Vil du være en del af en voksende, landsdækkende virksomhed, der tilbyder et særligt og attraktivt lærlingeprogram samt gode muligheder for ansættelse efter endt uddannelse?
Har du hænderne skruet rigtigt på, og interesse i at lære nyt? Vi er løbende på udkig efter nye dygtige forsyningsoperatørlærlinge. Derfor er du altid velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning og få mulighed for at blive vores næste lærling.
Vi har ledige lærepladser i Nordjylland og Midtjylland.
Om at være lærling i ELCON
Som lærling i ELCON bliver du en del af vores lærlingeprogram, der sætter fokus på din kompetenceudvikling, din trivsel og din fremtidige karriere. Lærlingeprogrammet indeholder blandt andet:
• En personlig mentor gennem læretiden
• Skræddersyede moduler kun for ELCON-lærlinge med fagligt indhold, indspark fra forretningen samt socialt samvær
• Interne karrieredage
• Mulighed for at tage dele af din praktik i andre ELCON-afdelinger
• Kvalificeret sparring omkring dine faglige valg
• Fagligt fællesskab med lærlinge – både i din egen afdeling og på tværs af ELCON
Din profil
Vi stiller en attraktiv læreplads til rådighed og forventer til gengæld, at du tager ansvar og er klar til at yde en stor indsats både i skolen, og når du er i praktik. Vi forventer desuden, at:
• Du er mødestabil
• Du går engageret til opgaverne
• Du er god til dansk og engelsk
• Du er entusiastisk omkring faget
• Du har en positiv indstilling og er venlig at omgås.
Rasmus har været i lære i forsyning, og er fortsat som forsyningsoperatør i Aalborg. Han fortæller:
”Det er spændende og afvekslende at være i ELCON, og jeg har løst opgaver i både Aalborg og Aarhus. Der er gode muligheder for lærlinge, og så er der gode kollegaer i ELCON.”
Rasmus råd til andre, der overvejer at komme i lære i forsyning:
” Du skal kunne lide frisk luft, men spring ud i det og prøv området af. I ELCON har vi en rotationsordning, som giver mulighed for at prøve at arbejde i forskellige afdelinger under læretiden, og det er en god mulighed.”
Om afdelingen
I ELCON Forsyning samarbejder vi med netselskaber og større industrier om at forbedre deres el-infrastruktur for at facilitere en glidende overgang til vedvarende energikilder.
Vi har en uformel omgangstone og vægter godt samarbejde og personlige relationer højt. Vi arbejder seriøst med vores opgaver, men vi er samtidig en afdeling, hvor der er frie rammer, og hvor godt humør en vigtig del af dagligdagen.
Vi har stor fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø, og vi forventer at du tager ansvar for dig selv og dine kolleger, så alle kommer sikkert hjem.
Uddannelsen
Der er optag på Skive College i januar og august, men det vil være muligt at starte i praktik hos os før det tidspunkt. Uddannelsen som forsyningsoperatør tager 2 år.
Link: Tag forsyningsoperatør uddannelsen på Skive College
Kontakt os
Er du blevet nysgerrig og vil høre mere om, eller søge lærepladsen, så kontakt funktionsleder Ole Leth Frisenvad på 4122 2263 / olfr@elcon.dk.
Har du et CV er du velkommen til at uploade det via linket.