Erfaren profil med sort bælte i B2B marketing til ELCON

ELCON er en dynamisk virksomhed med store ambitioner. Vi søger netop nu en dygtig og erfaren Marketingansvarlig til at drive vores samlede marketingindsats. For at få succes i denne stilling er det vigtigt, at du har erfaringen og den faglige ballast til både at kunne arbejde på et strategisk niveau, men også eksekvere på opgaver selv.

Du bliver ELCONs ekspert inden for feltet, og skal arbejde selvstændigt med en bred vifte af marketingopgaver lige fra rådgivning af ledelsen om den strategiske retning til at igangsætte og styre projekter samt arbejde med opgaverne operationelt. Trives du med ansvar, er du nysgerrig og har du et stort drive? Så vil vi meget gerne høre fra dig.

Hvad går jobbet ud på?

  • Som Marketingansvarlig bliver du hjernen bag ELCONs samlede marketingindsats. Du jonglerer med opdatering af vores hjemmeside, driver vores sociale medier (i tæt samarbejde med dine kommunikationskolleger), og skaber annoncer, salgsmaterialer,  tekster og grafisk indhold.
     
  • Sammen med en kommunikationskollega står du i spidsen for vores employer advocacy program. Er du allerede en LinkedIn-guru, der deler guldkorn og inspirerer dit netværk? Perfekt! Her er der nemlig brug for en, der tør gå foran og inspirere kolleger ved eget gode eksempel.
     
  • Vores kommercielle afdeling har brug for dig! Fundamentet for vores inbound-marketing er lagt, men vi vil gerne tage det til nye højder. Er du lidt af en Lead Generation Superstar, der kan levere kvalificerede leads og booste vores salg? Så er du den, vi leder efter.

Om dig

  • Du arbejder struktureret og selvstændigt, men er samtidig en kreativ sjæl.
  • Du har modet til at gå foran og bringe dig selv i spil, blandt andet på sociale medier og foran kameraet, for eksempel som medvært på film og webinarer.
  • Du har initiativ og drives af at finde løsninger og nå mål.
  • Du trives i et miljø, hvor du som ekspert på dit felt kan træffe beslutninger, sætte retning og producere.
  • Du evner at have overblikket og sikre fremdrift, selv om der ligger mange opgaver på dit bord.

Dine kvalifikationer

  • Relevant uddannelse inden for kommunikation eller marketing.
  • Erfaring inden for B2B marketingfeltet fra en lignende stilling, hvor du har opereret på både taktisk og operationelt niveau.
  • Du har styr på den kommunikative værktøjskasse og kan omsætte tekniske emner til lækre og engagerende tekster. Tekstproduktion til forskellige kanaler fylder en stor del, så det er vigtigt, at du trives med at skrive – og er god til det.
  • Erfaring med inbound marketing, da du skal understøtte vores kommercielle afdeling med leads.
  • Du har et æstetisk øje og kan arbejde med billeder og grafik i relevante programmer.
  • Gerne erfaring med CMS, da du får ansvaret for at vedligeholde og opdatere ELCONs hjemmeside.
  • Du har fod på markedsføringsloven.

Hvad får du hos os?

  • Et dejligt arbejdsmiljø og kollegafællesskab med to dedikerede kommunikationsfolk. Vi vægter godt kolleskab højt og vi løfter i flok.
  • Velordnede arbejdsforhold med mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • Du får desuden sundhedsforsikring, diverse personalegoder samt løn- og ansættelsesvilkår, der modsvarer dine kvalifikationer.
  • Du bliver derudover en del af en virksomhed, der arbejder med klare mål inden for blandt andet markedskoncepter, digital transformation, vækst og ikke mindst grøn omstilling.

Skal vi tage en snak?
Hvis du er klar til at tage næste skridt i din karriere og blive en del af ELCON, så send din ansøgning allerede i dag. Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte vores Kommercielle direktør Allan Vinther på tlf. 5523 9033.

ELCON er en landsdækkende elinstallatør med 1.100 lokale eksperter. Vi bidrager til at gøre den grønne omstilling til virkelighed, og vi sikrer drift og udvikling i hele Danmark. Vi har kompetencer og kapacitet til at løse alle typer eltekniske opgaver uanset størrelse og kompleksitet. ELCON er en arbejdsplads med plads, højt engagement og fællesskab, og vi tager ansvar for at uddanne og udvikle. Vi er en del af NRGi, som har som mål at være accelerator for den grønne omstilling og skabe håndgribelig værdi for andelshaverne og samfundet. Se mere i filmen om ELCON som arbejdsplads her. Du kan desuden læse meget mere om ELCON og vores kompetencer på www.elcon.dk

  


Apply for position

Application due
05-05-2024

Start date
Start hurtigst muligt

Workplace
Aarhus



Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Allan Vinther 
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]