Administrative afdelinger
Varmemester til Boligforeningen AAB afdeling 25 i Nordvest

Boligforeningen AAB søger en engageret og serviceminded medarbejder til stillingen som varmemester. Din arbejdsplads bliver i afdeling 25 beliggende på Hulgårdsvej 106, lige ved ’Genforeningspladsen’. Du vil i samarbejde med din kollega vil være ansvarlig for de to blokke, som AAB afdeling 25 består af.

Afdeling 25 har 273 lejemål fordelt på erhverv og etageejendomme.

Vi søger varmemester, som kan arbejde selvstændigt, effektivt og ansvarligt. Du skal trives med at arbejde sammen med din nærmeste kollega, og det er vigtigt, at I sammen kan planlægge og tilpasse arbejdsopgaverne, så driften udføres optimalt. Du skal dog også være indstillet på at kunne arbejde alene, og det er vigtigt, at du selv kan planlægge og tilpasse arbejdsopgaverne, så driften i dit arbejdsområde udføres optimalt.

Det forventes samtidig, at du har lyst til at samarbejde med formanden og bestyrelsen, og er parat til at omprioritere dine opgaver, hvis situationen kræver det.

Dine primære arbejdsopgaver vil være daglig drift af afdelingen, f.eks. administrativt arbejde, renholdelse af udearealer, pasning af grønne områder, tilsyn med varmeanlæg, rekvirering og tilsyn af håndværkere samt modtagelse af nye beboere og stå for flytteboliger.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en lignende stilling, men det er ikke et krav.

Vi søger en kollega, der

  • er serviceminded og sætter en ære i god service
  • er ansvarsbevidst, arbejder selvstændigt, samarbejds- og er serviceorienteret
  • bevarer overblikket i travle perioder
  • tager initiativ og engagerer sig i det, du foretager dig
  • er god til at prioritere arbejdsopgaver, så de løses til aftalt tid 
  • er nysgerrig og drives af samarbejde på tværs i AAB.

Vi tilbyder

  • Ansættelse hurtigst muligt
  • 37 timers arbejdsuge, eksklusive frokost
  • En forening i forandring og vækst
  • Mulighed for at sætte præg på egne opgaver
  • Vi tilbyder udvikling af medarbejder
  • Sundheds- og behandlingsforsikring
  • Løn og ansættelse efter overenskomst mellem BL – Danmarks Almene Boliger og ESL.

Ansøgningsfrist: 15. oktober 2024. Brug knappen "Søg stillingen".

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til afdelingsformand, Malene Hansen, mha.aab25@aab.dk.

Samtaler vil blive holdt løbende. Skulle den rette kandidat melde sig inden ansøgningsfristen, vil stillingsopslaget blive taget ned.

Ansøgere, der indkaldes til ansættelsessamtale, gøres opmærksomme på, at en eventuel ansættelse er betinget af tilfredsstillende straffeattest.

Boligforeningen AAB har eksisteret siden 1912 og er Danmarks største og første almene boligforening. 

Foreningen er bygget på et fundament af stærke, lokale fællesskaber mellem beboerne.

Vi tror på ideen om at leve det gode liv i en smuk, sund og miljørigtig bolig, der er til at betale.

Derfor arbejder vi for at give den enkelte beboer størst mulig indflydelse på rammerne og forholdene for sin egen bolig. 

Ansøgningsfrist
15-10-2024

Arbejdstid


Work place
København

Contact us

Malene Hansen 
Afdelingsformand
 
 
 


Follow us