Testtekniker til materialetestcenter

Hos Polytech udvikler og producerer vi innovative løsninger til vindindustrien, som forbedrer vindmøllers ydeevne og levetid. Vi søger nu en engageret Testtekniker til vores Materialetestcenter i Bramming, hvor du bliver en vigtig del af arbejdet med at sikre kvaliteten af fremtidens materialer og løsninger.

Om jobbet

Vi søger en laborant / testtekniker til vores materiale Testcenter i Bramming til udførsel af diverse materialetests. Testcenteret i Bramming har ansvaret for at planlægge og udføre bl.a. mekaniske, udmattelse, klima eksponering samt diverse analytiske tests til materiale karakterisering. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med både interne og eksterne kunder.

Test Centret er et ISO 17025 akkrediteret laboratorie, hvilket betyder at vores daglige arbejde er underlagt en række krav til bl.a. kvalitet, dokumentation og fortrolighed.

Dine daglige opgaver

  • Planlægning og udførsel af mekaniske tests som træk, kompression og vedhæftningstests
  • Gennemføre diverse klimaeksponeringer både i laboratoriet og i vores udendørs eksponerings-opstillinger omkring i verden
  • Afrapportere og dokumentere resultater
  • Forefaldende opgaver vedr. den daglige drift af laboratoriet, herunder kalibrering og vedligehold af testudstyr
  • Bidrage til optimering af procedurer og processer

Kvalifikationer og erfaring

Har du en baggrund som laborant eller testtekniker med erfaring med mekanisk udmattelses/fatigue tests er dette et plus.

Derudover forventer vi, at du:

  • er nysgerrig og har lyst til at vide mere omkring de emner du tester
  • er struktureret i dit daglige arbejde
  • har generelt kendskab til 5S og generelle sikkerhedskrav til laboratoriearbejde
  • er detaljeorienteret og har øje for at de små uregelmæssigheder, der kan være med til at forklare resultatet ved tests
  • sætter pris på rutineopgaver
  • løser dine opgaver, både store som små, og gør dit arbejde færdigt
  • sætter kvaliteten forrest og sikrer, at tests bliver udført med en præcision og ensartethed, så vores kunder kan stole på testresultaterne
  • giver besked, hvis testene ikke forløber som forventet
  • har erfaring med diverse dataopsamlingsudstyr såsom sensorer og følere

Ansøg stillingen

Vi kan tilbyde dig en spændende stilling med høj grad af ansvar i en uformel organisation med mange dygtige kollegaer, hvor du får rig mulighed for at sætte dine kompetencer i spil. Du kommer til en virksomhed, hvor der ikke er langt fra ord til handling.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager Prototype Factory Jakob Funder på e-mail: jfu@polytech.com.

Send din ansøgning hurtigst muligt på https://www.polytech.com/career/, da vi behandler de indkomne ansøgninger løbende.

Application due
02-10-2026

Workplace
Bramming

Questions regarding the position

 
 
 
 


Follow us