Projektleder til Fundraising & Medlemmer

Er du en relationsstærk og struktureret projektleder? Har du erfaring med at navigere i et komplekst interessentlandskab? Og  vil du være med til at gøre en forskel for mennesker, der rammes af kræft?

Så har du chancen nu. I Fundraising & Medlemmer (Markedsteam Privat) søger vi en projektleder til at stå for vores fordelsprogram for medlemmer, Medlemsklubben. Lyder det som noget for dig, og vil du gerne vil være del af et godt og erfarent team, hvor du kan få masser af kvalificeret sparring, så skal du læse videre nu.

 

Om jobbet

Din primære opgave bliver at være projektleder på Medlemsklubben. Medlemsklubben giver vores medlemmer tilbud fra mere end 50 udbydere. Fordelene er udvalgt til alle, men flere af dem giver alle med kræft inde på livet noget særligt. Dermed er nogle tilbud standardtilbud udbudt fra vores partner, mens andre er særligt tilpasset kræftpatienter.

I tæt samarbejde med eksterne partnere, vores key account managere og det faste kerneteam omkring medlemsområdet bliver det din opgave at udvikle og drifte Medlemsklubben.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Definere mål med tilhørende opgaver
  • Udarbejde projektplaner – både på hovedprojektet og for delprojekter
  • Drive udviklingen og optimere driften af Medlemsklubben i dialog med partnere og interessenter internt og eksternt
  • Udarbejde præsentationer og anden rapportering på status og fremdrift til både samarbejdspartnere og ledelsen
  • Koordinere ekstern kommunikation - herunder udsendelse af nyhedsbreve samt planlægge og gennemføre et antal kampagner årligt bestående af både tv-reklamer og digital eksponering
  • Koordinere anden kommunikation med ekstern partner og interne interessenter.

 

Om dig

Vi leder efter dig, der har overblikket og fingerspidsfornemmelsen til at håndtere rigtig mange involverede parter på en måde, så det er helt klart for alle, at du har styrepinden – uden at den gode stemning forsvinder af den grund. Det kræver, at du både er virkelig god til at formidle ”hvad, hvorfor, hvem og hvornår”. Du er mål- og udviklingsorienteret og motiveres af synlige mål og resultater, du har stærke samarbejds- og kommunikationskompetencer, og du kan trives i en politisk organisation, hvor beslutninger træffes på basis af mange forskellige etiske og operationelle overvejelser og ikke kun forretningsoptimering.

Derudover rummer dit cv:

  • En kandidatgrad eller lignende, der har givet dig et solidt metodisk og analytisk fundament
  • Nogle års erfaring som projektleder
  • Erfaring med at samarbejde med både interne og eksterne stakeholders
  • Motivation og forståelse for at arbejde i en politisk organisation.

 

Om os - dit nye team

Du bliver del af vores Markedsteam Privat, hvor du får 5 gode kollegaer. Teamet arbejder med private givere og er en del af afdelingen ’Fundraising & Medlemmer’, som har ansvaret for at fundraise størstedelen af de penge, som skal finansiere arbejdet inden for vores tre hovedområder: Forskning, forebyggelse og patientstøtte. Kræftens Bekæmpelse modtager kun 3 % af indtægterne fra det offentlige, så fundraising er afgørende for, vi kan blive ved med at sikre kræftforskning i verdensklasse, gennemføre vigtige forebyggelsesindsatser og sikre støtte til kræftpatienterne og deres pårørende over hele landet.

 

Vi tilbyder dig

Et spændende job på en dynamisk arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og muligheder for at udvikle sig fagligt. Du får engagerede og dygtige kollegaer, frihed under ansvar og stor mangfoldighed i arbejdsopgaverne. Din nye arbejdsplads er på Østerbro i København, selvfølgelig med masser af rum for fleksibilitet, hjemmearbejde og rigtig gode benefits i øvrigt.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen inkl. frokost. Løn efter overenskomst.

 

Mere information

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte teamchef Lene Mikkelsen på lemi@cancer.dk eller på tlf. 23 95 32 30.

Læs mere om Medlemsklubben på cancer.dk/medlemsklub.

 

Ansøgning og ansøgningsfrist
Send din ansøgning senest den 15. maj 2024. Vi forventer at holde 1. samtale den 21.-22. maj og 2. samtale den 27. maj.

Vi glæder os til at høre fra dig.

En ud af tre danskere bliver på et tidspunkt i deres liv ramt af kræft – og to ud af tre bliver pårørende. Med så mange berørte ønsker vi at samle befolkningen i et stærkt og aktivt fællesskab mod kræft, og du kan være med til at gøre en vigtig forskel!
 
Som forening ser vi værdien af, at vi ikke alle er ens – mangfoldighed gør os klogere og bedre. Derfor opfordrer vi alle, som kan se sig selv i denne stilling, til at søge. Vi er interesseret i dig og dine personlige og faglige kompetencer, og vi glæder os til at høre fra dig.
Vi lover dig, at du vil få gode kolleger, der vil tage godt imod dig og hjælpe dig med at navigere gennem din nye hverdag i vores bredtfavnende organisation og forening.
Vi går højt op i, at du får et spændende og godt arbejdsliv hos os i Kræftens Bekæmpelse med et vigtigt formål samt faglighed, fællesskab og fleksibilitet i mange former. Og så er arbejdstiden naturligvis røgfri!
 
Vil du vide mere om at arbejde hos os i Kræftens Bekæmpelse, kan du læse mere på https://www.cancer.dk/om-os/job-og-karriere/
Application due
15-05-2024

Start date
01-08-2024

Work hours


Position category


Position type

Workplace
Hovedstaden

Contact
Lene Mikkelsen 
 
 
 
Follow us