Vil du stå i spidsen for en central del af Aasteds produktion og være med til at sikre effektiv drift, udvikling og kvalitet i vores Temper-produktion?
Brænder du for ledelse, optimering af processer og samarbejde på tværs af organisationen? Så er du måske vores nye Production Manager, Temper.
Om rollen
Som Production Manager, Temper får du det overordnede ansvar for den daglige drift, planlægning og udvikling af vores Temper-produktion. Du bliver leder for et team på ca. 25 medarbejdere og får en vigtig rolle i at sikre, at Aasted leverer høj kvalitet, effektivitet og trivsel i produktionen.
Du bliver en del af Production Manager-gruppen og refererer til Head of Factory. Sammen med dine lederkollegaer bidrager du til at sikre en stærk produktionsorganisation med fokus på samarbejde, struktur og løbende forbedringer.
Dine ansvarsområder
- Sikre den daglige drift og planlægning i Temper-produktionen – herunder bemanding og ressourcer.
- Lede og udvikle et engageret team
- Bidrage aktivt til produktionsplanlægning af kundeprojekter med fokus på tid, kvalitet og budget. Dette sker i tæt samarbejde med afdelingens Planner.
- Samarbejde tæt med projektledere, konstruktionsafdeling og kolleger i Production Manager-gruppen.
- Deltage i og drive initiativer til løbende proces- og produktionsoptimering
- Understøtte udvikling af standarder, systematik og arbejdsgange for høj effektivitet og kvalitet.
- Bidrage til det taktiske arbejde i afdelingen og sikre, at målene nås
Din profil
Vi søger en engageret og resultatorienteret leder, der trives i et dynamisk produktionsmiljø og formår at skabe struktur, fremdrift og motivation i hverdagen.
Du har sandsynligvis erfaring fra en lignende stilling i en teknisk eller produktionsvirksomhed – gerne med fokus på procesoptimering og ledelse af teams. Vi søger altså en produktionsmanager med stort P!
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant teknisk uddannelse.
- Har erfaring med ledelse af produktion eller teams i en industriel kontekst – gerne fra en produktionsvirksomhed inden for jern-og-metal området.
- Arbejder struktureret og trives med både kort- og langsigtet planlægning.
- Er en stærk kommunikator på dansk, som føler sig tyg ved at facilitere tavlemøder.
- Har solid IT-forståelse og gerne erfaring med ERP-systemer, fx Dynamics AX eller IFS
- Motiveres af at skabe resultater gennem mennesker og samarbejde
Vi tilbyder
- En nøgleposition i Value Stream, Temper med stærke værdier og høj faglighed
- Et arbejdsmiljø præget af tillid, samarbejde og korte beslutningsveje
- Mulighed for at påvirke og udvikle din afdeling og Aasteds produktion
- Attraktiv lønpakke, pensionsordning og sundhedsforsikring
- Fleksible arbejdsvilkår og kantineordning via Meyers Kantine
Du bliver en del af en veletableret, dansk, familieejet eksportvirksomhed, hvor relationerne vægtes højt. Kulturen i Aasted er kendetegnet af, at vi alle er motiverede og stolte af det, vi laver, hvilket skaber et solidt sammenhold og engagement. Vi har en åben, ærlig og direkte tone og gør en dyd ud af at opføre os ordentligt i alt, hvad vi foretager os.
Vi arbejder kontinuerligt mod at være en inkluderende og fleksibel arbejdsplads med lige udviklingsmuligheder for alle vores medarbejdere. Vi tilbyder hjemmearbejde, attraktiv barselsordning, sociale arrangementer og en sund kantine ved Meyers Kantine.
Vi ser frem til at høre fra dig
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet, så send allerede nu din ansøgning og dit cv
Hvis du har spørgsmål eller blot vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at række ud til Head of Factory Aleksander Jee på mail alj@aasted.eu eller HR Business Partner Anders Ladegaard på mail alg@aasted.eu.
Vi opfordrer derfor alle uanset køn og etnicitet, samt seksuel, politisk og kulturel orientering orientering til at søge job hos os.
Du kan læse mere om os og vores arbejde her: AASTED | Welcome to our world
Aasted – en dansk pioner
Aasted har i mere end 100 år været markedsleder inden for udstyr og anlæg til chokoladeproduktion i hele verden. I porteføljen af kunder er både mindre, lokale virksomheder og flere af verdens største globale FMCG-spillere.
Vi er på en konstant rejse motiveret af en nysgerrighed, der har gjort os i stand til at retænke, hvad der hidtil har været kendt inden for chokoladeproduktion. Vi sætter spørgsmålstegn ved det umulige – og gør det muligt. Vi lancerer konstant en lang række banebrydende og patenterede løsninger til vores kunder og bidrager tik, at hver enkelt opnår deres unikke vision.
I Aasted er vi mere end 550 mennesker, der gennem passion, erfaring og ekspertise nytænker status quo.