Projektleder til Fundraising & Medlemmer - barselsvikariat

Er du en struktureret og energisk projektleder? Har du et stærkt personligt drive? Og ønsker du at gøre en forskel for mennesker, der rammes af kræft?

Så har du chancen nu. I Fundraising & Medlemmer (Markedsteam Privat) søger vi en barselsvikar til at projektlede områderne Mindegaver & Mærkedage samt Donationer. Lyder det som noget for dig, og vil du gerne være del af et godt og erfarent team, hvor du kan få masser af kvalificeret sparring, så skal du læse videre nu.

 

Om jobbet

Dine primære opgaver bliver dels på området Mindegaver og Mærkedage, hvor vi giver danskerne mulighed for at støtte kræftsagen ved begravelser/bisættelser eller særlige mærkedage som runde fødselsdage, jubilæer mv. Her forestiller vi os, at:

  • Der skal udvikles og testes nye tiltag og idéer for at øge omsætningen på området
  • Du projektleder området Mindegaver og Mærkedage, herunder markedsførings- og kommunikationstiltag, opfølgning på økonomi, løbende sparring mv. med relevante kollegaer  
  • Du afrapporterer løbende på resultater til kerneteam og ledelse.

Derudover har du opgaver på området Donationer, hvor du:

  • Projektleder indsatsen på leadgenerering (vi kører ca. 8-10 leadgenereringskampagner om året)
  • Løbende optimerer de forskellige indsatser på området i samarbejde med teamet omkring Donationer
  • Bidrager til udarbejdelsen af årsplaner, budgetter mv.

 

Om dig

Vi leder efter dig, der har overbilkket og en god kommerciel forståelse. Du er en god projektleder, der ved, hvordan man sikrer fokus, fremdrift og resultater i samspil med andre, og du kan få ting til at ske med lige stort engagement, uanset om der er tale om en mindre rutineopgave eller et større projekt. Du kan være nyuddannet eller have nogle års erfaring som projektleder. Det vigtigste er, at du er initiativrig, struktureret og tager ansvar for egne projekter.

 

Om os - dit nye team

Du bliver del af vores Markedsteam Privat, hvor du får 5 gode kollegaer. Teamet arbejder med private givere og er en del af afdelingen ’Fundraising & Medlemmer’, som har ansvaret for at fundraise størstedelen af de penge, som skal finansiere arbejdet inden for vores tre hovedområder: Forskning, forebyggelse og patientstøtte. Kræftens Bekæmpelse modtager kun 3 % af indtægterne fra det offentlige, så fundraising er afgørende for, vi kan blive ved med at sikre kræftforskning i verdensklasse, gennemføre vigtige forebyggelsesindsatser og sikre støtte til kræftpatienterne og deres pårørende over hele landet.

 

Vi tilbyder dig

Et spændende job på en dynamisk arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og muligheder for at udvikle sig fagligt. Du får engagerede og dygtige kollegaer, frihed under ansvar og stor mangfoldighed i arbejdsopgaverne. Din nye arbejdsplads er på Østerbro i København, selvfølgelig med masser af rum for fleksibilitet, hjemmearbejde og rigtig gode benefits i øvrigt.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen inkl. frokost. Løn efter overenskomst. Stillingen er tidsbegrænset fra 1. august 2024 til 31. marts 2025.

 

Mere information

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte teamchef Lene Mikkelsen på lemi@cancer.dk eller på tlf. 23 95 32 30.

 

Ansøgning og ansøgningsfrist
Send din ansøgning senest den 15. maj 2024. Vi forventer at holde 1. samtale den 23.-24. maj og 2. samtale den 28. maj.

Vi glæder os til at høre fra dig.

En ud af tre danskere bliver på et tidspunkt i deres liv ramt af kræft – og to ud af tre bliver pårørende. Med så mange berørte ønsker vi at samle befolkningen i et stærkt og aktivt fællesskab mod kræft, og du kan være med til at gøre en vigtig forskel!
 
Som forening ser vi værdien af, at vi ikke alle er ens – mangfoldighed gør os klogere og bedre. Derfor opfordrer vi alle, som kan se sig selv i denne stilling, til at søge. Vi er interesseret i dig og dine personlige og faglige kompetencer, og vi glæder os til at høre fra dig.
Vi lover dig, at du vil få gode kolleger, der vil tage godt imod dig og hjælpe dig med at navigere gennem din nye hverdag i vores bredtfavnende organisation og forening.
Vi går højt op i, at du får et spændende og godt arbejdsliv hos os i Kræftens Bekæmpelse med et vigtigt formål samt faglighed, fællesskab og fleksibilitet i mange former. Og så er arbejdstiden naturligvis røgfri!
 
Vil du vide mere om at arbejde hos os i Kræftens Bekæmpelse, kan du læse mere på https://www.cancer.dk/om-os/job-og-karriere/
Application due
15-05-2024

Start date
01-08-2024

Work hours


Position category


Position type

Workplace
Hovedstaden

Contact
Lene Mikkelsen 
 
 
 
Follow us