Vi har brug for dig, der med din journalistiske baggrund kan hjælpe os med at fortælle om den almene sektors betydning, vores boligprojekter, fællesskaber og aktiviteter og styrke vores brand og relationer internt og eksternt.
Boligforeningen AAB er Danmarks ældste og største boligforening. Vores fundament er stærkt og solidt, og vi værner om vores værdier. Vores boliger skal være ordentligt udført håndværk, være til at betale og danne rammen om fællesskab, naboskab og tryghed.
Dine opgaver:
- Ansvar for udvikling af vores SoMe-aktiviteter, hvor du øger synligheden hos vores beboerdemokrater, samarbejdspartnere samt nuværende og kommende kolleger
- Forfatter og redaktør på vores hjemmeside og intranet
- Holde fingeren på pulsen i forhold til, hvad der sker hos os, både i vores 110 boligafdelinger, i vores administration og i den almene sektor. Du deler og formidler de gode historier på alle relevante steder
- Ligesom os andre skal du også tage ansvar for store og små opgaver i foreningens hverdag.
Vi forventer, at du:
- Er uddannet journalist
- Har professionel erfaring med sociale medier og digital kommunikation
- Er udadvendt, nysgerrig og god til at skabe relationer
- Har erfaring med eller interesse for bolig- og samfundsrelaterede emner
- Tager flere initiativer end gennemsnittet og tror på, at dit bidrag er ret fantastisk
- Har erfaring med at arbejde i et politisk styret miljø.
Om os:
Du bliver en del af området Direktionssekretariat & Kommunikation, hvor vi arbejder med den politiske og administrative betjening af vores organisationsbestyrelse, repræsentantskab og direktion. Vi sidder tæt på der, hvor tingene sker og besluttes. Du får tre kolleger, der arbejder dedikeret sammen for at få enderne til at mødes. Vi husker også at have det sjovt, mens vi gør det.
Søg jobbet
Vi glæder os til at få en ny kollega. Send din motiverede ansøgning og dit CV så hurtigt som muligt og inden den 14. december, da vi løbende indkalder til samtaler.
Vi tilbyder:
Udover et meningsfuldt job, du selv får lov til at sætte dit præg på, er vi en fleksibel arbejdsplads med mange forskellige kollegaer og fagligheder, der arbejder sammen på kryds og tværs.
Vi har frokostordning, sundhedssikring og masser af sociale aktiviteter.
Vi aflønner efter overenskomsten mellem BL – Danmarks Almene boliger og relevant organisation.
Ansøgningsfristen er 14. december 2024.