Har du erfaring med finmontage, og har du lyst til at være en del af verdens førende producent af radarsystemer med egen end-to-end produktion?
I Weibel udvikler og producerer vi verdens bedste og mest avancerede radarsystemer. Weibel har i en årrække oplevet stor vækst, og for at kunne understøtte denne positive udvikling søger vi nu to montører til vores nystartede aftenhold.
Har du erfaring med finmontage arbejde, og vil du være med til at bygge højteknologiske radarer til kunder over det meste af verden, så er det nu du har muligheden for at blive en del af Weibels moderne produktionsafdeling. Weibel Scientific er en dansk familieejet virksomhed, og vi udvikler og producerer selv vores produkter i tæt samarbejde mellem vores in-house produktion og udviklingsafdeling på vores adresse i Allerød.
Mekanisk samling, lodning og montage
Du bliver en del af vores dygtige mikrobølgeteam, som har ansvaret for at samle og teste mikrobølgekomponenter (10 GHz) til radarsystemerne. Du vil i samarbejde med dine kolleger sikre, at kvaliteten af de produkter, I samler og tester, leveres i topkvalitet til kunderne.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Mekanisk samling af SUB-moduler
- Montering af ledningssæt
- Montage af print og ledningssæt i færdige moduler
- Lodning af konnektorer på print
- Registrering af komponent forbrug
Du vil være en del af et mindre aftenhold, og der vil være overlevering hver dag fra dagsholdet. Din arbejdstid er fordelt på fire ugedage fra mandag til torsdag. I de første to måneder vil du være en del af et grundigt introduktionsforløb, og der vil være nogle uger, hvor du vil indgå som en del af dagsholdet, så du bliver klædt godt på til at varetage din rolle på aftenholdet.
Om dig
Som vores nye kollega skal du sætte en ære i at levere høj kvalitet kombineret med en interesse for elektronik. Det falder dig naturligt at strukturere dit arbejde på en måde, så du kan udnytte din tid bedst muligt. Da vores dokumentation og vejledninger er på dansk og engelsk, er det vigtigt, at du kan begå dig på begge sprog.
Derudover har du:
- Forståelse for et ledningsdiagram og kan håndlodde
- Erfaring med elektrisk og finmotorisk montage
- Forståelse for vigtigheden af en høj detaljegrad
- Positiv attitude og god energi
Dit nye team
Teamet er en del af Weibels Operations afdeling, som i dag består af ca. 125 medarbejdere, der beskæftiger sig med indkøb, planlægning, lager, elektronikproduktion, mekanikproduktion og radarmontage. Vi har fart på i hverdagen, men vi lægger vægt på at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor det gode samarbejde er i fokus. Stemningen i teamet er god, og vi sætter en ære i vores arbejde. Det er vigtigt for os, at du føler dig som en del af holdet, og vi glæder os til at tage godt imod dig.
Ansøgning og kontakt
Søg venligst jobbet via vores hjemmeside. Har du spørgsmål inden da, er du meget velkommen til at kontakte MW Manager, Brian Olesen på telefon +45 23 46 87 91.
Ansøgningsfristen er den 11. maj 2025. Vi indkalder løbende til samtaler, da stillingen ønskes besat snarest.
Vær opmærksom på, at jobbet forudsætter en ren straffeattest.
Vi glæder os til at høre fra dig.