VKST Job i landbruget
Gisselfeld Klosters Landbrug søger dygtig landmand/godsmedarbejder

Gisselfeld Klosters Landbrug, Haslev på Sjælland søger pr. 01.12 2024 – eller efter aftale, en dygtig landmand med stor interesse for planteavl og maskiner. Du bliver en del af i alt fire faste medarbejdere, herunder en mekaniker.   

Lidt om stillingen og den profil vi søger

Der vil i stillingen være hovedvægt på topmoderne planteavl, hvorfor din interesse, erfaring og fokus skal være at kunne varetage de mere avancerede maskinopgaver, herunder anvendelse af nye teknologier, som sammen med grundlæggende godt håndværk og indstilling, skal sikre effektivitet og rettidighed. Det tilstræbes, at der skal der være balance mellem arbejde og fritids-/familieliv.

Landbruget drives med traditionel planteavl, derudover kommer vildtagre, produktion af græs til grovfoder, samt drift og forvaltning af store græs -og naturarealer. Samlet drives under landbruget 1.435 ha. Sædskiftet i dag består af, frøavl, sukkerroer, maltbyg, brødrug, hvede. Der undersøges løbende muligheder for alternative afgrøder. Afgrøderne dyrkes med hovedvægt på et pløjet system, men der praktiseres også dyrkning i et pløjefrit system.

Der arbejdes ud fra en overordnet strategi og ønske om at udvide jordarealet – gerne med god produktionsjord, for også derigennem at opnå det bedst mulige afgrødevalg og sædskifte.

Der anvendes i den daglige drift nyere maskiner med god kapacitet for rettidighed, og den nyeste teknologi (GPS) af mærket John Deere.  Der er i øvrigt rigtig gode produktionsfaciliteter til håndtering af frø- og kornproduktion.  Ud over de mange traditionelle opgaver i landbruget, udføres der også serviceopgaver for de øvrige driftsområder, herunder service og vedligeholdelsesopgaver på eget værksted.      

Vi tilbyder:

  • Et spændende og alsidigt, men også udfordrende job, som giver indsigt i driften på et af landets største godser. Godset drives efter moderne drift- og ledelsesprincipper, men også under hensyntagen til de historiske og naturmæssige værdier.
  • En stilling, som for den rette vil give mulighed for at udvikle dine kompetencer og ansvarsområder, som en af landbrugets nøglemedarbejdere under hensyntagen til erfaring og interesseområder    
  • Du bliver en del af et større hold med dygtige kollegaer - også på tværs af fagområder.
  • Ordnede løn og ansættelsesforhold, med sundhedsforsikring.
  • Fastansættelse for den rette, gerne med længerevarende ansættelsesforhold
  • Medarbejderarrangementer, ekskursioner osv.
  • Eventuelt behjælpelig med bolig

Vi ønsker, at du er:

  • Positivt indstillet og har et godt humør - også i en til tider travl hverdag, hvor tempoet er højt og opgaverne mange.
  • Ansvarsbevidst og har gode samarbejdsevner.
  • Engageret og i besiddelse af ordenssans.
  • Er indstillet på, og finder det naturligt, at holde orden på maskiner, og omgivelserne i øvrigt, så de fremstår præsentable.
  • At du er fagligt dygtig og sætter en ære i at levere et godt håndværk og et veludført arbejde.
  • Kan arbejde selvstændigt og påtage dig ansvar, men også indgå i og være en del af et hold og bidrage såvel fagligt og socialt, men ikke mindst bidrage til et godt og positivt arbejdsmiljø.

Vi ønsker, at du har flg. kvalifikationer

  • Erfaring med planteavl, kendskab til og interesse i nye teknologier, deres implementering -og anvendelse.
  • Erfaring med mejetærsker, der køres pt. med to stk. 
  • Erfaring med plantebeskyttelse og håndtering af planteværn
  • Erfaring gerne inden for et eller flere af følgende områder, såmaskine, gødningsspreder, jord behandling - on land pløjning osv.

Vores mål er at der er flere medarbejdere pr. opgave, under hensyn til den enkelte, og der er fleksibilitet i planlægning af arbejdet.

Arbejdsopgaver:

  • Drift af landbruget, almindeligt landbrugsarbejde    
  • Arbejde med My John Deere, JD-Link, optimering, digitalisering
  • Medvirke til driften af den samlede virksomhed

Tiltrædelse:  01.12 2024 (eller efter aftale)

Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte Landbrugschef Kim Lundby, på mobil nr. 4055 6053, eller HR Konsulent Henrik Søndergaard, VKST, tlf. 2921 9940.

Send din ansøgning via knappen søg stilling her på siden, snarest muligt, indeholdende relevante bilag. Der vil løbende blive afholdt ansættelsessamtaler. Fuld diskretion i ansættelsesforløbet.  

Om virksomheden:

Gisselfeld Kloster er med sine 4.200 ha. et af landets største og smukkest beliggende godser og er organiseret som en erhvervsdrivende fond. Hovedaktiviteterne er - udover et traditionelt land- og skovbrug - udlejning af 127 ejendomme, jagt, fiskeri, energi, event, turisme og park- og slotsdrift. Der beskæftiges ca. 27 medarbejdere, samt sæsonansatte. Se evt. www.gisselfeld-kloster.dk og Facebook: (4) https://www.facebook.com/gisselfeldkloster

Application due
20-10-2024

Start date
01-12-2024

Work hours
Fuld tid

Workplace


Attachments




















Contact

Henrik Søndergaard 
Økonomi- og virksomhedskonsulent
+2921 9940
Kim Lundby 
Landbrugschef
4055 6053
 
 


Follow us