Terminal drift
Vil du spille en central rolle på aftenholdet i Brabrand?

Vil du spille en nøglerolle i den daglige drift på vores terminal i Brabrand? Trives du med ansvar, og har du lyst til at være tæt på både godset, kollegerne og beslutningerne?

Bliv områdeansvarlig hos Danske Fragtmænd.

Der er stor sandsynlighed for, at du allerede kender os. Det er os med de blå lastbiler. Bag det stærke, genkendelige logo står 3.500 medarbejdere – og nu kan du blive en del af vores aftenhold i Brabrand.
 

Arbejdstider:
Mandag-torsdag kl. 14:00-22:00
Fredag kl. 13:00-20:30
 

Få et centralt ansvar i driften  
Som områdeansvarlig får du en vigtig rolle i at sikre et stabilt og effektivt flow på terminalen. Du er med til at disponere biler og planlægge transporter mellem vores terminaler, så kapaciteten udnyttes optimalt og tidsfrister overholdes. Du står for ankomstregistrering og kontrol via vores flådestyringssystem og er i tæt kontakt med kolleger på tværs af landet.

Du deltager aktivt i læsning og losning og bidrager til vidensdeling ved skift mellem dag-, aften- og nathold. Sammen med teamlederen er du med til at sikre en effektiv produktion og tage beslutninger – også når teamlederen ikke er til stede.

Du bliver en del af et team på ca. 30 kollegaer, som har et godt samarbejde, hvor vi hjælper hinanden. Selvom du har selvstændige opgaver, løfter vi i flok, og vi har det sjovt imens. Dagligdagen er nemlig præget af en humoristisk og uformel omgangstone. Det giver et stærkt kollegaskab.
 

Du vil passe godt på holdet, hvis du:

  • har erfaring fra en lignende stilling
  • er mødestabil
  • arbejder struktureret og bevarer overblikket, selv når der er travlt
  • trives godt med en uformel og direkte omgangstone
  • har et skarpt servicegen og trives med mange opkald
  • har gode IT-kundskaber, gerne med erfaring i WBS/NaviTrans
  • har truckcertifikat – det er dog ikke et krav

 

Vi passer godt på dig
På terminalen i Brabrand roterer vi mellem opgaverne, så jobbet ikke bliver for ensformigt.

Som ny bliver du lært op af en kollega, som sætter dig godt ind i, hvordan vi gør tingene. Det er også vigtigt at lære, hvordan du passer godt på din krop, så du ikke kommer til skade.
 

Som medarbejder hos Danske Fragtmænd får du også:

  • et varieret job med ansvar og indflydelse
  • en god kantineordning og mulighed for at købe sandwich
  • løn efter ATL-overenskomsten
  • pensionsordning og sundhedsforsikring
  • en aktiv personaleforening med sociale arrangementer
  • Visma LogBuy-rabatordning, hvor du kan få rabat på elektronik, tøj, restauranter og meget mere.
     

Arbejdssted
Danske Fragtmænd A/S
Logistikparken 5
8220 Brabrand  


Vil du med på holdet?

Send din ansøgning og CV via linket ’Søg stillingen’ i højre side.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til driftschef Søren Frandsen på tlf. 72 52 41 17.
 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Application due
16-07-2025

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours


Position category


Position type
Lager
Logistik og spedition
Terminal

Workplace
Aarhus (Brabrand)

Contact
Søren Frandsen 
Driftschef
72524117