Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 
Kedelspecialist til Amagerværket
Vil du være med til at sikre CO2-neutral fjernvarme til mere end 1 mio. mennesker?
HOFOR har siden 2014 ejet og drevet Amagerværket, hvorfra vi leverer fjernvarme til vores kunder i København og elektricitet til det nordeuropæiske el-marked. Som kraftværksejer spiller miljø og klima en vigtig rolle for os i HOFOR, og vi arbejder for at fremtidssikre forsyningen til vores godt 600.000 fjernvarmekunder i København. Vi er derfor i gang med at ombygge Amagerværket, så vi fra 2020 udelukkende fyrer med bæredygtig biomasse på værket og dermed bidrager afgørende til, at København når sit mål om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. 
 
Viden, planlægning og optimering 
 
Som vores nye specialist inden for kedelanlæg bliver du en del af sektionen Teknisk Support, hvor du får 11 engagerede kollegaer. Du vil opleve, at din store faglige viden bliver bragt i spil, når vi i sektionen arbejder med vedligeholdelsesstrategier, analyser, planlægning, koordinering og optimering for at opnå en miljøvenlig og sikker drift til lavest mulige omkostninger.     
 
Som faglig specialist inden for kedel- og fyringsanlæg bliver en af dine primære opgaver at være på forkant i forhold til lovgivning og vilkår. Dine primære arbejdsopgaver vil være: 
  • Optimering af anlægsrådighed og virkningsgrad 
  • Analyse, planlægning og optimering af vedligehold 
  • Planlægning og ledelse af større vedligeholdelsesprojekter 
  • Initiering af investeringsprojekter og deltagelse som modtager 
Du vil desuden indgå som formand for fokusgruppe for kedel- og fyringsanlæg på tværs af værkets sektioner. 
 
I sektionen Teknisk Support arbejder vi tæt sammen med de øvrige sektioner på Amagerværket og har ofte den koordinerende rolle og ansvar for, at vi får bragt viden og erfaringer i spil på tværs af alle sektioner. Herudover er vi ligeledes et naturligt bindeled til de øvrige afdelinger i HOFOR, herunder i projekt-, plan- og energihandelsafdelinger samt eksternt til relevante myndigheder. 
 
Høj faglighed, gode samarbejdsevner og øje for optimering 
 
Vi forventer, at du har en uddannelse som maskiningeniør eller tilsvarende. Vi forestiller os, at du har en faglig viden inden for kedel- og fyringsanlæg, herunder flere af følgende emner: 
  • Generel viden om design, konstruktion og funktion af kedelanlæg 
  • Lovgivning og myndighedskrav specielt i relation til drift og vedligehold af kedel- og fyringsanlæg 
  • Planlægning og risikobaseret optimering af vedligehold (RCM, RCA, VH-planer) 
  • Driftsoptimering, monitering og eftervisning af anlægsperformance  
  • Materialer, herunder krybning, reparationer, svejsning og prøvning 
  • Trykbærende udstyr, herunder lovpligtige vedligeholdelsesaktiviteter 
  • Initiering af projekter og modtagelse/deltagelse i projekter 
Du har god forretningsforståelse og er udviklingsorienteret. I HOFOR arbejder vi målrettet med at optimere og forbedre arbejdsgange og processer, og du skal derfor have sans for detaljerne og blik for forbedringsmuligheder. 
 
Du viser initiativ, er proaktiv og servicemindet. Du anser dig selv for at være en, der får tingene til at ske og følger dine opgaver helt til dørs. Du går til arbejdsopgaverne med en positiv indstilling og sætter en ære i at afslutte dine arbejdsopgaver med et godt resultat. Du kan håndtere mange opgaver sideløbende – fra de største til de mindste.  
 
Du skal have lyst til at dele din viden og skabe resultater gennem godt samarbejde. Det er derfor også vigtigt, at du kan skabe gode relationer og trives i en rolle, hvor du dagligt har kontakt til mange kollegaer og eksterne samarbejdspartnere. 
 
Vi forventer, at du kan kommunikere mundtligt og skriftligt på både dansk og engelsk. 
 
Ansøgning og kontakt 
 
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Timmi Thinesen på telefon 2795 5220. 
 
Ansøgningsfristen er den 30. november 2017. 
 
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende, og opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt. 
 
Forventet ansættelse snarest muligt eller efter nærmere aftale. 
 
Vær venligst opmærksom på, at ansøgninger kun modtages elektronisk gennem vores elektroniske rekrutteringssystem. Send din ansøgning ved at klikke på ”søg stillingen”. 


Ansøgningsfrist:
30-11-2017

Arbejdssted:
Kraftværksvej 37, 2300 København S.

Hjemmeside:
www.hofor.dk