Kok til ambitiøs kantine

Vil du være med til at skabe en kantine i verdensklasse - Så er det dig vi mangler. Vi søger en kok, der både vil udfordre vores smagsløg, er kreativ og har højt humør. 

Hvad skal du arbejde med?
I samarbejde med dine kolleger i kantinen skal du bidrage til at levere en frokostbuffet og mødeforplejning af høj kvalitet i et spændende og travlt hus. Du skal bidrage med input til menuplanlægning, bestilling af madvarer og planlægning af temadage. Nytænkning og produktudvikling med fokus på sundhed og kvalitet ønskes, og du skal deltage aktivt i vores egenkontrol.

Du kommer både til at arbejde selvstændigt og til at deltage i alle de opgaver, køkkenet har – og også at give et nap med i opvasken, når der er behov for det.
Du vil også skulle bidrage ved selskaber og events, der kræver både kreativitet, evne til timing og en ekstraordinær indsats.

Din ugentlige arbejdstid vil gennemsnitligt være 37½ time – normalt i tidsrummet 6.30-15.00. Arbejdstiden bliver tilrettelagt og tilpasset ud fra ugens mødeplan. Du må forvente indimellem at skulle deltage ved aften- og weekendarrangementer.

Om os
Med dig er vi et team på 4 medarbejdere, der, ud over at tilberede frokost til ca. 250 gæster hver dag, bager alt brød selv og fremstiller forskellige anretninger i forbindelse med husets mødeaktiviteter.

Vi har et godt arbejdsmiljø og en uformel omgangstone, og vi lægger vægt på at rotere mellem det varme og det kolde køkken, brødbagningen m.m. Vi har et stærkt fagligt fællesskab, og vi arbejder løbende med at udvikle både vores produkter og vores kompetencer.

Om dig:

  • Du er uddannet kok og har erfaring fra lignende jobs
  • Du har erfaring med både varmt, koldt og grønt køkken, er vant til at arbejde med både buffet- og tallerkenanretning og behersker ”fine dining”
  • Du er gastronomisk velfunderet og arbejder med stor faglig glæde
  • Du er imødekommende, rolig, har humor, er nem at arbejde sammen med og er engageret i dit arbejde – også i pressede situationer 
  • Du er vant til at arbejde selvstændigt
  • Du taler dansk og behersker IT på brugerniveau

Er du interesseret?
Så send os et par ord om dig selv og dine tidligere erfaringer med lignende jobs og ikke mindst, hvad du mener, du kan bidrage med hos os.

Vedlæg relevante bilag til din ansøgning (f.eks. cv, eksamenspapirer, referencer eller andet) og søg via linket til højre senest fredagden 24. maj2024. Vi indkalder løbende til samtale.

Dansk Arbejdsgiverforening er de danske private arbejdsgiverorganisationers hovedorganisation for arbejdsmarkedsforhold. Som interesseorganisation er det DA's formål at koordinere overenskomstforhandlingerne og påvirke de politiske beslutningsprocesser, så virksomhedernes konkurrencekraft og adgang til kvalificeret arbejdskraft er størst mulig. Godt 25.000 virksomheder er medlem af en af DA’s medlemsorganisationer. Vi lægger vægt på samarbejde, et stærkt fagligt og socialt fællesskab samt løbende udvikling af den enkeltes kompetencer. Vi har et godt arbejdsmiljø og en uformel omgangstone i organisationen.

Kontakt oss

Metta Andreasen 
Facility Service Chef
28407237
 
 
 

Apply for position


Søknadsfrist

24-05-2024

About the position

Workplace København

Maps



Share