Service ● Forandring ● Engagement ● Trivsel ● Samarbejde
Boligforeningen AAB søger en engageret og serviceorienteret varmemester til afdeling 95 -plejecenter Dybenskjærhave. Dit daglige arbejdssted er afdeling 95 i Hvidovre, men der kan være situationer, hvor du skal deltage i løsningen af opgaver i AAB´s øvrige afdelinger. Afdeling 95, hvor du vil have din daglige gang, er opført i 2013 og består af 72 boliger.
Vi leder efter en varmemester, som kan arbejde selvstændigt, effektivt og ansvarligt. Du skal trives med at arbejde alene, og det er vigtigt, at du selv kan planlægge og tilpasse arbejdsopgaverne, så der driftes optimalt. Det forventes samtidig, at du har lyst til at samarbejde med teamet i driftscenteret og på plejecenteret. Du skal dertil være parat til at omprioritere dine opgaver, hvis situationen kræver det.
Om jobbet
Dine primære arbejdsopgaver vil være daglig drift af afdelingen, f.eks. renholdelse af udearealer, pasning af grønne områder, tilsyn med varmeanlæg, tilsyn med ABA- og sprinkleranlæg mm, modtagelse af nye beboere og stå for flytteboliger. Stillingen indeholder derudover administrative opgaver i form af driftsbudgettering, langtidsplanlægning af drift og vedligeholdelse, skriftlig kommunikation til beboere og bestilling af arbejde via rekvisitioner.
Vi søger en kollega, der
- har hænderne skruet godt på
- har grønne fingre og trives med at passe grønne områder
- er ansvarsbevidst, arbejder selvstændigt og serviceorienteret
- bevarer overblikket i travle perioder
- tager initiativ og engagerer dig i det, du fortager dig
- er god til at prioritere arbejdsopgaver, så de løses til aftalt tid
- er nysgerrig og drives af samarbejde på tværs i AAB.
- Behagelig og løsningsorienteret mht. beboergruppen.
Vi tilbyder
- Ansættelse pr. 1. december 2024, eller hurtigst muligt derefter
- 37 timers arbejdsuge, eksklusiv frokost
- En forening i forandring og vækst
- Mulighed for at sætte præg på egne opgaver
- Sundheds- og behandlingsforsikring
- Løn og ansættelse efter overenskomst mellem BL – Danmarks Almene Boliger og ESL.
Vi indkalder løbende til samtaler, og vi forbeholder os retten til at fjerne opslaget, hvis den rette kandidat findes inden ansøgningsfristen.
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Driftschef, Martin Stenz.