Kommerciel ansvarlig til varierende og spændende arbejdsopgaver

Vil du bruge dine evner i et job, hvor du både kan udvikle dine kompetencer og være en del af et kollegaskab præget af faglig nysgerrighed, holdånd og respekt for hinanden? Så har du muligheden nu.

Signalprogrammet i Banedanmark ruller en ny digital signalteknologi ud på den danske jernbane – et væsentligt bidrag til en mere moderne og velfungerende kollektiv transport og dermed også til en grønnere omstilling. Som kommerciel ansvarlig i området ”Projekt og udvikling” bliver du en nøglespiller i, at Danmark får en af verdens mest IT-baserede jernbaner via nye digitale Signalsystemer.

Der er gode udviklingsmuligheder i rollen, idet kontrakterne er store og indgået med en række forskellige aktører. Dette skaber et miljø med spændende kontraktmæssige opgaver i et internationalt miljø.

Du får en central rolle og alsidige opgaver i et miljø, hvor samarbejde er centralt.

Som kommerciel ansvarlig får du en central rolle i ”Projekt og Udvikling”. Det er din opgave, sammen med de andre dygtige og engagerede kollegaer i teamet, at styre kontrakter, der er fundamentet for, at vores projektorganisation kan implementere de nye digitale Signalsystemer. De indgående aftaler med leverandørerne har en lang levetid og du skal arbejde tæt med flere af vores leverandører.

Som kommerciel ansvarlig vil nogle af dine opgaver bestå i:

  • Leverandørdialoger og -forhandlinger
  • Kommercielle analyser til ledelsen
  • Opfølgning på leverandørernes forpligtigelser
  • Gennemførelse af leverandørstyregrupper målrettet brugen af kontrakterne
  • Centralt bindeled mellem leverandører og vores projektorganisation.

Kendskab til og gerne erfaring med udbud, og kontrakter i det offentlige

Da du her vil arbejde med tværfaglige projekter, skal du trives i en hverdag, hvor du er i dialog med rigtig mange forskellige mennesker med lige så mange faglige baggrunde. Det kræver både en nysgerrig og åben tilgang og ikke mindst, at du har flair for det juridisk sprog som er grundlaget for brugen af vores kontrakter. Du skal samtidig være klar på at indgå i en servicefunktion, hvor du formidler det mulige og skaber de positive og rigtige løsninger i forhold til vores indkøb.

Arbejdet foregår i krydsfeltet mellem teknologi, jura, økonomi, politik og forretning, hvorfor det er en stor fordel hvis du nemt kan se sammenhængene på tværs af disciplinerne. Som person trives du med det brede samarbejde, og du søger derfor gerne informationer fra forskellige fagpersoner for at komme frem til den rette løsning gennem analyser, faglige vurderinger og sikre, at kontrakten udføres indenfor de juridiske rammer.

Vi forstiller os, at du har en videregående uddannelse og har de faglige forudsætninger for at læse og fortolke kontrakter. Teamet er ved at vokse, og der er derfor plads til dig uanset om du har meget erfaring eller har grundlaget for hurtigt at lære kontraktstyring.

Vi ser gerne, at du har erfaring med kontrakter i it-projekter eller i byggebranchen, og at du har forståelse for ny teknologi. Det er en fordel, hvis du har erfaring med leverandørsamarbejde.

Din nye afdeling

Din nye arbejdsplads er Banedanmarks moderne hovedkontor tæt på Dybbølsbro Station og Fisketorvet. Vi har et stærkt fagligt miljø og møder opgaverne og hinanden med en stor ordentlighed – fagligt som menneskeligt. Vi er en arbejdsplads med højt humør, hvor ledelsen deltager aktivt i realiseringen af vores ambitioner.

Du kan se frem til at blive del af et stærkt hold, hvor nøgleordene er videndeling, sparring og faglig nysgerrighed. Tonen i vores team er uformelt og arbejdsmiljøet præget af imødekommenhed og hjælpsomhed.

Banedanmark prioriterer medarbejdernes faglige udvikling højt, vi uddanner løbende vores medarbejder til deres job og til videre udvikling.

Banedanmark kan desuden tilbyde fitnessrum, Falck Health Care sundhedsordning og mulighed for at arbejde hjemmefra i perioder, hvor opgaverne tillader det.

Løn

Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.  

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. 

Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 3, sats 3, Hovedstad. 

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg. 

Ansøgning og kontakt  

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt sektionschef Kim Remmer eller teamleder Keld Lindgaard Nielsen.

I ansættelsesforløbet skal du forvente, at vi ønsker indhente referencer.

Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi indkalder til samtaler løbende.

For at søge stillingen klikker du på linket "Søg stillingen" og følger instruktionerne.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.  


Vær med til noget stort i Banedanmark

I Banedanmark skaber vi forudsætningen for, at hundredtusindvis af danskere hver dag kan tage toget, og transport af mange tusind tons gods.

Lige nu bygger vi en helt ny attraktiv, grøn jernbane, mens vi holder den gamle kørende. Vi sætter strøm til banen, så der kan køre klimavenlige tog. Vi indsætter nye, digitale signalsystemer og bygger en højhastighedsbane til Europa. Og vi styrer togtrafikken og informerer om den på stationernes skærme og højtalere på fjernbanen.

Banedanmark er en styrelse under Transportministeriet med mere end 2.700 medarbejdere. Hovedkontoret ligger på Carsten Niebuhrs Gade 43 i København, men vi har dygtige og dedikerede medarbejdere i hele landet.

Vil du også være med til noget stort?

bane.dk/Job-og-karriere

Position type
Fuldtid

Workplace
Region Hovedstaden

Application due
15-05-2024

Share/Print
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Keld Lindgaard Nielsen
Teamleder
24990542
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
]