Disponent til Direkte afdeling – Brabrand

Vi søger en disponent, der vil udfordres på disponeringsopgaver.
Er det dig? Så læs videre.

Du vil som disponent indgå i et team af 8 disponenter i Direkte afdelingen hos Danske Fragtmænd i Brabrand.
I samarbejde med dine kollegaer i afdelingen, vil du bidrage til at give vores kunder den bedste transportoplevelse og sikre det optimale flow i vores biler.

 

Dine opgaver:

  • Daglig kontakt til chauffører og kunder.
  • Disponering i transportsystemet, NaviTrans.
  • Turplanlægning og koordinering på vores danske og svenske ruter.
  • Vidensdeling samt sikre en optimal og stabil produktion i afdelingen.


Om dig:
Vi søger en kollega med engagement og du skal kunne fungere i et miljø med højt tempo.

  • Du kan bevare overblikket i et ofte travlt arbejdsmiljø.
  • Du kan arbejde struktureret og har en systematisk tilgang til dine arbejdsopgaver.
  • Du er fleksibel og god til at samarbejde.
  • Du har gode IT-kundskaber.
  • Du kan tale dansk.

Du skal gerne have mindst 1-2 års erfaring indenfor disponering.
 

Hvad kan Danske Fragtmænd tilbyde dig? 
Vi har gode og engagerede kollegaer, som vil hjælpe dig godt i gang. Vores kultur er kendetegnet af det, som vi kalder True Blue-ånden. Det betyder, at vi er en arbejdsplads med en flad organisationsstruktur, som løfter i flok og vi har en uformel omgangstone med fokus på ordentlighed og respekt.
 

Derudover tilbyder vi: 

  • En spændende og attraktiv arbejdsplads i udvikling.
  • Frihed under ansvar og åben dialog, hvor der er kort fra tanke til handling.
  • Et uformelt arbejdsmiljø med fokus på sikkerhed og trivsel.
  • Et udfordrende job, hvor kvalitet og samarbejde er i fokus.
  • Løn efter kvalifikationer.
  • Pensionsordning samt sundheds- og tandlægeforsikring.
  • En aktiv personaleforening, der sørger for at vi somme tider ses uden for de arbejdsmæssige rammer.
  • Visma LogBuy rabatordning, hvor du bl.a. kan få rabat på elektronik, tøj, restauranter m.v.
     

Arbejdstid
Arbejdstiden er omkring 37 timer/ugen og ligger indenfor tidsrummet kl. 07:00-18:00 alle hverdage.
Derudover indgår vi i en turnusordning for weekendarbejde, samt vagttelefon i hverdagene hver 6 uge.

Vi forventer, at vores nye kollega er fleksibel med hensyn til arbejdstiden.
 

Arbejdssted
Danske Fragtmænd A/S
Logistikparken 5
8220 Brabrand  

 

Skal du med på holdet?
Kan du se dig selv være en del af vores team, kan du sende din ansøgning via den blå knap ”søg stillingen”.

Send gerne din ansøgning allerede i dag, da vi indkalder til samtaler løbende og afslutter processen, når vi har fundet vores nye kollega.

Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Divisionschef, Michael Klovborg Andersen, på telefon 30 43 47 46 eller mail michael.klovborg@fragt.dk.
 

Vi glæder os meget til at høre fra dig!

Application due
07-02-2025

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours


Position category


Position type
Administration
Disponent
Logistik og spedition

Workplace
Midtjylland

Contact
Michael Klovborg Andersen 
Divisionschef, Direkte
30434746