Elektrikere til E-mobility på Fyn/Odense- Vil du med på rejsen?

I ELCON ønsker vi at fremme grøn energi, og vi tror på, at det skal være nemt at køre elbil. Derfor arbejder vi for at gøre en forskel for elbilsmarkedet ved opsætning af ladeløsninger i hele landet. Tror du også på en grønnere fremtid, og vil du være med til at realisere vores mission?  

Vi oplever konstant vækst i antallet af ladebokse, der installeres, og der etableres hele tiden nye ladepunkter landet over. Derfor har vi brug for flere elektrikere til vores velfungerende team i Odense.  

Om jobbet
Du kører ud til kunder, hvor du sørger for professionel installering af opladningsløsninger til deres elbiler og sikrer gode kundeoplevelser. Da vi har mange forskellige kunder, vil du opleve en hverdag, hvor du servicerer både private, erhvervsvirksomheder og den offentlige sektor. 

Vi har fingeren på pulsen, når det gælder opladningsløsninger, og du arbejder derfor med nogle af de nyeste og mest innovative produkter på markedet.  

Du kører som regel alene ud på opgaven, nogle gange direkte fra dit eget hjem og ud til kunden, men du bliver en del af et stort landsdækkende team, og der vil således altid være mulighed for løbende sparring med dine kolleger. 

Kvalifikationer
•    Du er uddannet elektriker
•    Du er serviceminded og kvalitetsbevidst 
•    Du kan arbejde selvstændigt 
•    Du er fleksibel og kan lide et alsidigt job med en afvekslende hverdag 
•    Du har kørekort til bil.

Da du får en grundig oplæring, er det ikke et krav, at du har erfaring inden for området, men du har interessen for det. Du vil have megen direkte kontakt til kunder, og derfor er det vigtigt, at du har gode mundtlige og skriftlige danskkundskaber, og du motiveres af at skabe glade kunder.  

Vi tilbyder
En mulighed for at blive en del af en virksomhed, der sætter handling bag ordene. På vores vej mod en grønne fremtid, har ELCON således nu elbiler som en stor del af vores bilpark.  

Har du ikke tidligere arbejdet med opsætning af ladebokse og ladestandere, er det samtidig chancen for at tilegne dig nye kompetencer og blive en del af den grønne omstilling af transportsektoren i Danmark. 

Derudover har ELCON forbedret aftalevilkår for elektrikere på landsplan. Det betyder bl.a. fuld løn ved barsel i op til 24 uger, grundlønsstigning i 2024 samt langt bedre aflønning ved overarbejde.  

Som vores nye kollega, får du desuden: 
•    Et job, med fleksibel arbejdstid/uge i samarbejde med vores planlægningsteam
•    En arbejdsplads med gode kollegaer og et godt socialt sammenhold 
•    En virksomhed, der har fokus på nye muligheder inden for grøn energi
•    En attraktiv pensionsordning samt sundhedsforsikring 

Kontakt 
Er du interesseret i jobbet, så ring til serviceleder Martin Hammerich Hjorth Deleuran på 41222524 og få en snak om mulighederne, gerne over en kop kaffe i vores afdeling i Odense.

Du kan også sende CV/ansøgning via linket. Vær opmærksom på, at vi behandler indkomne ansøgninger og ansætter løbende. 

ELCON er en landsdækkende elinstallatør med 1.100 lokale eksperter. Vi bidrager til at gøre den grønne omstilling til virkelighed, og vi sikrer drift og udvikling i hele Danmark. Vi har kompetencer og kapacitet til at løse alle typer eltekniske opgaver uanset størrelse og kompleksitet. ELCON er en arbejdsplads med plads, højt engagement og fællesskab, og vi tager ansvar for at uddanne og udvikle. Vi er en del af NRGi, som har som mål at være accelerator for den grønne omstilling og skabe håndgribelig værdi for andelshaverne og samfundet. Se mere i filmen om ELCON som arbejdsplads her. Du kan desuden læse meget mere om ELCON og vores kompetencer på www.elcon.dk

  


Apply for position

Application due
29-05-2024

Start date
Start hurtigst muligt

Workplace
Odense



Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Martin Hammerich Hjorth Deleuran 
Serviceleder
41222524
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]