HOFOR
Projektmedarbejder til Design & Dokumentation
Vil du være med til at sikre, at vores dokumentation er standardiseret, struktureret og i rette kvalitet?
I HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, skaber vi fremtidens forsyning. Vi arbejder på at udvikle bæredygtige forsyningsløsninger, der kan håndtere klimaforandringer og miljøhensyn, så kommende generationer også får varme i stuen, gas på komfuret, rent drikkevand i hanen og slipper af med spilde- og regnvand. Vi sørger desuden for miljørigtig afkøling i erhvervsejendomme og opfører vindmøller. 
 
Vi bygger nyt, renoverer og optimerer hele tiden vores forsyning, så vi kan fortsætte med at levere forsyningsløsninger med høj sikkerhed og kvalitet. 
 
Projektdokumentation af høj kvalitet 
 
Du bliver en del af afdelingen Design & Dokumentation, som bl.a. understøtter Projektområdet, der står for at gennemføre anlægsprojekter for alle vores forsyninger. Vi indgår i de administrative funktioner, hvor vi håndterer de grundlæggende administrative opgaver i forbindelse med anlægsprojekterne. Vi sikrer, at dokumentation er standardiseret og struktureret, og at den foreligger i rette kvalitet.  
 
Som vores nye projektmedarbejder kommer du til at indgå i vores Support & ESDH-team, hvor dine primære opgaver bliver at yde support til HOFORs større anlægsprojekter. Du skal oprette og vedligeholde de administrative data omkring projekterne. Endvidere skal du understøtte styregrupperne med bl.a. mødehåndtering og referater. Du vil desuden indgå i afdelingens øvrige arbejde med at sikre dokumentation af høj kvalitet inden for alle vores forsyninger. 
 
Stillingen giver gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Der er tale om et alsidigt job, hvor du har mulighed for selv at påvirke dine arbejdsopgaver og bidrage med dine egne idéer. 
 
Handlekraftig og systematisk 
 
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, der har givet dig et solidt indblik i, hvordan projekter håndteres. Det vigtigste er, at du har stor erfaring med at understøtte den forretningsmæssige forståelse af alle projektets faser. Hvis du har kendskab til forsynings-, bygge- eller anlægsbranchen vil det være et stort plus. 
 
Vi forventer, at du har erfaring med at arbejde projektorienteret. Du har erfaring med udarbejdelse af vejledninger, retningslinjer og manualer. Du vil indgå i arbejdet med at standardisere den dokumentation, der benyttes i alle projektets faser. Du skal være god til at formulere dig, både i tale og på skrift og det vil være en fordel, hvis du har kendskab til WorkZone og ProjectWise. Hvis du har kendskab til Microsoft Project vil det også være en fordel. 
 
Dine kolleger vil opleve dig som imødekommende, serviceminded og kvalitetsbevidst. Du er handlekraftig og resultatorienteret, samtidig med du er ansvarlig og loyal over for løsning af opgaven. Du er systematisk, struktureret og vant til at planlægge og prioritere dine opgaver.  
 
Du er engageret og samarbejder gerne med kolleger på alle niveauer i organisationen, og bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø. Da HOFOR er en virksomhed i udvikling, er det desuden vigtigt, at du er forandringsvillig, og at du har mod på at udvikle dig i jobbet. 
 
Ansøgning og kontakt 
 
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Ole Tommerup Clausen på telefon 2795 2525. 
 
Ansøgningsfristen er den 1. oktober 2017. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende, og opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt. 
 
Forventet ansættelse snarest muligt. 
 
Vær venligst opmærksom på, at ansøgninger kun modtages elektronisk gennem vores elektroniske rekrutteringssystem. Send din ansøgning ved at klikke på ”søg stillingen”. 
Ansøgningsfrist
01-10-2017

Kontakt

 
 
 
 
Arbejdssted


Følg Hofor



Del