Securitas Technology søger erfarne projektledere i Københavns- og Århus-området

Er du erfaren projektleder med passion for store, tekniske installationsprojekter?

Hos Securitas Technology er vi eksperter i elektronisk sikring, og vores kunder vælger os for at opnå sikkerhedsløsninger ud over det sædvanlige. Hver dag leverer vi skræddersyede løsninger, der beskytter vores kunders bygninger, værdier og medarbejdere med topmoderne indbrudsalarmer (AIA), adgangskontrol (ADK), videoovervågning (TVO), brandsikringsanlæg (ABA) og meget andet...

Vi mangler dig! Hos Securitas Technology bliver du en del af vores landsdækkende team af engagerede sikringseksperter, der arbejder benhårdt for at nå vores tårnhøje ambitioner. Men det stopper ikke der. Som en del af Securitas-familien, bliver du, sammen med dine mere end 350.000 kollegaer, en del af en af verdens største sikkerhedsleverandører, som tilbyder markedets vel nok mest helstøbte sikkerhedspakker.

Er du klar til at gribe udfordringen?

Din rolle. Som projektleder hos os får du en helt central rolle i gennemførelsen af topmoderne sikringsinstallationer for nogle af verdens mest innovative virksomheder. Du bliver ansvarlig for at lede et dedikeret team af teknikere og underleverandører for at sikre, at vores projekter leveres til den aftale tid og i den aftalte kvalitet.

Dine kompetencer og opgaver:

  • Projekt- og personaleledelse: Du vil være i frontlinjen, sikre at vores projekter forløber gnidningsfrit, og din erfaring som leder af personale og større byggeprojekter vil være en uvurderlig ressource.
  • Økonomi- og risikostyring: Du vil have ansvaret for at holde styr på budgetter og minimere risici på vores projekter.
  • Teknisk ekspertise: Din erfaring fra sikringsbranchen eller nært beslægtede områder vil være afgørende, når du sikrer, at vores tekniske løsninger lever op til de højeste standarder.
  • Personlig gennemslagskraft: Med din initiativrigdom, ansvarsbevidsthed og store drive vil du inspirere vores team til at yde deres bedste.
  • Kundefokus: Din imødekommende og tillidsvækkende natur sikrer, at vores kunder altid føler sig i trygge hænder.
  • Planlægning og prioritering: Med et skarpt øje for detaljer og et godt overblik formår du altid at levere den bedste kundeservice.
  • Kommunikation: Din evne til at kommunikere klart og effektivt på både dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt, er afgørende.

Klar til at tage det næste skridt? Vi ser frem til at høre fra dig og måske byde dig velkommen til vores team hos Securitas Technology!

Det er en forudsætning for ansættelse i Securitas, at man kan blive godkendt af Rigspolitiet. Under rekrutteringsprocessen kan Securitas udføre online baggrundstjek af kandidater på blandt andet de sociale medier. Der indhentes altid referencer fra tidligere arbejdsgivere.

Vi gør opmærksom på at Securitas A/S udelukkende benytter elektronisk rekruttering og det er således kun muligt at søge stillingen online. Ansøgninger sendt via mail eller post kommer ikke i betragtning og vil blive slettet ved modtagelse.




Securitas A/S er en del af en globale sikkerhedskoncern med mere end 355.000 ansatte på verdensplan og repræsenteret i over 50 lande. I Securitas Danmark har vi over 1300 ansatte. Vi håndterer Fastvagt, Patruljevagt, Teknologi og Brandsikring, og vi har en døgnbemandet kontrolcentral samt 145 biler på vejene hver dag/nat. Vi garanterer dermed et beredskab, der skaber tryghed. Vores løsninger har sikret os en position som markedsleder gennem mange år.
Securitas A / S is part of the global security group, Securitas AB, which is represented in over 50 countries. Securitas A / S has over 1000 employees, and with 20 departments, two control centers and 145 cars on the roads every night and day, we guarantee a contingency unit that creates safety. Our people have led the way through intelligent services and that combination is the foundation for why our market-leading postion through many years.

Søg jobbet

Ansøgningsfrist: As soon as possible
Arbejdssted: 
Stillingstype:, ,


Del


Kontakt os

Rasmus Trolle 
Adm. Direktør Securitas Technology