Trives du med tekniske og praktiske opgaver, varierede arbejdsdage og et job, hvor du gør en synlig forskel? Så er det måske dig, vi søger som teknisk servicemedarbejder til vores testcenter hos Aasted.
I testcenteret besøger kunder fra hele verden os for at opleve vores maskiner og udstyr til chokolade- og bageribranchen i praksis. Her spiller du en vigtig rolle i at sikre, at testcenteret fungerer optimalt i hverdagen.
Om teamet
Du bliver en del af et mindre team af 7 kollegaer, om sætter pris på en uformel og hjælpsom omgangstone. Teamet består af fødevareteknologer, teknikere samt afdelingens leder, som du også refererer til.
Vi hjælper hinanden i hverdagen og lægger vægt på godt samarbejde, fleksibilitet og en positiv tilgang til opgaverne.
Om jobbet
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
- Daglig rengøring af arealer, maskiner og udstyr
- Lettere afmontering og klargøring af maskiner
- Tømning og påfyldning af chokoladetanke
- Hentning af varer på lageret
- Praktisk hjælp ved kunde- og testkørsler
- Diverse ad hoc-opgaver i testcenteret
Arbejdsdagene varierer, og opgaverne ændrer sig ofte i takt med aktiviteterne i huset.
Du bliver naturligvis grundigt oplært, når du starter.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Trives med praktiske og varierende opgaver
- Arbejder selvstændigt og tager ansvar
- Har sans for orden, kvalitet og rengøring
- Er fleksibel og omstillingsparat
- Er lærenem og har lyst til at hjælpe, hvor der er behov
- Kan kommunikere på dansk og har et funktionelt niveau i engelsk
Der kan være mange veje ind i jobbet. Det vigtigste er ikke din baggrund, men din tilgang til arbejdet og lysten til at være en del af teamet.
Det er en fordel, hvis du har truckcertifikat, men ikke et krav. Har du det ikke allerede, sørger vi for den nødvendige oplæring og uddannelse.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en veletableret, dansk, familieejet eksportvirksomhed, hvor relationerne vægtes højt. Kulturen i Aasted er kendetegnet af, at vi alle er motiverede og stolte af det, vi laver, hvilket skaber et solidt sammenhold og engagement. Vi har en åben, ærlig og direkte tone og gør en dyd ud af at opføre os ordentligt i alt, hvad vi foretager os.
Vi arbejder kontinuerligt mod at være en inkluderende og fleksibel arbejdsplads med lige udviklingsmuligheder for alle vores medarbejdere. Vi tilbyder, attraktiv barselsordning, sociale arrangementer og en sund kantine ved Meyers Kantine.
Hos Aasted prioriterer vi et sundt arbejdsmiljø og er derfor en røgfri arbejdsplads, hvilket betyder, at der ikke må ryges i arbejdstiden og på virksomhedens område.
Vi ser frem til at høre fra dig
Vi afholder samtaler løbende, så send allerede nu din ansøgning og dit cv
Hvis du har spørgsmål eller blot vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at række ud til Technology Center Manager: Martin Ole Carlsen på telefon 29 27 77 56.
Aasted ønsker at skabe en arbejdsplads med plads til alle. Vi opfordrer derfor alle uanset køn og etnicitet, samt seksuel, politisk og kulturel orientering orientering til at søge job hos os.
Du kan læse mere om os og vores arbejde her: AASTED | Welcome to our world
Aasted – en dansk pioner
Aasted har i mere end 100 år været markedsleder inden for udstyr og anlæg til chokoladeproduktion i hele verden. I porteføljen af kunder er både mindre, lokale virksomheder og flere af verdens største globale FMCG-spillere.
Vi er på en konstant rejse motiveret af en nysgerrighed, der har gjort os i stand til at retænke, hvad der hidtil har været kendt inden for chokoladeproduktion. Vi sætter spørgsmålstegn ved det umulige – og gør det muligt. Vi lancerer konstant en lang række banebrydende og patenterede løsninger til vores kunder og bidrager tik, at hver enkelt opnår deres unikke vision.
I Aasted er vi mere end 550 mennesker, der gennem passion, erfaring og ekspertise nytænker status quo.