HOFOR

SRO-specialist

Vil du være med til at udvikle og optimere afløbssystemet i HOFORs ejerkommuner?

HOFOR har et stort ledningsnet og mange tekniske anlæg, som ca. 100 medarbejdere i Spildevand Drift, fordelt på lokationer på Amager og i Herlev, er ansvarlige for at drive, optimere og udvikle. Vi sikrer, at det samlede afløbssystem hele tiden leverer en effektiv, sikker og bæredygtig bortledning af regn- og spildevand til gavn for mennesker og miljø.

Konvertering, opdatering og kvalitetssikring af afløbssystemet
Vi konverterer/opdaterer løbende alle vores pumpestationer med nye PLC’ere og opdatering af SCADA system. I den forbindelse vil du varetage opgaven fra driftens side, hvilket inkluderer alt lige fra kvalitetssikring af udbud, Factory Acceptance Test (FAT) og Site Acceptance Test (SAT) samt driftsoptimering af stationen ved overdragelse.

 Dine primære arbejdsopgaver omfatter, at du:

  • Kan kode PLC’ere herunder Siemens, Rockwell m.f.
  • Kan opdatere SCADA system
  • Sikrer daglig gennemgang og overvågning af afløbssystemet via SRO (Styring Regulering og Overvågning) og validering af data fra SRO-system
  • Yder teknisk faglig support til driftssektionerne
  • Er faglig sparringspartner, f.eks. sammen med leverandører i udviklings-, renoverings- og reparationsopgaver
  • Bistår ifbm. konverteringsprojekter af styringer på pumpestationer – fra start til slut
  • Driftsorienteret, engageret og handledygtig

Vi har ingen krav til uddannelse men forventer, at du har erfaring med kodning af PLC'ere og SCADA-systemer og gerne flere af ovenstående opgaver. Erfaring indenfor afløbsteknik vil være en fordel. Det er vigtigt, at du har interesse i at arbejde med drift, vedligehold, projekter, Asset Management, PLC og SRO.

Driftsorienteret, engageret og handlekraftig
Du vil komme til at arbejde med pumper og pumpestationer på såvel den mekaniske som den elektriske side. Vi lægger vægt på, at du er praktisk anlagt og brænder for driften.

Du skal dele din viden og skabe resultater gennem godt samarbejde. Det er derfor også vigtigt, at du kan skabe gode relationer og trives med dagligt at have kontakt med kolleger i forskellige faggrupper og med eksterne samarbejdspartnere.

Det er desuden et krav, at du er i besiddelse af gyldigt kørekort til personbil, kategori B.

Dine kommende kolleger ser frem til at byde dig velkommen
Du vil blive tilknyttet sektionen Drift Teknik, som har base på Amager ved Kløvermarken. Sektionen består af 12 dygtige specialister, som varetager system- og anlægsovervågning, driftsrapportering, drift af SRO system, hydraulisk systemoptimering, driftsplanlægning, teknisk faglig support til driftssektionerne i Drift Spildevand, driftsteknisk rådgivning til Planafdelingen og Projektafdelingen.

I vores sektion arbejder vi i mindre teams, hvor samarbejde og trivsel er i højsædet. Vores seneste trivselsmåling afspejler et rigtig godt arbejdsmiljø. Hvert team i sektionen fungerer med en høj grad af selvstændighed og frihed under ansvar. Når du bliver en del af vores hold, vil du møde en nærmeste leder, som vægter lydhørhed og praktisk problemløsning. Andre kolleger i sektionen har beskrevet nærmeste leder som behagelig og omsorgsfuld, hvilket skaber et støttende og motiverende arbejdsmiljø. Med denne tilgang sikrer vi, at du har den nødvendige frihed til at udføre dit arbejde effektivt, samtidig med at du føler dig værdsat og støttet i din professionelle udvikling.

Deltagelse i rådighedsvagt kan komme på tale, efter du har modtaget grundig oplæring.

Du kan læse mere om vores medarbejdergoder her

Bliv en del af HOFOR og vær med til at gøre en forskel
Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at modtage et motiveret CV senest den 8. maj 2024. Vi indkalder til samtaler løbende. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Kim Roy Kronkvist-Hansen, Sektionsleder, 2795 3082 og/eller kimkro@hofor.dk. Send dit CV ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side

Er jobbet ikke det rette match for dig?
Hvis dette job ikke er det rette match for dig, vil vi opfordre dig til at dele jobannoncen med andre i dit netværk, der kunne finde stillingen interessant. Tag også et kig på vores andre ledige stillinger her - måske vi har det rette job til dig.

I HOFOR går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke. Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en retfærdig rekrutteringsproces. Derfor bedes du undlade at vedhæfte et billede.

 

I HOFOR bliver du en del af en fælles vision: Vi vil skabe bæredygtige byer. Vi er Danmarks største lokale forsyner. Et team på mere end 1400 medarbejdere, der sørger for vand, gas og varme til mere end en million mennesker i Hovedstadsområdet. For eksempel er det os, der sikrer, at havnebadet, du hopper i om sommeren, er rent. Vi gør hverdagen lidt bedre og nemmere, men vi har også store ambitioner for morgendagen: Vi skal forbruge klogere og byen skal være bæredygtig. Det arbejder vi bl.a. på ved at investere i vindmøller, lave smarte skybrudsløsninger og opdyrke gode relationer – med andre organisationer, politikere og lokale mennesker. I HOFOR er vi altid undervejs med et nyt, spændende projekt. Så hvis du foretrækker handling frem for ord, kan vi slet ikke vente med at få dig med på holdet. 

Application due
08-05-2024

Start date


Work hours


Position category


Position category
Ingeniør, maskinmester og teknik

Workplace
Herjedalgade 7, 2300 København S

Contact
Kim Roy Kronkvist-Hansen 
Sektionsleder
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon


Follow us