Aasted
Control System Engineer, Software

Motiveres du af at optimere og supportere på komplekse produkter og kunne du tænke dig at blive en del af et team, som har fokus på at varetage de bedst mulige standardløsninger til vores produkter?

Så er du måske vores nye kollega, som kan hjælpe os til at nå det næste niveau inden for software design. 

 

Teamet

Du bliver en del af en tværfaglig produktafdeling med 16 dygtige medarbejdere, der har det tekniske ansvar for vores produkter. Teamet består primært af mekaniske produktspecialister, som i tæt samarbejde med hardware- og softwarespecialister sikrer optimale produkter og effektive eksekveringsprocesser.

Vi har et højt fagligt niveau, en stærk sparringskultur og et godt arbejdsmiljø, hvor der altid er en hjælpende hånd og plads til videndeling.

Derudover vil du arbejde tæt sammen med resten af Aasteds programmører, som hovedsageligt er ansat i Solution Engineering. De eksekverer projekter baseret på de standardprodukter, som du og dine kolleger har ansvar for.

 

Dine primære opgaver vil være:

  • Udvikle vedligeholde software biblioteket og standarder til maskiner på vores produktprogram.
  • Sikre ensartethed på tværs af produkter og optimerer systemer og processer.
  • Eksekvere udvalgte projekter i Farum, hvor design og test foregår på samme matrikel.
  • At blive en værdifuld sparringspartner for kolleger i hele værdikæden.
  • Holde dig ajour med den teknologiske udvikling.
  • Bidrage til stærkt samarbejde med underleverandører.

 

Din profil

Som software specialist er du passioneret omkring maskindesign og optimering, samt trives i en ansvarsfuld teknisk rolle med mange kontaktflader. Vi forestiller os, at du er en imødekommende og serviceminded person med en detaljeorienteret tilgang til dit arbejde. Du arbejder struktureret, har et øje for forbedringsmuligheder og i stand til at drive, håndtere og kommunikere komplekse løsninger.

 

Dine kvalifikationer

Vi ser gerne, at du har en videregående uddannelse med minimum 5 års erfaring fra en lignende rolle.

Du har:

  • Stor erfaring med PLC, HMI og servostyring (Vi bruger hovedsageligt Siemens & Allen Bradley)
  • Kendskab til moderne muligheder inden for automation
  • Evne til hurtigt at sætte dig ind i ny teknologi og systemer
  • Erfaring med support af andre afdelinger og faggrupper
  • Flydende sproglighed i dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt

 

Vi tilbyder

Du bliver en del af en veletableret, dansk, familieejet eksportvirksomhed, hvor relationerne vægtes højt. Kulturen i Aasted er kendetegnet af, at vi alle er motiverede og stolte af det, vi laver, hvilket skaber et solidt sammenhold og engagement. Vi har en åben, ærlig og direkte tone og gør en dyd ud af at opføre os ordentligt i alt, hvad vi foretager os.

Vi stræber kontinuerligt mod en inkluderende og fleksibel arbejdsplads med lige udviklingsmuligheder for alle vores medarbejdere. Vi tilbyder attraktiv barselsordning, sociale arrangementer og en sund kantine ved Meyers Kantine.

 

Vi ser frem til at høre fra dig

Vi afholder samtaler løbende, så send allerede nu din ansøgning og dit cv

Hvis du har spørgsmål eller blot vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Peter Jeppesen, Head of products, på tlf. 3093 3491 eller mail: peter.jeppesen@aasted.eu

Vi opfordrer derfor alle uanset køn, etnicitet, seksualitet, politisk-, og kulturel orientering til at søge job hos os.

 

Du kan læse mere om os og vores arbejde her: AASTED | Welcome to our world

 

Aasted – en dansk pioner

Aasted har i mere end 100 år været markedsleder inden for udstyr og anlæg til chokoladeproduktion i hele verden. I porteføljen af kunder er både mindre, lokale virksomheder og flere af verdens største globale FMCG-spillere.

Vi er på en konstant rejse motiveret af en nysgerrighed, der har gjort os i stand til at retænke, hvad der hidtil har været kendt inden for chokoladeproduktion. Vi sætter spørgsmålstegn ved det umulige – og gør det muligt. Vi lancerer konstant en lang række banebrydende og patenterede løsninger til vores kunder og bidrager tik, at hver enkelt opnår deres unikke vision.

I Aasted er vi mere end 550 mennesker, der gennem passion, erfaring og ekspertise nytænker status quo.

 


Ansøgningsfrist
09-06-2025

Tjänst
Operation

Arbejdstid


Arbejdssted


Hjemmeside
aasted.eu

Kontakt os

 
 
 
 



Følg oss