SR-arbejdsleder til nyoprettet team med fokus på jernbanesikkerhed

Har du styr på jernbanesikkerhed og har du lyst til at dele ud af din viden og hjælpe os med at sikre at reglerne omkring jernbanesikkerhed på vores anlægsprojekter bliver overholdt? Vil du desuden være med til at danne og sætte dit eget præg på et helt nyoprettet team? Så er du måske vores nye kollega!

Hos os er hverdagen dynamisk med daglig rejseaktivitet til jernbaneprojekternes byggepladser, hvor du har ansvar for at de gældende regler om jernbanesikkerhed bliver overholdt. Du bliver en del af et nystartet team af SR-arbejdsledere og OR-sporspærringsledere, hvis kerneopgave er at understøtte jernbaneprojekter og programmer i hele Danmark.

Banedanmark er i gang med at etablere funktionen SR-arbejdsledelse/OR-sporspærringsledelse, så denne bliver en intern ressource i Banedanmark, som kan bruges til at styre arbejdet sikkert igennem vores udførsler jf. vores sikkerhedsreglementer.

Du bliver en del af Anlægsdivisionen, Banedanmarks bygherreorganisation og en af landets største bygherrer. Her indgår du i sektionen Sikkerhedsledelse, som understøtter sikkerhedsarbejdet under udførsel. Som SR-arbejdsleder/OR-sporspærringsleder, bliver du tilknyttet en eller flere projektteams, der arbejder inden for områderne spor, sikring, broer, anlæg og kørestrøm.

Du håndterer SR og OR på projekter 
Vi leder efter flere SR-arbejdsledere/OR-sporspærringsledere der motiveres af, at arbejde med jernbanesikkerhed på såvel store som små anlægs- og fornyelsesprojekter. Det er dit ansvar, at der fastholdes fokus på jernbanesikkerheden, og du får ansvaret for blandt andet følgende opgaver: 

  • Bestilling af sporspærringer jf. aftalt spærringskalender
  • Udfærdigelse af jernbanesikkerhedsplaner
  • Instruktion og sikkerhedsmæssig ledelse af entreprenørernes folk i sporspærringen
  • Generelt er dit ansvar at vi bygger og udfører projekter jf. gældende sikkerhedsreglementer

Stærke kompetencer indenfor jernbanesikkerhed 
Vi har ingen krav til din uddannelsesmæssige baggrund, dog er det en forudsætning, at du har erfaring som SR1-arbejdsleder evt. SR2-arbejdsleder med praktisk erfaring fra både planlægning og udførelse. Har du desuden OR-sporspærringsleder kompetencer vil være en fordel, men ikke et krav.

For at få succes i stillingen forventes det, at du er fortrolig med SR reglementet (alternativt også OR reglementet) og har kendskab til bygherres, arbejdsgivers og rådgivers pligter og ansvar, samt at du har erfaring med håndtering af jernbanesikkerhed ved spor i drift. 

Derudover vil det være en klar fordel, at du har et bredt kendskab til trafikale regler, anlægsbestemmelser, kørestrøm, spor og sikringstekniske forhold.

Du har en systematisk såvel som løsningsorienteret tilgang til opgaverne. Samtidig har du evnen til at kombinere teori og praksis, og besidder en vis portion naturlig gennemslagskraft. Du bliver tilknyttet flere projekter ad gangen, hvilket du lykkes med gennem et tillidsfuldt samarbejde på tværs af projekterne. Her kommer din interesse i at vejlede og undervise i spil.

Din nye arbejdsplads
Vores projekter udføres i hele landet og dit tjenestested bestemmes derfor ud fra din bopæl. Du får som udgangspunkt tjenestested i København eller Fredericia. Rejseaktivitet til de forskellige byggepladser er oftest lettest i bil, hvorfor det forventes at du har et kategori B kørekort. Egen bil er desuden en fordel, men ikke et krav. Der vil desuden forekomme nat- og weekendarbejde i forbindelse med projekternes udførsel.

I sektionen sætter vi stor pris på det gode arbejdsmiljø, kollegialt samvær og faglig sparring på tværs af vores lokationer. Vi tilbyder dig både ansvar og faglige udfordringer, som er tilpasset dit erfaringsniveau. Samtidig får du gode muligheder for at udvikle dig både personligt og fagligt og du bliver en del af en professionel kultur med en uhøjtidelig omgangstone, hvor vi også prioriterer work-life-balance. For at varetage stillingen skal du opfylde helbredskravene for jernbaneområdet. Du kan læse mere om kravene på Trafikstyrelsens hjemmeside

Løn  

Du bliver ansat som jernbanearbejdsleder og din ansættelse vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område, og Organisationsaftalen mellem Banedanmark og Dansk Jernbaneforbund, hvor du indplaceres i løngruppe 4.

Ansøgning og kontakt  

Vil du vide mere, så kontakt sektionschef Stephan Ferrigno Christensen på tlf.: 2916 1936. Send os din ansøgning og CV snarest, da vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.  

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” og følger instruktionerne.

 


Vær med til noget stort i Banedanmark

I Banedanmark skaber vi forudsætningen for, at hundredtusindvis af danskere hver dag kan tage toget, og transport af mange tusind tons gods.

Lige nu bygger vi en helt ny attraktiv, grøn jernbane, mens vi holder den gamle kørende. Vi sætter strøm til banen, så der kan køre klimavenlige tog. Vi indsætter nye, digitale signalsystemer og bygger en højhastighedsbane til Europa. Og vi styrer togtrafikken og informerer om den på stationernes skærme og højtalere på fjernbanen.

Banedanmark er en styrelse under Transportministeriet med mere end 2.700 medarbejdere. Hovedkontoret ligger på Carsten Niebuhrs Gade 43 i København, men vi har dygtige og dedikerede medarbejdere i hele landet.

Vil du også være med til noget stort?

bane.dk/Job-og-karriere

Position type
Fuldtid

Workplace
Region Hovedstaden, Region Syddanmark

Application due
16-05-2024

Share/Print
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Stephan Ferrigno Christensen
Sektionschef
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
]