Operator

Procesoperatør

Kan du lide en dag med mange forskellige opgaver og en høj grad af selvbestemmelse og ansvar i en GMP-styret produktion? Har du lyst til at arbejde i et aseptisk miljø og være en del af et dedikeret team, der producerer vacciner? Så er du måske en af vores nye procesoperatører.

Helt kort skal du

Som procesoperatør i vaccineproduktionen vil du få et meget varieret job med mange forskellige arbejdsopgaver, hvilket kræver en høj grad af forandringsparathed og engagement. Dine opgaver vil blandt andet bestå af:

  • Inspektion af vacciner
  • Arbejde i renrums miljø (herunder også aseptisk miljø)
  • Betjening, rengøring samt mindre vedligeholdelsesopgaver af produktionsudstyr
  • Udtagning og håndtering af procesprøver samt modtagelse af råvarer
  • Arbejde efter GMP-dokumenter såsom SOP’er, logbøger og batchjournaler
  • Andre opgaver relateret til GMP-produktion

Vores produktion er i drift alle ugens 5 hverdage. Vi søger nu medarbejdere til at indgå på aftenhold, daghold og nathold. Dine primære arbejdsopgaver vil udføres i klassificerede områder, hvilket vil stille krav til dig i forbindelse med hygiejne, beklædning og adfærd.

Sammen lykkes vi - vil du være med?

Du vil indgå i et team bestående af 21 medarbejdere. Vi har en høj grad af selvstyring og med forventning om, at du deltager aktivt i teamets daglige opgaver, og at du aktivt bidrager med at forbedre vores arbejdsgange. Du vil referere til en Production Manager, lokaliseret i vores faciliteter i Kvistgård.

Hvem er du? 

I Bavarian Nordic lever vi af at udvikle vacciner, der redder liv, og her spiller vi alle en vigtig rolle. Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med et højt tempo og mange forskellige slags opgaver. Samarbejde og et smil på læben står øverst på vores liste, og vi søger netop dig som:

  • Har erfaring med en GMP-styret produktion, er det en fordel men ikke et krav
  • Du har teknisk flair
  • Du taler og skriver dansk og kan engelsk på min. folkeskoleniveau

Som person er du ærlig, kvalitetsbevidst, omhyggelig og ansvarsfuld og kan arbejde selvstændigt, når det er påkrævet. Samtidig har du gode samarbejdsevner og engagerer dig i teamet og de fælles opgaver. Du er fleksibel og trives med rutinearbejde. Jobbet kræver et godt overblik, gode kommunikationsevner og et godt humør. Desuden er det vigtigt, at du er omstillingsparat.

Hvorfor skal du vælge os? 

  • Vi har en god teamånd, og du vil få en masse hjælpsomme og gode kollegaer
  • Vi har et godt samarbejde med vores ledere og forretningen
  • Man har mulighed for at komme med ideer og blive hørt

Hvis vi skal nævne et par andre ting, så får du også:

  • God kantineordning
  • Kaffe, the og sodavand
  • Frisk frugt og grønt hver dag
  • Personaleforening og firmafester
  • Attraktiv løn og øvrige vilkår, inkl. pension og sundhedssikring

Vores medarbejdere har også den fordel at kunne benytte vores busrute, 70E, der kører fra Humlebæk Station direkte til vores produktionsfaciliteter i Kvistgård. Bussen har fire afgange hver morgen og eftermiddag med planlagte stoppesteder på Hørsholmvej og Kvistgård St.

Den nye service forbedrer pendleroplevelsen til og fra Kvistgård, hvor nogle af vores medarbejdere nu kan nyde godt af en betydelig tidsbesparelse på næsten 40 minutter hver vej, hvilket gør den daglige pendling mere effektiv og bekvem.

Hvem er vi? 

Bavarian Nordic er en vaccinevirksomhed, der udvikler, producerer og sælger vacciner til hele verden og vores vision er at blive en af de største. Vi tilbyder at blive en del af en global virksomhed med +1600 dedikerede kollegaer fra hele verdenen, der alle sammen brænder for at redde liv og gøre en forskel. Hvis du er åben og har viljestyrken, er vi stedet for dig.

Lyder det som noget for dig? Klar, parat, søg!

Vi afholder løbende samtaler og glæder os til at modtage din ansøgning samt cv og lære dig bedre at kende.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Manager Lone Nilsson via email : loni@bavarian-nordic.com. Vær opmærksom på, at ansøgninger, der sendes per email, ikke bliver taget i betragtning.

Vi glæder os til at modtage dit CV og en motiveret ansøgning fra dig!




Founded in 1994, we have more than 25 years of experience in developing life-saving vaccines. We are a global leader in smallpox and mpox vaccines. Our commercial product portfolio contains market-leading vaccines against rabies and tick-borne encephalitis and an Ebola vaccine. We are a global company headquartered in Denmark with a state-of-the-art production facility and sites in Germany, Switzerland, and USA. Our values – our Bavarian Nordic DNA, as we like to call it – are what guide our actions every day. We act as persistent pioneers, embrace change, value being boosted by the team, and believe in protecting lives every day. If that is also a part of your DNA, we invite you to join us in Bavarian Nordic! Bavarian Nordic is an Equal Opportunity Employer.
www.bavarian-nordic.com

Join Bavarian Nordic a fully integrated vaccine company focused on the development, manufacturing and commercialization of life-savings vaccines.

Søg jobbet

Ansøgningsfrist: 



Mere om os


Del



Kontakt os

Lone Nilsson 
Production Manager