Laborant, Process Development

Laborant til Process Development af vaccine produktionsprocesser

Har du lyst til at være med i udviklingen af vacciner til forebyggelse af infektionssygdomme? Så søg jobbet som laborant her hos os!

Bavarian Nordic er i en rivende udvikling, og derfor søger vi en laborant til Process Development i Hørsholm. Process Development afdelingen har ansvaret for at udføre udviklingsstudier for Bavarian Nordics fremtidige produkter, samt at yde support til vores produktion. Yderligere arbejder vi med udvikling af vaccineformulering og produktkarakterisering.  

Vores forventninger til dig

Du bidrager med solid laboratorieerfaring, herunder analyseerfaring og gerne med aseptisk laboratoriearbejde. Du har igennem dit virke som laborant opbygget en god teoretisk og praktisk forståelse for bioteknologiske processer og teknologi.

Helt kort er opgaverne:

  • Udføre analyser af vacciner, såsom HPLC, ELISA, partikelanalyse, DNA og protein-bestemmelse
  • Udføre udviklingsstudier i tæt samarbejde med vores scientists såsom procesudvikling, cellulære studier, vaccine formulerings- og stabilitets-studier
  • Implementere nyt udstyr og nye analyser
  • Udarbejde og opdatere manualer og SOP’er

Sammen lykkes vi - vil du være med?

Product Characterization and Wavebag Development teamet er en del af Process Development afdelingen, som består af tre teams, der arbejder med henholdsvis:

  • Upstream Development
  • Downstream Development
  • Product Characterization and Wavebag development

Med dig på holdet bliver vi i Product Characterization and Wavebag Development teamet to laboranter, tre scientists og en manager. Vi prioriterer et tæt, afslappet og humoristisk miljø højt, og trives i en afdeling med alsidige arbejdsopgaverne, som kan ændre sig meget hurtigt. Derfor forventes det, at du motiveres af et omskifteligt miljø samtidig med, at du kan levere resultater på et højt niveau. Du vil i stillingen referere til Senior Manager, Katrine Kjær.

Hvem er du?

I Bavarian Nordic lever vi af at udvikle vacciner, der redder liv, og her spiller vi alle en vigtig rolle. Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med et højt tempo og mange forskellige slags opgaver. Vi søger netop dig som:

  • Er uddannet laborant eller tilsvarende
  • Har analyseerfaring som fx. HPLC eller ELISA og gerne erfaring med celledyrkning.
  • Har interesse i farmaceutisk procesudvikling og relaterede opgaver såsom:
    • Udføre studier i samarbejde med vores scientists, herunder dokumentation og dataopsamling
    • Udarbejde og opdatere manualer og SOP’er
    • Give input til studiedesign samt kontinuerlig forbedring af arbejdsprocedurer og processer
    • Give input til implementering af nye analyser og nyt udstyr
  • Du arbejder struktureret og er kvalitetsbevidst
  • Du finder arbejdsglæde og motivation i både rutineopgaver og komplekse nye processer og problemstillinger
  • Du har interesse i at benytte forskellige IT-værktøjer i dit arbejde
  • Du behersker engelsk i skrift og tale
  • Du har en vis fleksibilitet i forhold til arbejdstider. Weekendarbejde vil forekomme lejlighedsvist

Hvorfor skal du vælge os?

  • Vi har en god teamånd, og du vil få hjælpsomme og dygtige kollegaer
  • Vi har et godt samarbejde med vores ledere og andre afdelinger
  • Du har mulighed for at komme med ideer og blive hørt

Hvis vi skal nævne et par andre ting, så får du også:

  • Adgang til en lækker kantine med et stor udvalg af retter til enhver smag
  • Frisk frugt og grønt hver dag
  • Personaleforening og firmafester
  • Attraktiv løn og øvrige vilkår, inkl. pension og sundhedssikring

Vores medarbejdere har også den fordel at kunne benytte vores busrute, 70E, der kører fra Humlebæk station direkte til vores produktionsfaciliteter i Kvistgård. Bussen har fire afgange hver morgen og eftermiddag med planlagte stoppesteder på Hørsholmvej og Kvistgård station. Den nye service forbedrer pendleroplevelsen til og fra Kvistgård, hvor nogle af vores medarbejdere nu kan nyde godt af en betydelig tidsbesparelse på næsten 40 minutter hver vej, hvilket gør den daglige pendling mere effektiv og bekvem.

Hvem er vi?

Bavarian Nordic er en vaccinevirksomhed, der udvikler, producerer og sælger vacciner til hele verden og vores vision er at blive en af de største. Vi tilbyder at blive en del af en global virksomhed med +1600 dedikerede kollegaer fra hele verdenen, der alle sammen brænder for at redde liv og gøre en forskel. Hvis du er åben og har viljestyrken, er vi stedet for dig.  

Lyder det som noget for dig? Klar, parat, søg!

Vi afholder løbende samtaler og glæder os til at modtage dit CV med et par sætninger om din interesse i rollen - en motiveret ansøgning er ikke obligatorisk.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Manager, Katrine Kjær på +45 24287534.




Founded in 1994, we have more than 25 years of experience in developing life-saving vaccines. We are a global leader in smallpox and mpox vaccines. Our commercial product portfolio contains market-leading vaccines against rabies and tick-borne encephalitis and an Ebola vaccine. We are a global company headquartered in Denmark with a state-of-the-art production facility and sites in Germany, Switzerland, and USA. Our values – our Bavarian Nordic DNA, as we like to call it – are what guide our actions every day. We act as persistent pioneers, embrace change, value being boosted by the team, and believe in protecting lives every day. If that is also a part of your DNA, we invite you to join us in Bavarian Nordic! Bavarian Nordic is an Equal Opportunity Employer.
www.bavarian-nordic.com

Join Bavarian Nordic a fully integrated vaccine company focused on the development, manufacturing and commercialization of life-savings vaccines.

Søg jobbet

Ansøgningsfrist: 



Mere om os


Del



Kontakt os

Katrine Kjær 
Manager Process Development
+45 24 28 75 34