Hos Schur Technology er vi Danmarks førende leverandør af emballager og automationsløsninger til hele B2B industrien. Vores fokus er på design, udvikling og automation til kunder rundt i hele verdenen hvilket sker i tæt samarbejde med vores emballageproducenter og kunder.
Dit arbejdsområde
Vi søger en engageret kollega til vores økonomiafdeling, der kan bidrage til den daglige drift og udvikling af vores økonomiske processer. Stillingen giver dig mulighed for at tage ansvar og blive en central del af et team, der pt. består af 2 kollegaer.
Dine opgaver vil primært være:
- Debitorstyring
- Salgsfakturering og periodisering ifm projekter og serviceaftaler.
- Kreditor fakturaer
- Indberetning af EU-salg, Intrastat og Danmarks Statistik
- Understøtte videreudvikling og integrationen af nye digitale løsninger samt optimering af arbejdsgange
- Indgå som backup for afdelingens øvrige opgaver
- Øvrige adhoc opgaver
Din profil
Den ideelle kandidat har 2-3 års regnskabserfaring fra en lignende stilling, kombineret med en relevant økonomisk uddannelse. Stærke IT-kompetencer – herunder stærk i Excel og økonomisystemer. Erfaring med Navision og Microsoft FO D365 er et stort plus.
Du besidder gode analytiske evner og arbejder selvstændigt, systematisk, effektivt og fokuseret. Du trives med detaljen, men har også blik for helheden. Som person er du derudover omstillingsparat, ansvarsbevidst og overholder deadlines. Du forholder dig konstruktivt til tallene og følger selvstændig tingene helt til dørs. Behersker dansk/engelsk på et solidt niveau i både skrift og tale.
Vi tilbyder
Et spændende job i en international virksomhed, der vægter personlig og faglig udvikling og samarbejde højt. Derudover tilbyder vi en arbejdsplads hvor vi stiller krav til os selv om at være førende inden for vores område. Vi hjælper hinanden, har gensidig respekt og løser opgaverne med godt humør.
Vi tilbyder en række medarbejdergoder, herunder bl.a. kantineordning, medarbejderrabatter og en variation af aktiviteter gennem vores personaleforening. Vi har et fuldt udstyret fitnesscenter og gør meget for at vores medarbejdere trives.
Er du interesseret?
Vi gennemgår de indkommende ansøgninger løbende, så send gerne din allerede i dag. Opstart vil være hurtigst muligt eller efter aftale.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Schur er en international familieejet virksomhed, og vi har netop fejret vores 175-års jubilæum. Schur Technology a/s er en del af Schur koncernen, som globalt beskæftiger +900 medarbejdere. Schur Technology beskæftiger omtrent 100 af disse på Fuglevangsvej i Horsens.
Schur betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.