Videreudvikling af faglige tilbud og aktiviteter.
  • Formidlingsopgaver, herunder afholdelse af oplæg samt undervisning for brugere og samarbejdspartnere.
  • Supervisionsopgaver, som kan være ift. fagpersoner eller frivillige.

Om dig 
Din interessere er inden for det sundhedspsykologiske felt, og du har erfaring med at arbejde med mennesker, der er i eksistentiel forandring eller krise. Ud fra vores eksisterende kompetencer i rådgivningen søger vi dig, der brænder for at arbejde i dette felt, særligt med fokus på den voksne målgruppe. Vi møder også i børn og unge i Rådgivningen, så det vil også blive en del af din hverdag.  Vi foretrækker, at du er autoriseret psykolog. Har du anden uddannelse eller andre relevante kompetencer vil vi glæde os til at læse om dette i din ansøgning. Det kunne være uddannelse inden for det psykoterapeutiske område, supervision, mindfulness eller andet.

Herudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har erfaring med både individuelle-, par- og familiesamtaler.
  • Du besidder ro og er imødekommende og udadvendt.
  • Du har lysten til at være en del af et team og bidrager til samarbejdet i teamet.
  • Besidder personlig modenhed, er rummelig og har en psykisk robusthed.
  • Har lyst til samarbejde med og ledelse af frivillige.
  • Har lyst til at udvikle faglige tilbud og aktiviteter.
  • Kan indgå i formidlingsopgaver både internt og eksternt.
  • Er indstillet på, at der i et omfang kan være aktiviteter i eftermiddags- og aftentimer og sjældne tilfælde også i weekenderne. Der er derfor brug for en fleksibel arbejdstilrettelæggelse.

Vi tilbyder
Et meningsfyldt, spændende og udfordrende arbejde i landets største sygdomsbekæmpende organisation. Du indgår i Kræftens Bekæmpelses afdeling for Patientstøtte og Frivillig Indsats og refererer til rådgivningslederen. Du får løn og pension efter overenskomst mellem Kræftens Bekæmpelse og Dansk Psykologforening. Arbejdspladsen er naturligvis røgfri. 

Stillingen er en fast stilling på 30 timer, og du skal kunne stille bil til rådighed.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rådgivningsleder Ditte Jacobsen i hverdage på tlf. 3065 1016.

Læs mere på www.cancer.dk  

Ansøgning og ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 5. maj 2024. Ansøgningen skal sendes til vores elektroniske rekrutteringssystem på www.cancer.dk/job 
Der er planlagt 1. samtale onsdag d. 22. maj 2024 og evt. 2. samtale d. 29.  maj 2024. Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2024. 

Kræftens Bekæmpelse indhenter referencer ifm. ansættelse - f.eks. fra tidligere arbejdsgivere. Læs mere i vores privatlivspolitik for jobansøgere, som du finder her.

Kræftens Bekæmpelse
Kræftrådgivningen i Herning/Viborg
Nørgaards Alle 10
7400 Herning

En ud af tre danskere bliver på et tidspunkt i deres liv ramt af kræft – og to ud af tre bliver pårørende. Med så mange berørte ønsker vi at samle befolkningen i et stærkt og aktivt fællesskab mod kræft, og du kan være med til at gøre en vigtig forskel!
 
Som forening ser vi værdien af, at vi ikke alle er ens – mangfoldighed gør os klogere og bedre. Derfor opfordrer vi alle, som kan se sig selv i denne stilling, til at søge. Vi er interesseret i dig og dine personlige og faglige kompetencer, og vi glæder os til at høre fra dig.
Vi lover dig, at du vil få gode kolleger, der vil tage godt imod dig og hjælpe dig med at navigere gennem din nye hverdag i vores bredtfavnende organisation og forening.
Vi går højt op i, at du får et spændende og godt arbejdsliv hos os i Kræftens Bekæmpelse med et vigtigt formål samt faglighed, fællesskab og fleksibilitet i mange former. Og så er arbejdstiden naturligvis røgfri!
 
Vil du vide mere om at arbejde hos os i Kræftens Bekæmpelse, kan du læse mere på https://www.cancer.dk/om-os/job-og-karriere/
Application due
05-05-2024

Start date
01-08-2024

Work hours


Position category


Position type

Workplace
Midtjylland

Contact
Ditte Jacobsen 
Rådgivningsleder
30 65 10 16
 
 
 
Follow us