Vi leder efter en præstations- og forhandlingsorienteret salgsprofil, der kan drive vores salg på Sjælland, Sverige og Fyn.
Kan du se dig selv i en rolle, hvor du både bruger din salgsstyrke og din forretningsforståelse?
Du får ansvaret for at pleje vores eksisterende kunder og samtidig identificere og udnytte nye salgsmuligheder på markedet. Med din markedsindsigt og strategiske tænkning vil du spille en central rolle i at øge vores salg og sikre, at vi fortsat er førende på markedet.
Ønsker du at være en del af vores salgsteam i Taastrup?
Vi søger en dedikeret salgsprofil til vores salgsteam i Taastrup-afdelingen. Du vil have din egen kundeportefølje, som du kontinuerligt arbejder på at bevare og udvikle. Samtidig skal du opsøge nye muligheder og kunder.
Afdelingens primære fokusområder er nysalg, mersalg, krydssalg og fastholdelse af eksisterende kunder. Salget sker i tråd med den strategi, der er fastlagt, og kræver benhårdt salgsarbejde. Du vil udforske nye muligheder i samarbejde med dine kolleger, forhandle aftaler og håndtere henvendelser fra eksisterende kunder.
Vi forventer, at du:
- Har erfaring med B2B-salg, gerne fra logistik-, transport- eller supply chain-branchen
- Har solid erfaring med Office pakken og især Excel
- Trives i en rolle med fokus på nysalg og har et mindset, hvor opsøgende salg vægter højere end klassisk salgsprofil
- Arbejder struktureret og disciplineret i CRM-systemer og ser værdien i data, pipeline og overblik
- Har stærke præsentations- og forhandlingsevner og foretrækker en rådgivende salgsrolle frem for en traditionel sælgerprofil
- Er troværdig og ansvarsbevidst i dit arbejde og kommunikerer flydende på både dansk og engelsk
- Motiveres af samarbejde på tværs af organisationen og bidrager konstruktivt i dialogen med andre afdelinger
- Er en stærk kommunikator, der formår at lukke salget og samtidig spotte nye forretnings- og salgsmuligheder
- Har brancheerfaring, som er en fordel – men ikke et krav
Hvad får du til gengæld?
Du bliver en del af Danmarks største nationale distributionssystem. Bag det stærke og genkendelige logo står en af Danmarks førende logistikkoncerner - med 3.500 medarbejdere, 1.800 lastbiler og 40.000 erhvervskunder.
Hos Danske Fragtmænd arbejder vi med høj faglighed, stor frihed og en stærk teamånd. Vi kalder det True Blue-ånden – et fællesskab, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden videre.
Her får du både indflydelse og arbejdsglæde
Du vil få en spændende og varieret hverdag i vores Taastrup-afdeling med stor indflydelse på dit eget salg og arbejdsmiljø. Vi værdsætter vores flade organisationsstruktur og uformelle tone, hvor respekt og ordentlighed er i fokus. Du bliver en del af et dedikeret salgsteam i Taastrup, hvor vi værdsætter; samarbejde, ihærdighed, dedikation og at der er plads til et grin i hverdagen.
Som en del af vores medarbejdergoder tilbyder vi:
- Sundhedsforsikring
- Tandforsikring
- Pensionsordning
- Firmabil
Vi tror på, at godt kollegaskab, god ledelse og medindflydelse er afgørende for motiverede medarbejdere og tilfredse kunder.
Er du klar til at tage salget til nye højder?
Vi indkalder løbende til samtaler og afslutter processen, når den rette kandidat er fundet, så send gerne din ansøgning allerede i dag.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte salgschef Lars Toft på mail lars.toft@fragt.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig!