Company logo image

Studentermedhjælpere der vil skabe nye muligheder i psykiatrien med digitale løsninger

Vil du være med til at gøre en forskel for mennesker med psykiske lidelser og for medarbejdere i psykiatrien? Har du mod på at arbejde i krydsfeltet mellem digitale løsninger, psykiatriske afdelinger og politiske dagsordener? I Center for Digital Psykiatri lægger vi sporene mod fremtidens psykiatri, og vi har derfor brug for to engagerede studentermedhjælpere, der sammen med os vil kaste deres energi ind i indsatsen.  

Vi søger to studentermedhjælpere, den ene vil arbejde ind i vores indsats med at udvikle og forankre en fælles faglig tilgang til videosamtaler på tværs af hele psykiatrisygehuset i Region Syddanmark. Du vil bl.a. skulle hjælpe vores konsulenter med at trække data og generere ny viden på området fx gennem analyser på videoanvendelsen og dataindsamling via spørgeskemaer og interviews. Du vil også blive en del af projektteamet, hvor du deltager i projektmøder og workshops, både inde i huset og ude i de psykiatriske afdelinger.
Er du nysgerrig på patienters, behandleres og pårørendes behov, og hvordan videosamtaler kan implementeres i behandlingsforløb til gavn for dem alle? Så er jobbet her, noget for dig.

Den anden studentermedhjælper skal arbejde tæt sammen med en konsulent i teamet i vores Virtual reality indsats målrettet medarbejderes kompetenceudvikling. Det indebærer undervisning af og workshops med medarbejdere i hele psykiatrisygehuset. Din primære opgave vil være at bistå konsulenten i alt det praktiske omkring indsatsen og at hjælpe med undervisningen, så medarbejderne får det størst mulige udbytte af den. Er du nysgerrig på, hvordan Virtual Reality kan løfte medarbejderes kompetencer og forberede nyansatte på arbejdet i psykiatrien, så er jobbet her noget for dig. 

I vil blive tilknyttet det samme team og vil blive en del af et inspirerende studentermedhjælpermiljø i centret.
 
For begge stillingerne skal I regne med rejseaktivitet, da psykiatrisygehuset i Region Syd dækker et stort område.  

Om jer
Det er ikke så afgørende, hvad I læser, men I:

  • Er ideelt set i slutningen af en akademisk bachelor eller i starten af din kandidatuddannelse, fx inden for samfundsvidenskab, digital design, IT eller folkesundhedsvidenskab. 
  • Er optaget af, hvordan digitale løsninger kan skabe værdi og relationer mellem mennesker.
  • Interesserer jer for at skabe nye indsatser og hvordan man implementerer dem. 
  • Vil gerne udvikle jeres talent og afprøve, om digital psykiatri skal være en del af jeres fremtidige arbejdsliv.

Vi tilbyder
Vi tilbyder dig at blive en del af et unikt udviklings- og forskningsmiljø, som drives fremad af glæden ved samarbejde og en levende pionerånd. Hos os møder du både psykologer, ingeniører, programmører, sygeplejersker, sundheds- og samfundsvidenskabelige kandidater og dygtige administrative kolleger. Vi har et team af studentermedhjælpere, som er vigtige for vores arbejde. Du får et tæt samarbejde med centrets konsulenter i teamet, der arbejder sammen med afdelingerne i psykiatrisygehuset, og du vil derfor få rig mulighed for faglig sparring på opgaverne. Der vil være mulighed for at arbejde hjemmefra, men det er vigtigt for opgaveløsningen, at du møder op i Odense 1-2 dage om ugen.

Vil du vide mere om jobbet?
Du er meget velkommen til at ringe til Teamleder, Nicole Fronc Dumanski, mobil 24 84 59 73 eller mail: nfd@rsyd.dk 

Arbejdssted: Center for Digital Psykiatri, Heden 11, 5000 Odense.

Ansættelse: Sker efter gældende overenskomst. Begge stillinger er på 12 timer om ugen eller efter aftale og løber indtil din uddannelse er afsluttet. 

Lyder jobbet som noget for dig, så send os dit CV, eksamenspapirer og en ansøgning,
 
Ansøgningsfrist: Fredag den 3. maj 2024. Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 14. maj 2024.

 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!


 





Department
Center for Digital Psykiatri
Position category
Studerende og praktikanter
Work hours
12
Workplace
Odense
Contact
Nicole Fronc Dumanski 
Teamleder
contacticon
 
contacticon
 
contacticon
 
contacticon
Reference
228752
Application due
03-05-2024



Follow us
Share/Print