Boligforeningen AAB
Varmemester til afdeling 55 i Ishøj – bliv en vigtig del af hverdagen for 1.768 lejemål

Kan du lide en hverdag med frihed, ansvar og masser af kontakt med mennesker? Og motiveres du af at få tingene til at fungere både for beboere, kollegaer og afdelingen som helhed? Så kan du være den varmemester, vi leder efter til Boligforeningen AAB, afdeling 55 i Ishøj.

Om os

I Boligforeningen AAB bliver du en del af Danmarks ældste almene boligforening med ca. 20.000 lejeboliger i Storkøbenhavn. I afdeling 55 i Ishøj arbejder vi hver dag for at skabe trygge, velfungerende og attraktive rammer for beboerne, og med 1.768 lejemål er der altid noget at tage fat på.

Du bliver en del af et stærkt driftsteam, hvor vi hjælper hinanden, tager ansvar og har fokus på god service i øjenhøjde. Her får du en hverdag, hvor din indsats kan mærkes, og hvor du er med til at gøre en reel forskel for mange mennesker.

Dine opgaver

Som varmemester får du en central rolle i den daglige drift. Dine opgaver spænder bredt, og du får både praktiske, tekniske og administrative opgaver tæt på beboerne.

Du kommer blandt andet til at

  • udføre mindre håndværksmæssige opgaver i beboernes lejemål
  • føre tilsyn med udearealer og varmeanlæg
  • udføre fraflytningssyn og gøre flytteboliger klar til indflytning. Kendskab til iSyn er en fordel, men ikke et krav
  • tage imod nye beboere og sikre en god start
  • løse mindre administrative opgaver og planlægge den daglige drift sammen med dine kollegaer.

Er det dig, vi leder efter?

Vi forestiller os, at du er en person, der tager ansvar, møder andre med et smil og trives med, at ingen dage er helt ens. Du behøver ikke kunne alt fra dag ét, det vigtigste er, at du har lyst til at lære, bidrage og være en aktiv del af fællesskabet.

Vi søger dig, der er

  • er serviceminded og sætter en ære i at give beboerne en god oplevelse
  • arbejder selvstændigt, ansvarsbevidst og struktureret
  • bevarer overblikket, også når der er travlt
  • har hænderne godt skruet på og trives med alsidige opgaver
  • bidrager positivt, samarbejdsvilligt og tager initiativ.

Det får du hos os

Hos os får du mere end et job. Du bliver en del af en arbejdsplads med gode kollegaer, varierede opgaver og mulighed for at tage ansvar i en afdeling, hvor din indsats har betydning for både drift, trivsel og beboerservice. Derudover kan du se frem til:

  • Fastansættelse med mulighed for tiltrædelse hurtigst muligt
  • 37 timers arbejdsuge ekskl. frokostpause
  • Et godt arbejdsmiljø og en afdeling i konstant udvikling
  • Mulighed for at præge dine egne opgaver
  • Sundheds- og behandlingsforsikring
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem BL – Danmarks Almene Boliger og ESL.

Klar til at blive en del af teamet?

Hvis du kan se dig selv i rollen, vil vi meget gerne høre fra dig. Send din ansøgning hurtigst muligt – vi holder samtaler løbende.

Ansøgningsfristen er den 7. august 2026.

Kontakt driftsleder Camilla Vallentin Pehrson på tlf. 21 70 73 74 eller afdelingsformand Wagn B. Jensen på tlf. 25 21 22 33

Ansættelse kræver tilfredsstillende straffeattest.

Boligforeningen AAB har eksisteret siden 1912 og er Danmarks største og første almene boligforening. 

Foreningen er bygget på et fundament af stærke, lokale fællesskaber mellem beboerne.

Vi tror på ideen om at leve det gode liv i en smuk, sund og miljørigtig bolig, der er til at betale.

Derfor arbejder vi for at give den enkelte beboer størst mulig indflydelse på rammerne og forholdene for sin egen bolig. 

Ansøgningsfrist
16-08-2026

Arbejdstid
37 timer ugentligt, ekskl. frokost

Work place
København

Contact us

Wagn Jensen 
Afdelingsformand
25 21 22 33
Camilla Vallentin Pehrson 
Driftsleder
21707374
 
 


Follow us