Company logo image

Er du tidligere/pensioneret sygeplejerske, SOSU eller anden sundhedsfaglig medarbejder?

Senior-ressourcepersoner til Odense Universitetshospital

Vil du gøre en forskel på arbejdsmarkedet med arbejdsopgaver og timetal, der er tilpasset dine behov? Og har du lyst til (igen) at indgå i arbejdsfællesskabet på en afdeling på OUH til gavn for patienterne?

Så har vi sikkert brug for dig!

På Odense Universitetshospital i Odense og i Svendborg søger vi nu erfarne kræfter – fx dig, der er gået på pension eller efterløn. Vi vil gerne i kontakt med dig, som har lyst til at bruge din viden, erfaring og sundhedsfaglige ballast som faglig ressourceperson på en afdeling.

Om stillingen og arbejdsopgaverne
Som senior-ressourceperson er du med til at understøtte hele afdelingen. Opgaverne vil variere afhængigt af dine kompetencer og faglige baggrund og i forhold til afdelingens behov, men grundlæggende bliver du en ekstra hjælp for afdelingen ved fx at: 

  • Være med til at skabe tryghed i opgaveløsningen med din erfaring og ro på afdelinger med mange nyansatte og/eller unge
  • Bidrage til gode opstartsforløb for nyansatte
  • Give sparring og supervisere på opgaver inden for grundlæggende sygepleje og behandling eller grundlæggende opgaver inden for netop dit fagområde
  • Løse patientrelaterede opgaver på de tidspunkter, hvor der er mest travlt i afdelingerne
  • Bistå i forefaldende, udvalgte arbejdsopgaver på afdelingen efter aftale - afhængigt af kompetencer og behov

Vi tilbyder dig et nyt arbejdsfællesskab med tilpassede arbejdsvilkår
I en senior-ressourcestilling kommer du til at indgå i teamet på afdelingen uden at have det overordnede ansvar, og hvis du ikke ønsker det, behøver du ikke at indgå i vagter. Du vil naturligvis blive klædt godt på til opgaven, og sammen med dig finder vi frem til de eventuelle relevante genopfriskningskurser eller anden oplæring, du måtte have brug for. 

Du bliver ansat i en specifik afdeling efter aftale. Antal timer og hvilke dage aftales mellem dig og afdelingen og kan justeres løbende, dog som udgangspunkt maksimalt op til 15 timer ugentligt. 

Du vil møde en høj grad af fleksibilitet ud fra et grundlæggende princip om, at du bestemmer hvor og hvornår, du vil arbejde, inden for de muligheder vi har. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Hvad kræver det af dig?

  • At du har lang erfaring med i bagagen og eksempelvis er på vej på pension eller er gået på pension eller efterløn, men ønsker at vende tilbage til arbejdsmarkedet på mere fleksible vilkår
  • At du har arbejdet i sundhedsvæsnet – gerne på OUH 
  • At du har sundhedsfaglig baggrund og gyldig autorisation
  • At du har lyst til at være en faglig ressource for en afdeling på Odense Universitetshospital

Ansøgning, samtaler og tiltrædelse
For at komme i betragtning til en ansættelse, skal du søge via linket nedenfor og oplyse følgende i din ansøgning: 

  • Kontaktoplysninger
  • Uddannelse (hvad er du uddannet som)
  • Uddannelsesår
  • Autorisation ja/nej 
  • Års sundhedsfaglig erfaring
  • Års erfaring fra et sygehus
  • Ønsket afdeling
  • Ønsket timetal
  • Ønsket start
  • Eventuelt andet vi bør være opmærksomme på?

Herefter vil vi i HR se på mulighederne sammen med relevante afdelinger. Du er således ikke garanteret en ansættelse ved at søge her.

Efter planen vil afdelingerne på OUH også selv slå senior-ressourcestillinger op, når de er klar til det. I takt med at det sker, vil du både kunne søge direkte via deres opslag og via dette fælles opslag fra OUH.

Tiltrædelse efter aftale.

Yderligere oplysninger
Kontakt HR-konsulent Mette Vejstrup Madsen, HR Rekruttering og Sprog,
mail: mette.vejstrup.madsen@rsyd.dk eller telefon 23 46 74 66.

På OUH ønsker vi at rekruttere, fastholde og udvikle medarbejdere i alle aldre og livsfaser. Her repræsenterer seniorerne værdifulde erfaringer og kompetencer, der kan gavne både patienter og afdelinger. 





Department
Jobbank
Position category
Sygeplejerske
Social- og sundhedsassistent
Work hours
-
Workplace
Odense, Svendborg
Contact
Mette Vejstrup Madsen 
HR-konsulent
contacticon 2346 7466
 
contacticon
 
contacticon
 
contacticon
Reference
226802
Application due
01-01-2050



Follow us
Share/Print