Byggeledere til jord, afvanding og miljø

Har du erfaring med udførelse af baneprojekter og er du særligt glad for at arbejde med jord, afvanding og miljø? Så har du nu mulighed for at være med til at lægge skinnerne til fremtidens jernbane som byggeleder i Banedanmarks udførelsesorganisation.

I Banedanmark har vi et mål om at udføre alle projekter til tiden, i højeste kvalitet og til den aftalte økonomi. Vi arbejder derfor på at få endnu bedre kontrol med vores projekter samt etablere bygbarhed som et centralt omdrejningspunkt i projekterne.

Vi søger derfor to byggeledere, der med deres viden og erfaring inden for jord, afvanding og miljø, kan hjælpe os med at komme godt i mål med udførelsen af nyanlægsprojekter og sporfornyelsesprojekter, som typisk har budgetter på mellem 0,5 og 1,5 mia. kr.

Lyder det som noget for dig?

Få ansvar for udførelsen af store anlægsprojekter

Som byggeleder får du ansvar for udførelsen af nogle af vores store anlægsprojekter og du kommer til at bidrage til, at projekterne bliver til virkelighed. Du vil få en central rolle på byggepladsen, hvor du medvirker til det gode samarbejde med vores entreprenør, fagtilsyn og rådgiver, og hvor du bidrager til gennemførelse af anlægsprojekterne, så de bliver leveret til aftalt kvalitet, tid og pris.

I stillingen vil du være en væsentlig sparringspartner for byggechefen, hvorfor du skal kunne overskue komplekse problemstillinger inden for jord, afvanding og miljø i pressede situationer. Som byggeleder bidrager du desuden til udarbejdelse af udbudsmaterialer og udbyder, forhandler samt indgår rådgiver- og entreprenørkontrakter herunder varetagelse af den løbende kontraktstyring.

Byggeleder med erfaring fra anlægsbranchen

Vi forestiller os, at du har erfaring som byggeleder i anlægsbranchen, men ikke nødvendigvis i jernbanebranchen. Du har sandsynligvis en uddannelsesbaggrund som for eksempel ingeniør, bygningskonstruktør, håndværker eller en anden teknisk uddannelse, der er relevant for stillingen.

Da jobbet indebærer en del administrative opgaver, er det vigtigt, at du trives med det, og at du kan formulere dig klart og tydeligt – både mundtligt og skriftligt.

Derudover er du god til at se muligheder og finde den enkle vej gennem komplekse problemstillinger sammen med et projektteam.

Ansættelse og udvikling

Du vil blive ansat i Banedanmarks Anlægsdivision, som har ansvaret for Banedanmarks store anlægsprojekter. Arbejdsstedet er enten på vores kontor i København, Fredericia eller Aarhus afhængig af din bopæl. I udførelsesperioden må du dog forvente at skulle bruge en stor del af din tid på byggepladserne.

Der vil være mulighed for hjemmearbejde og fleksible arbejdstider. Du skal dog være indstillet på, at der i udførelsesfasen, kan forekomme opgaver på skæve tidspunkter af døgnet og i weekender, da vi gennemfører jernbaneprojekterne, så vi påvirker trafikken mindst muligt.

Det er vigtigt for os, at vi vokser fagligt – både som gruppe og som medarbejdere. Derfor har vi også stor fokus på efteruddannelse og videreudvikling af vores byggeledere.

Løn

Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.  

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.  

Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 4, Hovedstad/Provins. 

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer, samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten. 

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere, så kontakt byggechef, Kasper Nykjær Nielsen på +4541768913. Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” nedenfor og følger instruktionerne

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.  


Vær med til noget stort i Banedanmark

I Banedanmark skaber vi forudsætningen for, at hundredtusindvis af danskere hver dag kan tage toget, og transport af mange tusind tons gods.

Lige nu bygger vi en helt ny attraktiv, grøn jernbane, mens vi holder den gamle kørende. Vi sætter strøm til banen, så der kan køre klimavenlige tog. Vi indsætter nye, digitale signalsystemer og bygger en højhastighedsbane til Europa. Og vi styrer togtrafikken og informerer om den på stationernes skærme og højtalere på fjernbanen.

Banedanmark er en styrelse under Transportministeriet med mere end 2.700 medarbejdere. Hovedkontoret ligger på Carsten Niebuhrs Gade 43 i København, men vi har dygtige og dedikerede medarbejdere i hele landet.

Vil du også være med til noget stort?

bane.dk/Job-og-karriere

Position type
Fuldtid

Workplace
Region Hovedstaden, Region Syddanmark, Region Midtjylland

Application due
14-04-2024

Share/Print
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Kasper Nykjær Nielsen
Byggechef
+4541768913
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
]