Uopfordrede ansøgninger
Bliv elev hos Schur
Drømmer du om en hverdag i en international virksomhed, hvor der er fokus på medarbejdertrivsel samt rig mulighed for personlig og faglig udvikling? Så er en elevplads hos Schur måske den helt rette fremtid for dig.

Schur er en global familieejet emballagekoncern, som blev etableret af 1. generation tilbage i 1846. Det kan måske lyde lidt gammelt og støvet, men det er det faktisk ikke. I dag ledes virksomheden af 6. generation, og vi arbejder med den nyeste teknologi inden for vores industri. Vi beskæftiger lidt mere end 900 medarbejdere rundt i hele verdenen fordelt på Danmark, Sverige, Tyskland, USA og Australien. På vores danske lokationer er vores stillinger fordelt på flere matrikler, og der vil derfor være mulighed for at være tilkoblet flere steder og få en meget bred berøringsflade.  

Hos Schur er vi altid på udkig efter passionerede og engagerende individer, som ønsker at være en del af vores hverdag. Da vi er en alsidig arbejdsplads, tilbyder vi en bred vifte af elevpladser. Hvad end du er mest til kontormiljø eller ønsker en mere hands-on hverdag inden for teknik eller grafisk trykkeri – vi har det hele. 

Kontorelev 

Som kontorelev hos Schur bliver du en del af et læringsmiljø med mange muligheder for at videreudvikle dine kompetencer. Vi tilbyder elevpladser inden for både Indkøb, Customer Care, Shipping, IT, og meget mere. Kontorelevstillingerne er løbende åbne, og der vil være stillinger hos både Schur Pack Denmark a/s (vores kartonforretning), Schur Automation a/s (vores maskinforretning) og Schur Labels a/s (vores labels forretning). 

Teknikelev 

Er du derimod en person, som brænder for teknikken og gerne vil have en hverdag ude i vores produktion, så har vi også mulighed for dette. Her kan vi tilbyde lærlinge-og elevpladser som Automatiktekniker, Grafisk Trykker og meget andet. 

Vi tilbyder 

Lige meget hvilken elevplads du lander i, tilbyder vi et spændende job i en international virksomhed. Tonen er uformel, og vi hjælper hinanden, har gensidig respekt og løser opgaverne med godt humør. Ambitionsniveauet er højt, og vi stiller krav til os selv om at være førende inden for vores område. Det er blandt andet også det, der gør, at vi til sommer kan fejre vores 179-års jubilæum som familieejet virksomhed. 

Er du interesseret? 

Lyder ovenstående som noget, du kan se dig selv i, så tøv endelig ikke med at sende en uopfordret ansøgning til os. Her må du gerne beskrive lidt om dig selv som person, hvilken profil du kommer med og hvilken slags stilling, du er interesseret i. Vi gennemgår de indkommende ansøgninger løbende, så send gerne din allerede i dag. 

Vi glæder os til at høre fra dig. 

Ansøgningsfrist
31-12-2030

Tiltrædelsesdato
Start hurtigst muligt

Arbejdssted


Arbejdssted
Schur International a/s

Kontakt os

 
 
 
 


Følg oss