HOFOR
Udbudskonsulent til Indkøb
Vil du være med til at skabe besparelser og gode udbudsprocesser i en af Danmarks største forsyningsvirksomheder?
I HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, skaber vi fremtidens forsyning. Vi arbejder på at udvikle bæredygtige forsyningsløsninger, der kan håndtere klimaforandringer og miljøhensyn, så kommende generationer også får varme i stuen, gas på komfuret, rent drikkevand i hanen og slipper af med spilde- og regnvand. Vi sørger desuden for miljørigtig afkøling i erhvervsejendomme og opfører vindmøller. 
 
Vi bygger nyt, renoverer og optimerer hele tiden vores forsyning, så vi kan fortsætte med at levere forsyningsløsninger med høj sikkerhed og kvalitet. 
 
Kobling af udbudsopgaver med juridisk fokus  
 
Som udbudskonsulent bliver du en del af sektionen Indkøb, hvor du får 14 kolleger. Med årlige investeringer i milliardklassen udfører HOFOR en lang række spændende projekter. Indkøb arbejder for hele virksomheden, og vi er med til at gennemføre en bred vifte af udbud inden for varer, tjenesteydelser og entreprenørydelser. Du vil være med til at sikre optimale indkøbsaftaler for ca. 1.200 kollegers arbejde på tværs af hele organisationen. Vi medvirker til at sikre lave omkostninger og optimale aftalevilkår.  
 
Dine primære opgaver vil være:  
  • Gennemførelse af udbud fra analyse til implementering af aftaler i samarbejde med forretningen 
  • Kvalificeret rådgivning og sparring om udbud og udbudsprocesser 
  • Medvirken til at vedligeholde, optimere og effektivisere indkøbs- og udbudsprocesser, paradigmer, værktøjer og forretningsgange 
  • Udarbejdelse af analyser og benchmark samt løbende evaluering og opfølgning på aftaler 
Der er tale om et job med højt kommercielt indhold og med en høj grad af selvstændighed. Du bliver en del af en afdeling, hvor vi lægger vægt på det gode samarbejde og vil bidrage med faglig sparring. Du vil desuden opleve, at blive en del af en organisation, hvor vi værdsætter et højt fagligt niveau der har det fælles mål, at skabe bæredygtige byer- grønt sikkert og billigt. 
 
Erfaren og struktureret udbudskonsulent  
 
Vi forventer, at du har en videregående uddannelse, eksempelvis som cand.merc.jur., ingeniør, cand.merc., tek.sam. eller at du har opnået relevante udbudsfaglige kompetencer på anden vis. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra en større projekt- eller bygherreorganisation og dermed indgående kendskab til udbud af anlægs- og entreprisearbejder. Desuden skal du have indgående kendskab til EU-udbud, udbudsdirektiverne og den nye udbudslov.   
 
Vi forventer, at du har en god forretningsforståelse, er udviklingsorienteret og ikke uvant med forhandlinger.  
 
Du er initiativrig og kan håndtere mange opgaver sideløbende. Med andre ord arbejder du struktureret og har sans for detaljen, samtidig med at du bevarer overblikket.  
 
Du skal have lyst til at dele din viden og skabe gode resultater gennem samarbejde med kolleger i et dynamisk og tværfagligt miljø. Du trives i en meget udadvendt funktion, er god til at kommunikere og kan skabe gode relationer til mange forskellige samarbejdspartnere både internt og eksternt.  
 
Det er desuden et krav, at du har gyldigt kørekort til personbil, kategori B.  
 
Ansøgning og kontakt  
 
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder for Indkøb, Arne Laustrup på telefon 2795 3807.  
 
Ansøgningsfristen er den 1. oktober 2017. Vi forventer at afholde samtaler løbende og opfordrer derfor til, at du sender din ansøgning hurtigst muligt. 
 
Vær venligst opmærksom på, at ansøgninger kun modtages elektronisk gennem vores elektroniske rekrutteringssystem. Send din ansøgning ved at klikke på ”søg stillingen”.  
Ansøgningsfrist
01-10-2017

Kontakt

 
 
 
 
Arbejdssted


Følg Hofor



Del