Chauffør nat
Klar til en aktiv hverdag som terminalmedarbejder hos Danske Fragtmænd?

Er du typen, der trives med at være i bevægelse, holde overblik og få tingene til at glide, også når tempoet stiger? Så kan det være dig, som vi leder efter til vores læsseafdeling på terminalen i Høje Taastrup, hvor du bliver en vigtig del af aftenholdet.

Arbejdstid:
Stillingen er på aftenholdet kl. 15.00–23.00, så vi søger dig, der er afklaret med arbejdstiden og trives med en aktiv arbejdsdag.

Din hverdag på terminalen
Arbejdsdagen er varieret, og du vil både arbejde selvstændigt og sammen med kolleger på terminalen.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Læsse og losse gods på terminalen
  • Køre truck i forbindelse med håndtering af gods
  • Scanne og registrere forsendelser med håndscanner
  • Bidrage til et godt flow på terminalen i løbet af aftenen.

Der vil både være rutineopgaver og opgaver, hvor du skal tænke hurtigt og bevare overblikket.

Hvem trives i jobbet?
Det er krav at du har truckcertifikat.
Vi forestiller os, at du er en rolig og stabil person, der arbejder struktureret – også når der er travlt.

Vi lægger især vægt på, at du:

  • Har kørekort
  • Kan tale og skrive dansk
  • Har en god fysik, da der kan forekomme tunge løft
  • Har erfaring med at køre pladstrækker, bakke til rampe og samle 25 meter træk
  • Har erfaring med at læsse trailere
  • Har grundlæggende pc-kendskab
  • Kan bevare overblik og en god tone, også når tempoet er højt
  • Trives med både rutineopgaver og mere omskiftelige opgaver
  • Kan arbejde både selvstændigt og i teams.

Det er en fordel, hvis du kender til ADR, men ellers tilbyder vi kursus.

Bliv en del af Danske Fragtmænd
Hos os bliver du en del af en stolt fragtmandshistorie og en kultur, vi kalder True Blue-ånden – hvor vi hjælper hinanden, har høj faglighed og sætter en ære i god service.

Der er stor sandsynlighed for, at du allerede kender os. Det er os med de blå lastbiler. Vi har faktisk 1.800 af slagsen på vejene hver eneste dag.

På terminalen i Høje Taastrup bliver du en del af et hold, hvor man hjælper hinanden, taler ordentligt sammen og løfter opgaverne i fællesskab. Tempoet kan være højt, men vi ved også, at en god arbejdsdag skabes gennem samarbejde, respekt og en uformel omgangstone.

Du vil hurtigt mærke, at alle spiller en vigtig rolle i det samlede maskineri – og at dit arbejde gør en forskel for helheden.

Vi tilbyder:

  • Ordnede forhold og trygge rammer
  • Løn og ansættelsesvilkår efter ATL-overenskomsten
  • Kantineordning
  • Sundhedsforsikring
  • Mulighed for at blive en del af en virksomhed, hvor samarbejde og stabil drift er i fokus.

Arbejdsstedet er:
Danske Fragtmænd Sjælland
Letland Alle 3
2630 Høje Taastrup

Skal du være med?
Send din ansøgning via den blå knap ”Søg stillingen” hurtigst muligt.
Skriv gerne, hvad der motiverer dig til at søge stillingen.

Vi holder samtaler løbende og lukker opslaget, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Teamleder Danny Olsen på mail danny.olsen@fragt.dk eller telefon 3016 9769.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Application due
25-06-2026

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours


Position category


Position type
Terminal
Transport

Workplace
Taastrup

Contact
Danny Olsen 
Teamleder
+45 3016 9769