Securitas søger en erfaren Marketing Specialist til hovedkontoret i Glostrup

Kan du lave indhold, der får læsernes turboscrollende tommelfingre til at tøve? Kan du koge den tekniske kompleksitet ned til mundrette budskaber i modtagerens sprog, og kan du samtidig sætte det hele op, så det spiller visuelt? 

Vær, hvor det sker  

Vi leder efter en stærk marketingspecialist, der har erfaringen og lysten til at drive en stor del af vores content produktion, både skriftligt og visuelt, hele vejen fra strategi til eksekvering. Til rollen søger vi en kollega, der både motiveres af at tænke langsigtet og af at producere og udkomme på dag-til-dag basis. 

Er du klar til at gribe udfordringen? 

Stillingen har det primære ansvar for at drive vores content produktion på tværs af medier og har samtidig ansvaret for SEO-opdatering af vores hjemmeside. Du skal selv kunne finde, vinkle og eksekvere de gode historier, hvad enten det handler om regler for videoovervågning, hvordan en tyverialarm fungerer eller er en historie om en succesfuld kundeløsning. 

Dine ansvarsområder som Marketing Specialist er bl.a.:  

  • At skrive indhold på tværs af platforme fra fysiske salgsmaterialer til social posts 

  • At lave visuals til vores content og layoute materialer 

  • At sikre online synlighed gennem SEO 

  • At sikre løbende udvikling i vores strategi om at være vidensledere på sikkerhedsmarkedet 

  • At løse diverse, varierende opgaver i marketingafdelingen   

Du behøver ikke være 100-meter mester i alle disciplinerne for at søge – men du skal have mod på at lære med henblik på at kunne blive vores ”inhouse ekspert” indenfor både content og SEO. Hvis du samtidig er typen, der godt kan lide det tekniske nørderi med de digitale redskaber i marketing-værktøjskassen, vil vi meget gerne høre fra dig. 

Hvad forventer vi af dig? 

Som person forventer vi, at du er typen, der får ting til at ske. Du er nysgerrig og leger dig gerne til ny viden og metoder med spændende redskaber, fx AI. Du skal se muligheder, og du skal være i stand til at tænke 360 grader rundt om en opgave. 

Vi vil gerne at du trives og lykkes, derfor ser vi gerne at du:      

  • Har min. 2 års erfaring med marketing 

  • Skriver kreativt og korrekt 

  • Kan gøre tekniske emner konkrete og relevante for målgruppen 

  • Har et skarpt grafisk øje og er hjemmevant i Adobes Creative Suite 

  • Har erfaring med at skrive SEO-optimerede tekster til websites 

  • Kan tænke strategisk og sætte langsigtede mål 

  • Taler og skriver flydende dansk og engelsk 

  • Erfaring med at optage og redigere videoer et plus

Du bliver en del af et stærkt sammenhold 

Du bliver en del af Securitas Danmarks marketingafdeling, hvor vi har ansvaret for at sikre synligheden af Securitas brandet på det danske marked. Vi er en lille, resultatorienteret og nysgerrig afdeling, hvor der oftere bliver sagt "hvad synes du?" end "hvad sagde jeg". 

Vi er ikke bange for at prøve nye idéer af i jagten på de bedste resultater, og vi hjælper og sparrer med hinanden i processen. Vi kan lide at lære, og vi måler på vores aktiviteter, så vi hele tiden bliver klogere. Du kommer til at passe godt ind, hvis du tør tage ansvar for at få dine idéer ud i virkeligheden, siger hvad du tænker og møder op med et smil på læben. 

I Securitas får du desuden:  

  • En fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde 

  • Adgang til træningsfaciliteter

  • Mulighed for en sund frokostordning

  • En hverdag i en organisatioin med en flad struktur

Er du klar til at mærke sammenholdet og skabe tryghed?  

Så send dit CV og en motiveret ansøgning via linket “Søg jobbet online” nederst i stillingsopslaget. Vi mangler dig nu og kalder løbende ind til samtale. Stillingen er en fuldtidsstilling.  

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte marketingchef Mia González Sommer-Larsen på mia.sommer@securitas.dk.

Vi glæder os til at møde dig. 

 

Det er en forudsætning for ansættelse i Securitas, at man kan blive godkendt af Rigspolitiet. Under rekrutteringsprocessen kan Securitas udføre online baggrundstjek af kandidater på blandt andet de sociale medier. Der indhentes altid referencer fra tidligere arbejdsgivere.

Vi gør opmærksom på at Securitas A/S udelukkende benytter elektronisk rekruttering og det er således kun muligt at søge stillingen online. Ansøgninger sendt via mail eller post kommer ikke i betragtning og vil blive slettet ved modtagelse.




Securitas A/S er en del af en globale sikkerhedskoncern med mere end 355.000 ansatte på verdensplan og repræsenteret i over 50 lande. I Securitas Danmark har vi over 1300 ansatte. Vi håndterer Fastvagt, Patruljevagt, Teknologi og Brandsikring, og vi har en døgnbemandet kontrolcentral samt 145 biler på vejene hver dag/nat. Vi garanterer dermed et beredskab, der skaber tryghed. Vores løsninger har sikret os en position som markedsleder gennem mange år.
Securitas A/S er en del af en global sikkerhedskoncern med mere end 355.000 ansatte på verdensplan og repræsenteret i over 50 lande. I Securitas Danmark har vi over 1.300 ansatte, og med 20 afdelinger, én kontrolcentral og 145 biler på vejene hver dag/nat, garanterer vi et beredskab, der skaber tryghed. Vores løsninger har sikret os en position som markedsleder gennem mange år. 

Søg jobbet

Ansøgningsfrist: Løbende
Arbejdssted: 
Stillingstype:Administration, ,


Del


Kontakt os

Mia González Sommer-Larsen 
Marketing Manager