Company logo image

Timelønnede tilkaldevikarer søges til psykiatrisk afdeling Aabenraa.

Er du social- og sundhedsassistent, sygeplejerske, pædagog, fysio- eller ergoterapeut, eller er du under uddannelse til social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske? Så vil vi rigtig gerne have et samarbejde med dig i psykiatrisk sengeafsnit, Voksenpsykiatrisk Afdeling Aabenraa.

Har du lyst til at prøve kræfter med et spændende speciale og give en hjælpende hånd ifm. fx ferie eller længerevarende sygdom? Så læs med her.

 

Som tilkaldevikar i de psykiatriske sengeafsnit er der følgende krav

  • Du er uddannet sygeplejerske, SSA, pædagog, fysio- eller ergoterapeut.
  • Hvis du er sygeplejestuderende eller SSA-elev, skal du have gennemført din psykiatripraktik.
  • Du kan træde ind i en travl hverdag med ro og godt humør.
  • Du har interesse for specialet.

 

Det er en fordel, hvis du har 

  • erfaring fra psykiatrien
  • erfaring med miljøterapi, kommunikativ deeskalering og konflikthåndtering

 

Vigtige personlige kompetencer er

  • empati
  • imødekommenhed
  • ærlighed
  • at kunne bede om hjælp

 

Om de voksenpsykiatriske sengeafsnit:

Sengeafsnittene modtager mennesker fra 18 år og opefter. Hvert afsnit har integreret åben/lukket funktion. Kerneopgaven for dig som timelønnet vikar er pleje og behandling af patienter med forskellige psykiatriske lidelser og problemstillinger i relation hertil.

 

Om Psykiatrisk Afdeling Aabenraa:

Afdelingen består af en Psykiatrisk Skadestue, der modtager patienter på døgnbasis. Derudover er der 95 sengepladser fordelt på ældrepsykiatrisk sengeafsnit og 4 almenpsykiatriske sengeafsnit. Afdelingens ambulante enheder er beliggende i hhv. Haderslev, Sønderborg, Tønder og Åbenrå. Endvidere er der et ældreambulatorium, oligofreniteam og demensklinik. Afdelingens pleje- og behandlingsgrundlag er relationsbehandling.

Vi arbejder ihærdigt med at få skabt en fælles behandlingskultur, få et målrettet fagligt løft samt med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Relationsarbejdet med patienterne er en del af det fundament, som vi bygger på.

Læs mere om vores afdeling på www.psykiatrienisyddanmark.dk

Yderligere information:

Stillingerne ønskes besat snarest muligt og efter aftale.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte stedfortræder Christina Hartz Jørgensen på 40325763 eller christina.hartz.jørgensen@rsyd.dk

Løn efter gældende overenskomst indgået mellem den respektive faglige organisation og Regionernes Lønnings- og takstnævn og er omfattet af lokal løndannelse, hvilket betyder, at der ved samtalen skal drøftes gensidige forventninger til dit lønniveau.

Ansøgningsfrist:

31.05.2024

Vi ansætter løbende så tøv ikke med at sende din ansøgning.





Department
Psykiatrisk Afdeling Aabenraa
Position category
Ergoterapeut
Fysioterapeut
Socialpædagog
Work hours
0-15 timer/uge
Workplace
Aabenraa
Contact
 
contacticon
 
contacticon
 
contacticon
 
contacticon
Reference
227012
Application due
31-05-2024



Follow us
Share/Print