Disponenter søges til Kranafdelingen – Vejle

Er du serviceminded, har et skarpt overblik og evner at koordinere og samarbejde effektivt? Besidder du et godt købmandskab og vilje til at skabe gode resultater?
Så er du måske den, vi søger.

Kranafdelingen i Danske Fragtmænd Vejle søger i øjeblikket 2 disponenter - én til dagholdet og én til aften- og natholdet.

Dine opgaver:

  • Disponering og turplanlægning.
  • Koordinering med læsseteams og håndtering af afhentningsopgaver.  
  • Planlægning af daglige ”bulk-ture” fra trekantområdet til vores kranterminaler i Greve og Aalborg.
  • Deltage i interne og eksterne driftsmøder, hvis der er behov for det.
  • Administrativ opfølgning.
     

Vores nye kollega
Du vil blive en del af et engageret team, der består af engagerede og hjælpsomme kollegaer, som vil hjælpe dig godt i gang med dine opgaver og systemerne. Vores kultur er kendetegnet af det, som vi kalder True Blue-ånden. Det betyder, at vi har en flad organisationsstruktur, hvor vi arbejder sammen og har en uformel omgangstone med fokus på ordentlighed og respekt.

I vores Kranafdeling beskæftiges ca. 100 biler dagligt med distribution af stålvarer og andre varer, som ikke kan håndteres og leveres via alm. distributionssystem. 
Kranafdelingen har afdelinger i Greve, Aalborg og Vejle.
I afdelingerne har vi også specialiseret os i kørsel med gods, som leveres med medbringertruck på landsplan.

 

Som vores nye kollega, er det en fordel, at du: 

  • Bevarer overblikket i et travlt arbejdsmiljø og har godt kendskab til landkortet.
  • Arbejder struktureret og systematisk.
  • Arbejder både selvstændigt og som en del af et team.
  • Er fleksibel og har et godt humør.
  • Har gode IT-færdigheder og gerne erfaring med flådestyringsprogrammer som WBS.
  • Har erfaring med kørselsdisponering evt. som tidligere chauffør.

Opfylder du nogle af disse punkter, så tøv ikke med at sende din ansøgning til os. Vi værdsætter din motivation og vilje til at arbejde sammen med os, uanset din uddannelsesbaggrund.
 

Vi tilbyder: 

  • Løn efter kvalifikationer.
  • Ansættelse på en spændende og attraktiv arbejdsplads i udvikling.
  • Et uformelt arbejdsmiljø, hvor det gode samarbejde er i fokus.
  • Muligheder for personlig og faglig udvikling.
  • En aktiv personaleforening, der sørger for sociale arrangementer uden for arbejdstiden.
  • Pensionsordning, sundheds- og tandforsikring.  
     

Start
Tiltrædelse hurtigst muligt.

Arbejdstider 
Stillingerne er fuldtidsjobs med skiftende arbejdstider. Hvis du ønsker at arbejde på dagholdet, er arbejdstiden mandag-fredag mellem kl. 06.00-18.00. Hvis du ønsker at arbejde på aften- og natholdet, er arbejdstiden mandag-fredag mellem kl. 15.00-07.00.

Der kan forekomme udsving i arbejdstiderne i perioder med spidsbelastning og ved sygdom/ferieafvikling.

Arbejdssted
Danske Fragtmænd A/S  
Transitvej 1
7100 Vejle

Ansøgning 
Hvis du har spørgsmål til jobbet, skal du ikke tøve med at ringe til Divisionschef, Poul Erik Madsen på tlf. 30 37 03 48. Han vil meget gerne fortælle mere om stillingen.  

Synes du, at stillingen lyder som dit næste job, så skynd dig at sende din ansøgning via linket 'Søg stillingen' i højre side.  

Vi indkalder løbende til samtaler og afslutter processen, når den rette kandidat er fundet, så send gerne din ansøgning allerede i dag. 
 

Vi glæder os til at høre fra dig! 

Application due
30-07-2024

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours


Position category


Position type
Administration
Disponent

Workplace


Contact
Poul Erik Madsen 
Divisionschef
3037 0348