Administrative afdelinger
Genopslag - Ejendomsteknikerelev søges til Boligforeningen AAB, afdeling 23 - med start juni 2024

Genopslag

Boligforeningen AAB afdeling 23 søger en ejendomsteknikerelev med start juni 2024

Boligforeningen AAB afdeling 23 søger en engageret og selvstændig ejendomsserviceteknikerelev.

Afdeling 23 er beliggende på Hjortøgade 5, 2100 København Ø, og har knap 400 boliger bestående af 4 ejendomme.

Vi søger en elev, som er startet på grundforløbet på Next i januar 2024, og som til juni 2024 skal ud i sit første praktikforløb.

Brænder du for at styrke beboerdemokratiet og gøre en forskel inden for den almene sektor, er du måske vores nye elev. Vi lover, at du vil få en dagligdag med mange forskellige opgaver og med mulighed for at udvikle dig selv samtidig. Vi lægger vægt på, at du har en udadvendt personlighed, er serviceminded, og at du har evnen og viljen til at lære. 

Vi leder efter en elev, som kan arbejde selvstændigt, brænder for beboerservice og har lysten og drivkraften til at tale med mange forskellige beboere og samarbejdspartnere. Som elev vil du i starten følge de to fuldtidsansatte ejendomsfunktionærer, og du vil senere under vejledning kunne udføre selvstændige opgaver.

Som elev inden for ejendomsservice vil din hverdag bestå af forskellige praktiske opgaver. Du vil efter endt uddannelse være klædt på til at varetage vedligeholdelse af bygninger, varmeanlæg og udendørsarealer, ligesom du vil udvikle dine faglige, sociale og personlige kompetencer.
Det er et krav, at du har gennemført det adgangsgivende grundforløb inden for faget ejendomsservicetekniker på Teknisk Skole.

Vi tilbyder:

  • En målrettet uddannelse, hvor vores elevansvarlige vil sørge for, at der bliver taget hånd om dig gennem hele din elevtid
  • AAB har korte kommandoveje, åbne døre og en god dialog mellem medarbejderne. Samtidig er vi en arbejdsplads, hvor du har frihed til at handle og tage ansvar. Vi lægger vægt på udvikling og tilbyder dig en elevstilling, hvor du kan udvikle og styrke dine kompetencer
  • Arbejdstiden er 37 timer pr. uge eksklusiv frokost
  • Ansættelse start juni 2024.

Ejendomsfunktionærernes faste arbejdsopgaver er blandt andet:

  • At renholde fortove, anlæg og gårde
  • Rengøre vaskerier
  • Holde vores haveanlæg
  • Gennemgå hoved – og køkkentrapper
  • Lettere opgaver inden for blandt andet VVS arbejde, der ikke kræver autorisation.

Kan du se dig selv i ovenstående beskrivelse, og sætter du i øvrigt pris på et miljø med kolleger, der er ambitiøse og engagerede, så send din ansøgning med CV og eksamensbevis.

Ansøgninger skal sendes til afdelingen på mail afd23@aab.dk.

Vi skal have din ansøgning senest 4. marts 2024. Vi indkalder til samtale i slutning af uge 10, 2024.

Kontaktperson afdelingsformand Gunvor Abrahamsen.

Boligforeningen AAB har eksisteret siden 1912 og er Danmarks største og første almene boligforening. 

Foreningen er bygget på et fundament af stærke, lokale fællesskaber mellem beboerne.

Vi tror på ideen om at leve det gode liv i en smuk, sund og miljørigtig bolig, der er til at betale.

Derfor arbejder vi for at give den enkelte beboer størst mulig indflydelse på rammerne og forholdene for sin egen bolig. 

Ansøgningsfrist
04-03-2024

Arbejdstid
37 timer pr. uge

Work place


Contact us

 
 
 
 


Follow us