Er du praktisk anlagt, tager ansvar og trives med en alsidig hverdag? Så er det måske dig, vi søger til vores team i Driftscenter Nordvest.
Boligforeningen AAB søger en engageret og serviceorienteret ejendomsfunktionær til Driftscenter Nordvest, med primært arbejdssted i afdeling 58, beliggende på Tagensvej. Afdelingen er opført i 1984 og rummer 232 lejemål.
Om jobbet
Som ejendomsfunktionær bliver du en del af et lokalt team og samtidig tilknyttet det større Driftscenter Nordvest. Stillingen er praktisk orienteret og kræver, at du kan tage fat, arbejde selvstændigt og prioritere dine opgaver. Du får en varieret arbejdsdag, hvor du gør en forskel for både beboere og kolleger.
Afdelingen har en blandet beboersammensætning, og det er vigtigt, at du trives med en hverdag, hvor du møder mange forskellige mennesker. Du skal kunne bevare roen og håndtere kontakt med beboere på en respektfuld og professionel måde – også når situationen kræver lidt ekstra.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Renholdelse og vedligeholdelse af udearealer
- Affaldshåndtering og oprydning af fællesarealer
- Mindre reparationer og serviceopgaver i lejemål
- Vedligeholdelse af maskiner og udstyr
- Snerydning og glatførebekæmpelse i vintermånederne.
Vi forestiller os, at du:
- Er praktisk anlagt og har lyst til alsidige opgaver
- Har gåpåmod og lærer hurtigt – erfaring fra lignende job er en fordel, men ikke et krav
- Trives i en hverdag med fri omgangstone og et tæt samarbejde
- Har en god situationsfornemmelse og kan håndtere forskellige typer beboere med ro og respekt
- Er god til at kommunikere med både beboere og kolleger
- Kan bruge IT på brugerniveau (fx iPad og digitale arbejdssystemer)
- Har kørekort til bil og/eller traktor.
Vi tilbyder:
- Ansættelse snarest muligt
- Fastansættelse på 37 timer pr. uge (ekskl. frokost)
- En arbejdsplads med gode kolleger og mulighed for at sætte præg på hverdagen
- En uformel og hjælpsom kultur
- Sundheds- og behandlingsforsikring
- Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem BL – Danmarks Almene Boliger og ESL.
Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning og dit CV via knappen ”Søg stillingen”, senest fredag den 19. juni. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.
Har du spørgsmål? Kontakt leder af driftscenter Kemal Selimovic– vi hører gerne fra dig.
Ansættelse forudsætter, at der kan fremvises en tilfredsstillende straffeattest.