Liftra ApS i Aalborg søger en Data Arkitekt med fokus på udvikling af ERP-systemer

I takt med, at Liftra ApS fortsætter sin spændende vækstrejse inden for produktion og udvikling af transport- og løfteudstyr til vindmøllebranchen, søger vi nu en skarp og løsningsorienteret Data Arkitekt til vores Finance team. Har du god forståelse for datastrukturer samt solid erfaring med ERP-systemer? Så er det måske dig, vi mangler til at styrke vores Finance team yderligere.  

Som vores nye Data Arkitekt får du en central rolle i at understøtte Liftras vækst og optimeringsbehov, hvor du vil få ansvar for at vedligeholde og udvikle vores ERP-system, og generelt data optimering. Du bliver en del af en global Finance team, hvor koncernsproget er engelsk. Du kan se frem til at få dygtige og dedikerede kollegaer, hvor samarbejde værdsættes højt. Samtidig kan du forvente stor frihed i måden, vi arbejder på. Du får direkte reference til vores Finance Director.    

Hvilke arbejdsopgaver, kan du se frem til?

Du kan se frem til en travl hverdag med varierende opgaver i samarbejde med dine to kollegaer. Jeres primære fokus er at sikre, at vi får automatiseret data og system processer. Derudover kan du se frem til nogle af nedenstående opgaver:

  • Ansvar for at udvikle eksisterende og fremtidige moduler samt udvidelser til vores Business Central løsninger, herunder vedligeholdelse og test.
  • Yde generel support til vores brugere samt håndtere fejlfinding.
  • Udarbejde og opdatere procesbeskrivelser for ERP systemudvidelser.
  • Sikre kontinuerlig forbedring af vores datawarehouse.
  • Sikre samspillet mellem interne data superbrugere og optimere dataudvekslingen på tværs af organisationen.
  • Opbygge og udvide den interne forståelse for brugen af data på tværs af funktioner for at understøtte virksomhedens beslutningsprocesser.

Hvilke kompetencer kommer du med?

For at lykkes i rollen forventer vi, at du har erfaring med procesforståelse omkring ERP-systemer, data arkitektur og vedligeholdelse af data. Du besidder stærke analytiske kompetencer og er en stor holdspiller. Vi forestiller os, at du kommer med en uddannelsesbaggrund inden for IT, computer science eller business, men vi vægter dine erfaringer og kompetencer højest. Det vil fx være en fordel, hvis du har erfaring med:

  • IT-projektledelse samt Azure Devops og/eller Github.
  • Business central programmering/AL kode.  
  • Håndtering af datawarehouse.
  • PowerBI og/eller Jet Reports.
  • At navigere i en global organisation, på tværs af nationaliteter og kulturer.  

Om Liftra

Hos Liftra er innovation og opfindsomhed eksistensgrundlaget. Vi er dedikerede til at udvikle og producere innovative løsninger for vindmølleindustrien, der bidrager til at sænke energiomkostningerne og fremme bæredygtigheden globalt. Med hovedkontor i Aalborg og over 550 medarbejdere globalt, er vi en førende spiller inden for vores felt.

Læs mere om Liftra Aps på www.liftra.com

Spørgsmål

Rekrutteringsbureauet Guldbrandsen & Lythje varetager rekrutteringen, og du er velkommen til at rette eventuelle spørgsmål til partner Dan Lythje på tlf. 9384 8449 eller Partner Lise Guldbrandsen på mobil 2067 6757.

Stillingen besættes snarest muligt, så søg allerede i dag via linket til højre. Vi ser frem til at høre fra dig.




Apply for position

Application due


Start date


Work hours


Category


Position type


Workplace




Contact
Dan Lythje 
Partner
93848449
Lise Guldbrandsen 
Partner
20676757