Lagermedarbejder

Har du erfaring med at arbejde på lager? Trives du med at have fokus på detaljen, og har du ordenssans? Så er dette job måske noget for dig!

Vi er i fuld gang med at udvide vores produktionsfaciliteter, og derfor søger vi nu lagermedarbejdere til vores team.

Velfungerende, velkvalificeret team

På lageret er vores primære formål at understøtte produktionen, så den altid er i gang.

Således servicerer vi produktionen med råvarer og halvfabrikat, ligesom vi servicerer og leverer til virksomhedens øvrige afdelinger. Ligeså står vi for al varemodtagelse.

Da lageret består af ingredienser til lægemidler samt færdige lægemidler, er der særlige krav til vores lagerstyring og dokumentation. Udover varemodtagelse, pluk og lagerstyring foretager vi forsendelser til kunder, eksterne partnere o.a. og arbejder i alle henseender med at sikre vores ’cold chain’ og ’chain of custody’.

Vi er et velfungerende lager med 16 ansatte, hvor vi alle sammen spiller på samme hold og altid er indstillede på at gå en ekstra mil. Du vil referere til Manager, Warehouse.

Eget ansvarsområde og planlægning af eget arbejde

Du skal sammen med de øvrige kolleger på lageret opretholde og gennemføre de daglige arbejdsopgaver. Vi arbejder ud fra princippet om, at alle skal kunne deltage i flere arbejdsfunktioner, og du kommer derfor til at have en bred vifte af opgaver.

Jobbet består i at plukke varer til produktion, forsende varer og medicinske prøver samt tømning af biler og forefaldende lagerarbejde. Alt plukning og lagerregistrering sker via vores ERP System (Dynamics 365).

Arbejdstiden vil primært være på hverdage mellem 05.30-18.00. Vi har desuden en vagtordning, hvor du vil have weekendvagt samt være på tilkald ca. hver 5. uge. Ved tilkaldevagt skal du kunne være på sitet indenfor én time.

Ansvarsbevidst og stabil

For at kunne lykkes i stillingen skal du:

  • Have truck kort
  • Have erfaring med at registrere i ERP system
  • Have erfaring med MS office-pakken
  • Kunne læse og forstå dansk og engelsk
  • Have en ren straffeattest
  • Kunne fremvise dokumenteret CV 5 år tilbage

Det vil være en fordel, hvis du har GMP erfaring (gerne erfaring fra en fødevare- eller lægemiddelvirksomhed) og/eller erfaring med diverse former for forsendelser.

Da vi som virksomhed er underlagt GMP og GDP krav, har vi fokus på dokumentation og orden. Derfor er det vigtigt, at du trives med at arbejde struktureret og har ordenssans.

På lageret servicerer vi vores kolleger fra andre afdelinger, derfor er det også vigtigt, at du er konstruktiv og møder dem med et smil.

Hvorfor skal du vælge os? 

  • Vi har en god teamånd, og du vil få hjælpsomme og dygtige kollegaer 
  • Vi har et godt samarbejde med vores ledere og forretningen  
  • Du har mulighed for at komme med ideer og blive hørt 

Hvis vi skal nævne et par andre ting, så får du også: 

  • Adgang til en lækker kantine med et stort udvalg af retter til enhver smag 
  • Alt den kaffe, the og sodavand, du kan drikke 
  • Frisk frugt og grønt hver dag 
  • Personaleforening og firmafester
  • Attraktiv løn og øvrige vilkår, inkl. pension og sundhedssikring 

Vores medarbejdere har også den fordel at kunne benytte vores busrute, 70E, der kører fra Humlebæk Station direkte til vores produktionsfaciliteter i Kvistgård. Bussen har fire afgange hver morgen og eftermiddag med planlagte stoppesteder på Hørsholmvej og Kvistgård St.

Den nye service forbedrer pendleroplevelsen til og fra Kvistgård, hvor nogle af vores medarbejdere nu kan nyde godt af en betydelig tidsbesparelse på næsten 40 minutter hver vej, hvilket gør den daglige pendling mere effektiv og bekvem.

Hvem er vi? 

Bavarian Nordic er en vaccinevirksomhed, der udvikler, producerer og sælger vacciner til hele verden og vores vision er at blive en af de største. Vi tilbyder at blive en del af en global virksomhed med +1600 dedikerede kollegaer fra hele verdenen, der alle sammen brænder for at redde liv og gøre en forskel. Hvis du er åben og har viljestyrken, er vi stedet for dig.   

Interesseret?

Hvis du er interesseret i jobbet, ser vi frem til at modtage din ansøgning via vores rekrutteringssystem snarest muligt. Vi afholder løbende samtaler og regner med at lukke rekruttering så snart vi finder vores nye kollega.

Mere information

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager, Warehouse, Flemming Vich på telefon +45 24476356.




Founded in 1994, we have more than 25 years of experience in developing life-saving vaccines. We are a global leader in smallpox and mpox vaccines. Our commercial product portfolio contains market-leading vaccines against rabies and tick-borne encephalitis and an Ebola vaccine. We are a global company headquartered in Denmark with a state-of-the-art production facility and sites in Germany, Switzerland, and USA. Our values – our Bavarian Nordic DNA, as we like to call it – are what guide our actions every day. We act as persistent pioneers, embrace change, value being boosted by the team, and believe in protecting lives every day. If that is also a part of your DNA, we invite you to join us in Bavarian Nordic! Bavarian Nordic is an Equal Opportunity Employer.
www.bavarian-nordic.com

Join Bavarian Nordic a fully integrated vaccine company focused on the development, manufacturing and commercialization of life-savings vaccines.

Søg jobbet

Ansøgningsfrist: 



Mere om os


Del



Kontakt os

Flemming Vich 
Manager, Warehouse
+45 2447 6356