Aasted
Project Coordinator

Har du teknisk forståelse, erfaring med projektkoordinering og motiveres du af at skabe struktur og fremdrift i komplekse leverancer?
Så har vi en spændende mulighed hos Aasted, hvor du bliver en central del af vores projektleverancer til kunder i den internationale fødevareindustri.
 

Om Teamet

Du bliver en del af Combined Line Solutions, hvor du refererer til afdelingsleder Maria Osk. Afdelingen arbejder med komplette produktionslinjer og integrerede løsninger til vores kunder, hvor flere teknologier og processer samles i én samlet løsning. Projekterne spænder ofte over både standardudstyr, kundetilpassede løsninger og koordinering på tværs af flere fagområder.

Her samarbejder vi tæt på tværs af værdikæden – fra Sales og Engineering til Produktion, Montage og Service – og du får rig mulighed for at følge dine projekter hele vejen fra kontrakt til overdragelse hos kunden.

Vi værdsætter godt humør, gensidig støtte og en kultur, hvor vi hjælper hinanden, når det går stærkt.
 

Om rollen

Som Project Coordinator får du en vigtig rolle i at sikre, at vores Change Parts-løsninger leveres til tiden og i den rette kvalitet hos kunden.

Du bliver bindeled mellem flere funktioner og arbejder tæt sammen med produktion, planlægning, indkøb og Engineering. Samtidig har du løbende dialog med kunder omkring leverancer, ændringer og projektforløb.

Stillingen er teknisk orienteret og kræver både struktur, overblik og stærke samarbejdsevner. Du bliver en del af et internationalt miljø, hvor koordinering på tværs af organisationen er afgørende for succes.
 

Dine arbejdsopgaver

Du får blandt andet ansvar for at:

  • Koordinere og styre Change Parts til eksisterende kunder og installerede maskiner
  • Drive Change Parts-forløb fra kundesalg til færdig leverance
  • Sikre teknisk afklaring, planlægning, indkøb, produktion og levering hos kunden
  • Afholde tavlemøder og projektmøder med fokus på fremdrift og leverancer
  • Skabe struktur, overblik og sikre fremdrift i projekter og ændringer
  • Være i løbende dialog med både interne og eksterne stakeholders
     

Om dig

Vi forestiller os, at du har en teknisk profil og forståelse og stærke kordineringsevner. Du trives i en rolle med mange kontaktflader, hvor du arbejder analytisk og struktureret.

Du motiveres af at skabe overblik, sikre fremdrift og fungere som bindeled mellem teknik, forretning og kunde.
 

Dine kvalifikationer

Vi forventer, at du:

  • Har 3–5 års erfaring fra en lignende rolle inden for projektkoordinering eller tekniske projekter
  • Har solid teknisk forståelse – gerne fra maskin-, produktions- eller procesindustrien
  • Har erfaring med kundekontakt i forbindelse med projekter og leverancer
  • Arbejder struktureret og har gode samarbejdsevner
  • Har erfaring med koordinering på tværs af funktioner
  • Har erfaring med Excel og gerne kendskab til DAX
  • Behersker engelsk flydende i både skrift og tale
     

Vi tilbyder

I jobbet som Project Coordinator i Aasted kan du blandt andet se frem til:

  • Et stærkt teknisk miljø med dygtige og engagerede kolleger
  • Spændende projekter til kunder over hele verden
  • Tæt samarbejde på tværs af organisationen
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling i en virksomhed i vækst
     

Herudover bliver du en del af en veletableret, dansk, familieejet eksportvirksomhed, hvor relationerne vægtes højt. Kulturen i Aasted er kendetegnet af, at vi alle er motiverede og stolte af det, vi laver, hvilket skaber et solidt sammenhold og engagement.
Vi har en åben, ærlig og direkte tone og gør en dyd ud af at opføre os ordentligt i alt, hvad vi foretager os.

Vi arbejder kontinuerligt mod at være en inkluderende og fleksibel arbejdsplads med lige udviklingsmuligheder for alle vores medarbejdere. Vi tilbyder, attraktiv barselsordning, sociale arrangementer og en sund kantine ved Meyers Kantine.

Hos Aasted prioriterer vi et sund arbejdsmiljø og er derfor en røgfri arbejdsplads, hvilket betyder, at der ikke må ryges i arbejdstiden og på virksomhedens område.
 

Vi ser frem til at høre fra dig

Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning og CV snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Maria Osk på maria.osk@aasted.eu eller HR Business Partner Anders Ladegaard på anders.ladegaard@aasted.eu

Vi opfordrer alle uanset køn og etnicitet, samt seksuel, politisk og kulturel orientering til at søge job hos os.

 

Du kan læse mere om os og vores arbejde her: AASTED | Welcome to our world


 



Aasted – en dansk pioner

Aasted har i mere end 100 år været markedsleder inden for udstyr og anlæg til chokoladeproduktion i hele verden. I porteføljen af kunder er både mindre, lokale virksomheder og flere af verdens største globale FMCG-spillere.

Vi er på en konstant rejse motiveret af en nysgerrighed, der har gjort os i stand til at retænke, hvad der hidtil har været kendt inden for chokoladeproduktion. Vi sætter spørgsmålstegn ved det umulige – og gør det muligt. Vi lancerer konstant en lang række banebrydende og patenterede løsninger til vores kunder og bidrager tik, at hver enkelt opnår deres unikke vision.

I Aasted er vi mere end 550 mennesker, der gennem passion, erfaring og ekspertise nytænker status quo.

 

 


Ansøgningsfrist
17-06-2026

Tjänst
Project Management

Arbejdstid


Arbejdssted


Hjemmeside
aasted.eu

Kontakt os

 
 
 
 



Følg oss