Boligforeningen AAB
To sommerhjælpere med grønne fingre søges til afdeling i Ballerup

Boligforeningen AAB søger to engagerede og serviceorienterede ejendomsfunktionærer i en tidsbegrænset periode henover sommeren til AAB’s afdeling 54 i Ballerup. Afdelingen består af 944 lejemål og store grønne arealer.

Vi leder efter to nye medarbejdere, som kan arbejde selvstændigt, effektivt og ansvarligt.

I afdeling 54 vil du indgå i et team af ni faste medarbejdere. Du skal derfor trives med at arbejde tæt sammen med dine nærmeste kolleger, og det er vigtigt, at I sammen kan planlægge og tilpasse arbejdsopgaverne, så der driftes optimalt.

Om jobbet

Vi tilbyder et alsidigt job, hvor frihed under ansvar bliver vægtet højt. Dine primære arbejdsopgaver vil være daglig drift af afdelingen, f.eks.

  • renholdelse af udearealer
  • pasning af grønne områder
  • håndtering og sortering af renovation, storskrald mv.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med de primære arbejdsopgaver, særligt med pasning af grønne områder.

Vi søger to nye kollegaer, der

  • er ansvarsbevidste, arbejder selvstændigt og serviceorienteret
  • bevarer overblikket i travle perioder
  • tager initiativ og engagerer sig i det daglige arbejde
  • er god til at prioritere arbejdsopgaver, så de løses til aftalt tid
  • er nysgerrige og drives af samarbejde.

Vi tilbyder:

  • Ansættelse snarest muligt
  • Seks måneders ansættelse med mulighed for fastansættelse
  • 37 timers ansættelse, ekskl. frokost
  • Mulighed for at sætte præg på egne opgaver
  • Gode kollegaer og en uhøjtidelig omgangstone
  • Sundheds- og behandlingsforsikring
  • Løn efter overenskomst mellem BL – Danmarks Almene Boliger og ESL.

Lyder stillingen som noget for dig? Så send os din motiverede ansøgning og dit CV via knappen ”Søg stillingen” senest den 15. april 2026.

Ansøgninger vil blive behandlet løbende, indtil rette medarbejder er fundet. Vi forbeholder os retten til at fjerne stillingsopslaget, skulle vi finde den rette kandidat inden ansøgningsfristen.

Vi gør opmærksom på, at der ved ansættelse skal fremvises en tilfredsstillende straffeattest.

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder Michael Olsen på tlf. 44686012 eller på mail mol.aab54@aab.dk.

Arbejdsstedet er Boligforeningen AAB, afdeling 54 beliggende Hedeparken 173 A 2750 Ballerup.

Boligforeningen AAB har eksisteret siden 1912 og er Danmarks største og første almene boligforening. 

Foreningen er bygget på et fundament af stærke, lokale fællesskaber mellem beboerne.

Vi tror på ideen om at leve det gode liv i en smuk, sund og miljørigtig bolig, der er til at betale.

Derfor arbejder vi for at give den enkelte beboer størst mulig indflydelse på rammerne og forholdene for sin egen bolig. 

Ansøgningsfrist
15-04-2026

Arbejdstid
37 timer ugentligt, ekskl. frokost

Work place
København

Contact us

Michael Olsen 
Driftsleder
44686012
 
 
 


Follow us