Har du sans for struktur, øje for detaljer og lyst til at blive en del af en international virksomhed i vindindustrien?
Om stillingen:
Vi søger en engageret og systematisk ECM-koordinator, som kan assistere vores nuværende ECM Specialist med at sikre struktur og fremdrift i vores Engineering Change-processer. Du bliver en del af vores Product Engineering team i Technology-afdelingen, hvor du vil spille en vigtig rolle i håndteringen og opfølgningen på ændringer i vores tekniske dokumentation og produktgrundlag.
Uanset om du er nyuddannet eller har 2-3 års erfaring inden for Engineering Change Management eller lignende tekniske områder, hører vi gerne fra dig. Det vigtigste er, at du arbejder struktureret, har blik for detaljer og ønsker at udvikle dig fagligt i en specialiseret rolle.
Dine vigtigste arbejdsopgaver:
- Gennemførelse af ECR:
- Forberedelse og oprettelse af ændringssager
- Indhentning og koordinering af nødvendige godkendelser
- Implementering og dokumentation af ændringer
- Dialog med kunder ved behov for tekniske afklaringer
- Opfølgning på igangværende ECO’er og sikre fremdrift
- Tæt samarbejde med interne teams, herunder Operations, QHSE og Procurement
- Assistere vores ECM Specialist i den daglige drift og løbende forbedring af ECM-processerne
Dine kvalifikationer og færdigheder:
- Uddannelse som teknisk designer, maskiningeniør, produktionsteknolog eller lignende
- Erfaring fra lignende stilling er en fordel, men ikke et krav – vigtigst er din interesse for struktur og tekniske processer
- Kendskab til produktions- eller udviklingsmiljøer er en fordel
Personlige kvalifikationer:
Vi lægger stor vægt på dine personlige egenskaber, og vi ser gerne, at du:
- Forstår og trives med at arbejde i procesorienterede rammer
- Er struktureret og arbejder systematisk med opgaver og dokumentation
- Er detaljeorienteret og sikrer høj kvalitet i dit arbejde
- Er en teamplayer, der kommunikerer godt med kolleger på tværs af afdelinger
- Har evnen til at koordinere og følge op på tværgående aktiviteter
Søg stillingen
Polytech tilbyder denne stilling i en dynamisk virksomhed, der sammen med de store aktører i vindindustrien arbejder for at fremme den grønne omstilling. Vi kan tilbyde dig en hverdag med godt samarbejde og opbakning fra fantastiske kolleger samt gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
Dit arbejdssted bliver i Bramming.
Hvis du vil høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Engineering Change Management Specialist, Brian Larsen, på brl@polytech.com.
For at søge stillingen bedes du sende din ansøgning via vores ansøgningsportal. Vi modtager ansøgninger på engelsk og dansk. Bemærk venligst, at ansøgninger ikke kan modtages på e-mail af hensyn til GDPR-reglerne.
Vi behandler indkomne ansøgninger løbende og fjerner jobopslag igen, så snart den rette ansøger til jobbet er fundet.
Polytech vægter ligestilling højt og vil gerne have medarbejdere med mange forskellige baggrunde. Derfor opfordrer vi alle, som har de rigtige kvalifikationer, til at søge vores ledige stillinger.
Om Polytech
Hos Polytech forbedrer vi ydelsen og levetiden på vindmøller. Vi blev grundlagt i 1994 og er i dag førende i udviklingen af holistiske løsninger til vindmøllefabrikker, mølleejere og projektudviklere i vindindustrien. Vores specialer er lynbeskyttelse, forkantsbeskyttelse, monitorering og optimering af vinger, transportløsninger, subsea samt strukturelle og ydelsesforbedrende komponenter.