Ingeniør til banebrydende digitale systemer

Banedanmark er lige nu midt i en digital transformation, hvor vi indfører ny banebrydende teknologi, der revolutionerer styringen af togtrafikken – vil du være med til at realisere omstillingen?

Implementeringen af signalsystemerne ERTMS på fjernbanen og CBTC på S-banen er et af de mest komplekse og betydelige IT-projekter i Danmarkshistorien. Det har du nu mulighed for at blive en del af.

I teamet Fjernbane Øst, Signalling Operations vedligeholder og videreudvikler vi de nye signalsystemer, og vi søger en service arkitekt, der vil være med til at udvikle fremtidens digitale jernbane.

Lyder det som noget for dig?

Sikr samarbejdet og optimer processerne på store IT-projekter

Du kommer til at spille en helt central rolle, når det kommer til at sikre en høj kvalitet i serviceydelserne omkring signalsystemerne. Det gør du bl.a. ved at sørge for et godt og konstruktivt samarbejde med Banedanmarks kunder og leverandører.

I den forbindelse vil du også få mulighed for at bidrage til optimeringen af processer og arbejdsgange og rådgive forretningen i, hvordan vi får mest ud af løsningerne.

Vi har endnu ikke lagt os fast på de præcise arbejdsopgaver, da vi først gerne vil se, hvem du er og hvad du interesserer dig for. Arbejdet kan dog bl.a. omfatte:

  • Løbende forbedringsarbejde med systemerne
  • Løbende koordinering og samarbejde med aktører i systemerne og bistand i forhold af teknisk afklaring af søger og henvendelser – interne og eksterne
  • Teknisk opfølgning på driftsproblemer
  • Teknisk forvaltning af løsningerne i de nye signalsystemer samt teknisk overlevering fra projekt til drift
  • Arbejde diverse driftsaspekter med moderne trafikafvikling- og trafikplanlægningssystemer herunder cybersikkerhed.

Om dig

Vi forestiller os, at du enten har praktisk erfaring med at levere serviceydelser på digitale systemer eller har en relevant akademisk baggrund inden for IT-området på minimum bachelor niveau.

Da vores samarbejdspartnere og underleverandører kommer fra hele Europa, skal du være fortrolig med engelsk på forhandlingsniveau.

Det vil desuden være en fordel, hvis du:

  • Har erfaring med vedligehold eller udvikling af IT-applikationer og data interfaces
  • Tager initiativ i forhold til at sikre de bedste arbejdsgange og processer i det arbejde, du sidder med
  • Kan lide at samarbejde med forskellige mennesker og sikre at kommunikationen fungerer imellem jer

Din nye arbejdsplads

Du bliver en central rolle i et engageret team, der knytter det nye signalsystem og trafikstyring sammen. Det team hører til i sektionen Signalling Operations, som er ansvarlige for at vedligeholde og videreudvikle de nye signalsystemer. Her vil du både møde specialister, jurister, analytikere og folk med indgående kendskab til forretningen i Banedanmark.

I teamet vil du opleve et højt fagligt miljø, hvor der samtidig er plads til at have det sjovt med hinanden og arbejdsopgaverne.

Du får arbejdssted i Trafiktårn Øst (Carsten Niebuhrs gade 49) i København sammen med resten af dit team. Signalløsningen dækker hele Danmark, og derfor vil der kunne forekomme rejser til togoperatørerne og Trafiktårnet i Vest, som ligger i Fredericia.

Løn

Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC. 

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/SAMDATA, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.  

Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 4. Den endelige lønindplacering beror på en vurdering af de individuelle kompetencer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg. 

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere, så kontakt Teamleder Christian Walsted Sweeney på mobil +45 5179 1109. Vi kalder løbende til samtaler.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Ansøg” og følger instruktionerne.

Går du videre fra de indledende samtaler, indhenter vi referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du bliver informeret inden vi indhenter referencer.


Kom på banen!

Lige nu bygger vi en helt ny jernbanemens vi holder den gamle kørende. Vi sætter strøm til banen, så der kan køre klimavenlige eltog. Vi indsætter nye, digitale signalsystemer og bygger en højhastighedsbane til Europa. Samtidig styrer vi togtrafikken og informerer om den på stationerne.

Hvor svært kan det være? Det er faktisk ret kompliceret. Derfor søger vi nye kolleger, der kan være med til at sætte Danmark på skinner.

Du bliver en del af et hold dygtige og specialiserede kolleger med vidt forskellige baggrunde og faglige profiler – fra spor til trafiktårn og kontor. Vi kommer fra over 40 forskellige lande, og vi er til stede i hele Danmark. Sammen arbejder vi dag og nat på at få den store modernisering af jernbanen til at lykkes– så de 180 millioner rejsende, der hvert år kører på skinnerne, kan komme grønt og hurtigt frem. 

Banedanmark er en styrelse under Transportministeriet med mere end 3.000 medarbejdere. Hovedkontoret ligger på Carsten Niebuhrs Gade 43 i København, men vi har dygtige og dedikerede medarbejdere i hele landet.

Vil du være med?

 

Position type
Fuldtid

Workplace
Region Hovedstaden

Application due
13-10-2024

Share/Print
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Christian Walsted Sweeney
Teamleder
51791109
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
]