SKAAL er en af Danmarks største specialølbarer. SKAAL tilbyder et konstant skiftende øludvalg fra 48 fadølshaner og mere end 60 forskellige flaskeøl fra hele verden. Udvalget suppleres yderligere af jævnlige Tap Takeover, hvor forskellige bryggerier overtager en del af hanerne med de bedste øl fra deres sortiment. Der er hos SKAAL altid mulighed for at prøvesmage de øl du finder interessante og dermed finde den øl der falder bedst i din smag. Vi er ambitiøse og vores beertenders står altid klar til at guide dig så du får den bedste oplevelse. Selvom SKAAL har et fantastisk øl-univers, vil du også have mulighed for at nyde et godt glas vin, en lækker drink/cocktail eller en god kop kaffe. Yderligere tilbyder vi et lækkert spisekort med særligt udvalgte salater, snacks, burgere og ikke mindst dansk smørrebrød, som serveres med særligt udvalgte øl, der passer til det valgte smørrebrød.
Bartender:
Som bartender på SKAAL CPH er din primære opgave at sørge for at vores gæster altid får den lille tand mere end de forventer. I REKOM tror vi nemlig på at alt det som vores gæster forventer er “betjening” og alt det der overgår deres forventninger er GOD betjening! Som person er du ansvarsbevidst og tager ejerskab for dig selv og dine omgivelser. Det er vigtigt at du er smilende, udadvendt og besidder en god portion tålmodighed og et ekstraordinært servicegen! Det er vigtige grundpiller i rollen som bartender da du i løbet af en vagt er i tæt kontakt med festglade gæster, hvor det er din og dine kollegaers opgave at bidrage til en uforglemmelig aften og for at vores gæster føler sig godt tilpas. Vi arbejder i en branche med fart over feltet og derfor er det vigtigt at du altid formår at have det kølige overblik. .
Vi håber at du bliver den nye stjerne i vores team og vi glæder os til at høre fra dig!
Arbejdet er studievenligt, da arbejdstiderne hovedsageligt ligger i weekenderne.
Shift Manager:
Som Shift Manager på SKAAL CPH er du den forlængede arm af Venue Manageren, når du er i funktion fungerer du som den ansvarlige leder på natten og dette kræver det samme fokus og en ejerskabsfornemmelse præcis som var det din egen forretning. Du er styrmanden på skibet og det indebærer alt lige fra gæstekontakt og service, motivator for medarbejdere til regnskab og opretholdelse af nøgletal og KPI’er. Som Shift Manager i REKOM kræves der ingen uddannelse, men du bør have flair for lederskab og være et organiseret og struktureret menneske. Stillingen indebærer mange forskellige spændende udfordringer og vil give dig en masse ballast til dit videre arbejdsliv. Alt det du ikke ved, det lærer vi dig!
Rollen indebærer blandt andet:
- Styring og kontrol af vagtplan, ifht. at bemande op og ned. Det kræver en god forståelse for hvad der rører sig i byen, du skal tillære dig en fornemmelse for travle aftener.
- Motivation af medarbejdere: Som Shift Manager er du frontløber, du viser vejen og er ikke bange for selv at have hænderne i dejen.
- Mood management: Du er ansvarlig for den samlede oplevelse på dine vagter, lyd, lyssætning og temperatur skal altid spille.
- God økonomiforståelse: En del af din rolle som Shift Manager indbefatter at lave dags regnskabet når venuet lukker.
- Gæsteservice: Som Shift Manager er du alle positioner, du skal derfor være i stand til både at vejlede, sælge, small talke, lede og være frontløber på at skabe den rette stemning.
I REKOM tilbyder vi en lang række kurser der har til formål at dygtiggøre vores medarbejdere og klæde dem godt på til udførelsen af deres arbejde. Derudover følger vi tre grundpiller: Act as Founder - Be Fearless - Love for People. Disse skal du kunne spejle dig i.
Vi håber at du bliver den nye stjerne i vores team og vi glæder os til at høre fra dig!
Arbejdet er studievenligt, da arbejdstiderne hovedsageligt ligger i weekenderne.
Om os
REKOM er Nordeuropas største nattelivskoncern. Vi ejer og driver flere end 200 barer, bodegaer og natklubber i hele seks lande - og vi har hele tiden nye på vej! I REKOM har vi en klar ambition om at være et skridt foran. Det er ikke så svært, når vi er 6000 medarbejdere, der alle brænder for at give nattelivet stemning og sjæl på baggrund af nøje udtænkte barkoncepter. Kombineret med 20 års erfaring resulterer det i, at vi hvert år har 15 millioner glade gæster gennem vores barer og natklubber.
I 2018 fik REKOM sat turbo på sine vækstplaner, da den danske kapitalfond Catacap trådte ind i ejerkredsen. Målet er nu at blive – ikke bare Nordens – men Nordeuropas største nattelivskoncern. Karrieremulighederne er derfor mange både i Danmark og på REKOMs andre markeder. I REKOM-familien bliver du del af et sjovt og stærkt fællesskab, du får attraktive medarbejderfordele og rig mulighed for udvikling og acceleration gennem REKOM Campus og vores talentprogrammer.